Bibelsøk

Søk
Velg oversettelse
Hvor finner jeg...

.

Tilbake til oversikten

Paulusa vuosttaš girji Timoteusii

1 2 3 4 5 6

< Forrige kapittelNeste kapittel >

Leaskanissonat, boarrásat ja šlávat
5Ale bealkkit boares olbmá, muhto rávve su dego iežat áhči, nuorra olbmáid dego iežat vieljaid,  2 boares nissoniid dego iežat eatni, nuorra nissoniid dego iežat oappáid, buot buhtisvuođas.
   
 3 Gudnejahte ja doarjjo leaskanissoniid geain duođaid ii leat fuolaheaddji.  4 Muhto jos guđege leaskanissonis leat mánát dahje áhkkubat, de sii galget vuos oahppat deavdit geatnegasvuođaset iežaset bearrašii ja buhttet vánhemiiddiset váivviid, danne go dat lea dohkálaš Ipmilii.
   
 5 Leaskanisson gii lea báhcán áibbas okto, bidjá doaivvu Ipmilii ja rohkadallá ja čuorvu Ipmila heaittekeahttá ija beaivvi.  6 Muhto dat gii dáhttu eallit badjelmearálašvuođas, lea eallinaga jápmán.  7 Muittut dies leaskkaid, vai sii ellet láitemeahttumit.  8 Jos muhtun ii ane fuola iežas fulkkiin ja erenoamážit iežas bearašlahtuin, son lea biehttalan oskku ja lea vearrát go eahpeoskkolaš.
   
 9 Leaskkaid logahallamii dohkke dušše nisson gii lea deavdán guhttalogi jagi ja gii lea leamaš dušše ovtta boatnjá áhkká. 10 Son ferte leat dovddus iežas buriin daguin, das ahte lea dikšon mánáid, leamaš árvvas, bassan bassi olbmuid julggiid, veahkehan heađálaččaid ja áŋgiruššan dahkat buotlágán buriid. 11 Muhto nuorra leaskkaid ale váldde logahallamii. Go sin anistumit buollájit, de sii gáidet Kristusis ja dáhttot náitalit. 12 Sii šaddet dubmejuvvot, danin go sii leat rihkkon vuosttaš oskkáldasvuođalohpádusaset. 13 Dasa lassin sii hárjánit joavdelastit ja viehkat viessogaskkaid, eaige dušše dan, muhto maiddái solžat, seahkánit áššiide mat eai sidjiide gula ja hállat heivemeahttumiid. 14 Dan dihte mun dáhtun ahte nuorra leaskkat náitalit, riegádahttet mánáid ja dikšot ruovttuset, vai eai atte min vuostálastiide maidge sálvvaid bilkidit. 15 Muhtumat leat juo jorgalan čuovvut Sáhtána. 16 Jos muhtun oskkolaš nissonis leat ruovttustis leaskkat, de son galgá atnit sis fuola iige bidjat sin searvegotti noađđin, vai searvegoddi nagoda atnit fuola dain leaskkain geat leat báhcán okto.
Searvegotti vuorrasat
17 Vuorrasat geat jođihit searvegotti bures, ánssášit guovttegeardásaš gudni, erenoamážit dat geat sárdnidit ja oahpahit. 18 Čálahan cealká: Ale čana vuovssá njálmmi go dat lea luvvemin gortni ja: Bargi lea ánssášan iežas bálkká. 19 Ale váldde vuhtii váidalusaid searvegottivuorrasa vuostá muđui go leat guokte dahje golbma duođašteaddji. 20 Cuiggot buohkaid gullut daid geat suddudit, vai maiddái earrásat ballet. 21 Ipmila, Kristus Jesusa ja válljejuvvon eŋgeliid ovddas mun ávžžun du álo heivehit dáid rávvagiid bealátkeahttájit ja almma geahčakeahttá olbmuid hápmái. 22 Ale menddo geargadit bija gieđaid geange ala amat šaddat oasálažžan eará olbmuid suttuide. Ane iežat buhtisin.
   
23 Ale šat juga dušše čázi, muhto návddaš veahá viinni čoavjját ja dávjjes buozalvasaidat dihte.
   
24 Muhtun olbmuid suttut leat albmosat ja ožžot duomu ovdal, earrásiid suttut easkka maŋŋil. 25 Seammá láhkái buorit dagutge leat albmosat, ja dat mat eai leat buorit, eai sáhte čihkkojuvvot.
< Forrige kapittelNeste kapittel >

01. juli 2022

Dagens bibelord

Josva 24,19–28

Les i nettbibelen

19Josva sa til folket: «Dere makter ikke å tjene Herren, for han er en hellig Gud. Han er en nidkjær Gud, som ikke bærer over med deres lovbrudd og synder. ... Vis hele teksten

19Josva sa til folket: «Dere makter ikke å tjene Herren, for han er en hellig Gud. Han er en nidkjær Gud, som ikke bærer over med deres lovbrudd og synder. 20Hvis dere forlater Herren og dyrker fremmede guder, vil han igjen føre ulykke over dere og gjøre ende på dere, hvor mye godt han enn har gjort mot dere før.» 21Folket sa til Josva: «Nei! Herren vil vi tjene.» 22Da sa Josva til dem: «Så er dere vitner mot dere selv at dere har valgt Herren og vil tjene ham.» De svarte: «Vi er vitner!» 23Da sa Josva: «Skill dere av med de fremmede gudene som finnes hos dere, og vend deres hjerte mot Herren, Israels Gud!» 24Folket sa til Josva: « Herren vår Gud vil vi tjene, hans stemme vil vi lyde.» 25Den dagen sluttet Josva en pakt for folket og fastsatte lov og rett for dem i Sikem. 26Han skrev disse ordene opp i Guds lovbok. Så tok han en stor stein og reiste den der, under eika som står ved Herrens helligdom. 27Og Josva sa til hele folket: «Se, denne steinen skal være et vitne mot oss, for den har hørt hvert ord som Herren har sagt til oss. Den skal vitne mot dere, så dere ikke fornekter deres Gud.» 28Så lot Josva folket gå, hver til sin eiendom.