Hopp rett til
Kirkeårets teksterDagens bibelord
Tegnforklaringer
Bibelleseplaner
Kjøp Bibelen
Bibelsøk
Søk
 |
 |
 |
| Hvor finner jeg... |
.
Vidát Mosesgirji
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34| Neste kapittel > |
Moses muittuha Ipmila lohpádusas 1Dát lea maid Moses sártnui Israela álbmogii meahcis Jordana nuorttabealde, Araba meahcis Sufa lahka, Parana ja Tofela, Labana, Haserota ja Di-Sahaba guovlluin. 2 Horebis leat oktanuppelohkái beaivása Kadeš Barneai dan geainnu mii manná Seirvári badjel. 3 Njealljelogát jagi oktanuppelogát mánu vuosttaš beaivvi Moses sártnui israellaččaide buot maid Hearrá lei gohččon su sárdnut. 4 Moses lei dalle časkán Sihona, amorlaččaid gonagasa, gii ásai Hešbonis, ja Edrei guoras Oga, Bašana gonagasa, gii ásai Aštarotis. 5 Moaba eatnamis, Jordana nuorttabealde, Moses riemai oahpahit dán lága. Son celkkii: 6 Hearrá, min Ipmil, celkkii midjiide Horebváris: “Dii lehpet doarvái guhká orron dán várreguoras. 7 Vulget dál johtui ja mannet amorlaččaid váriide ja sin ránnjáálbmogiid lusa Jordanleahkái, várreeatnamii, Vuolleeatnamii, Negevii ja mearragáddái. Mannet kanaanlaččaid eatnamii, Libanonii ja gitta stuorra eanu, Eufrateanu, rádjái. 8 Dán eatnama mun attán dál didjiide. Mannet váldit oapmineattet dan eatnama maid mun vuordnumiin lohpidin addit din áhčiide Abrahamii, Isakii ja Jakobii ja sin nállái.” 9 Dalle mun celken didjiide: “Mun in veaje okto guoddit din. 10 Hearrá, din Ipmil, lea dahkan din eatnagin, nu ahte dál dii lehpet seammá ollu go násttit almmis. 11 Vare Hearrá, din áhčiid Ipmil, dagašii din vel duhát geardde eanebun ja buressivdnidivččii din, nugo son lea lohpidan. 12 Muhto mo mun veaján guoddit dan noađi, buot dan váivvi maid dii ja din riiddut dagahit munnje? 13 Válljejehket viissis, jierpmálaš ja hárjánan olbmáid guđege čearddas, de mun bijan sin din jođiheaddjin.” 14 Dii vástideiddet: “Du evttohus lea buorre.” 15 Dalle mun válden din čearddaid njunušolbmáid, viissis ja hárjánan olbmáid, ja bidjen sin din jođiheaddjin duháha, čuohtása, vihttalohkása ja lohkása oaivámužžan ja din čearddaid hoavdan. 16 Dalle mun gohččon din duopmáriid ná: “Guldalehket vieljaideattet ja dubmejehket riekta sin gaskkas, ja maiddái din álbmoga olbmo ja vierrása gaskkas. 17 Allet geahča olbmo hápmái go dubmebehtet, muhto guldalehket ovtta ládje sihke smávváid ja stuorráid. Allet bala olbmos, danin go duopmu gullá Ipmilii. Jos ášši lea didjiide ilá váttis, de buktet dan munnje, vai mun beasan gullat dan.” 18 Dalle mun maid rávvejin din buot áššiin maid dii galggaidet dahkat. Moses vuolggaha iskkadeddjiid eatnamii 19 De mii vulggiimet johtui Horebis ja jođiimet oppa dan stuorra ja hirbmatlaš meahci čađa, maid dii ieža lehpet oaidnán. Mii manaimet amorlaččaid váriid guvlui, nugo Hearrá, min Ipmil, lei min gohččon, ja bođiimet Kadeš Barneai. 20 Doppe mun celken didjiide: “Dii lehpet dál boahtán amorlaččaid váriide maid Hearrá, min Ipmil, addá midjiide. 21 Hearrá, din Ipmil, lea addán dán eatnama didjiide. Mannet váldit dan oapmineattet, nugo Hearrá, din áhčiid Ipmil, lea cealkán. Allet bala alletge suorgan.” 22 Muhto dii bođiidet mu lusa ja dajaidet: “Mii vuolggahit muhtun olbmáid iskkadit eatnama ja čielggadit guđe geainnu mii galgat mannat ja maidda gávpogiidda mii boahtit.” 23 Dat evttohus orui mu mielas buorre, ja mun válden din gaskkas guoktenuppelohkái olbmá, ovtta guđege čearddas. 24 Sii vulge váriide, bohte Eškolleahkái ja iskkadedje eatnama. 25 Sii válde veaháš dan eatnama šaddosiid, bukte daid midjiide ja muitaledje: “Eanan maid Hearrá, min Ipmil, addá midjiide, lea buorre eanan.” 26 Muhto dii ehpet dáhtton vuolgit dohko, muhto nággárušaidet gođiineattet Hearrá, din Ipmila, gohččuma vuostá 27 ja dajaidet: “Hearrá vašuha min! Son lea buktán min Egyptas vai beassá addit min amorlaččaid gihtii ja duššadit min. 28 Gosa mii leat mannamin? Min vieljat leat hearddohuhttán min, danin go sii muitaledje: Dat álbmot lea stuorit ja allašattogeabbo go mii, ja sin gávpogat leat stuorrát ja daid muvrrat ollet albmái. Sii ledje oaidnán doppe vel anaklaččaidge!” 29 Dalle mun dadjen didjiide: “Allet suorgan alletge bala sis! 30 Hearrá, din Ipmil, manná din ovddas ja soahtá din beali, nugo dii ieža oinniidet su dahkamin Egyptas. 31 Ja meahcis dii oinniidet mo Hearrá, din Ipmil, guttii din nugo olmmái guoddá bártnis, oppa dan mátkki maid dii vádjoleiddet gitta dán báikki rádjái. 32 Dattetge dii ehpet luohttán Hearrái, Ipmilasadet, 33 gii manai din ovddas ja ozai didjiide gohttenbáikkiid, čájehii didjiide geainnu dola siste ihkku ja balvva siste beaivet.” 34 Go Hearrá gulai maid dii sártnuidet, de son moaráhuvai ja vuortnui: 35 “Ii oktage dáin olbmáin, dán bahás buolvvas, beasa oaidnit dan buori eatnama maid mun vuordnumiin lohpidin addit din áhčiide, 36 ii oktage earret Kaleba, Jefunne bártni; son beassá oaidnit dan. Sutnje ja su bártniide mun attán dan eatnama maid su juolgi lea duolbman, dainna go son lei oskkáldas Hearrái.” 37 Hearrá moaráhuvai din dihte maiddái munnje. Son celkkii: “It donge beasa dohko. 38 Muhto Josua, Nuna bárdni, du bálvaleaddji, beassá dohko. Roahkasmahte su, danin go son juogada eatnama árbin israellaččaide. 39 Din mánát geaid dii balaheiddet šaddat vašálačča sálašin, din bártnit geat eai vel dovdda buori eaige bahá, besset dan eatnamii. Sidjiide mun attán eatnama, ja sii váldet dan oapmineaset. 40 Muhto dii galgabehtet dál jorgalit ruovttoluotta meahccái Ruksesmeara guvlui.” 41 Muhto dalle dii dajaidet munnje: “Mii leat suddudan Hearrá vuostá. Dál mii vuolgit soahtat, nugo Hearrá, min Ipmil, lea gohččon.” Ja dii buohkat válddiidet vearjjuideattet ja áigguidet vuolgit váriide jurdilkeahttá. 42 Muhto Hearrá gohčui mu cealkit didjiide: “Dii ehpet oaččo vuolgit dohko soahtat, danne go mun in leat dinguin. Jos dii vuolgibehtet, de dii vuoittáhallabehtet vašálaččaidasadet.” 43 Mun dadjen dan didjiide, muhto dii ehpet gullan. Dii nággárušaidet Hearrá gohččuma vuostá ja julggadeiddet vuolgit váriide. 44 Dalle amorlaččat geat ásse dain váriin, fallehedje din. Sii doarridedje din, časke din Seiras ja ádje din mieđašeniid láhkái gitta Horma rádjái. 45 Go dii máhcaidet, de dii čieruidet ja rohkadalaidet Hearrá, muhto Hearrá ii guldalan din iige beroštan din rohkadusain. 46 Danin dii šattaidet orrut Kadešis nu guhká go oruidet. |
| Neste kapittel > |
Lukk X
Her kan registrerte brukere snart lagre egne kommentarer på det valgte verset.
07. juni 2023
15Herren sa til Moses: «Hvorfor roper du til meg? Si til israelittene at de skal dra videre! 16Du skal løfte staven din og rekke hånden ut over havet og kløve det, så israelittene kan gå tørrskodd tvers igjennom havet. ... Vis hele teksten
15Herren sa til Moses: «Hvorfor roper du til meg? Si til israelittene at de skal dra videre! 16Du skal løfte staven din og rekke hånden ut over havet og kløve det, så israelittene kan gå tørrskodd tvers igjennom havet. 17Se, jeg gjør egypterne harde, så de setter etter dem. Jeg skal vise min herlighet på farao og hele hans hær, på vognene og rytterne hans. 18Egypterne skal kjenne at jeg er Herren når jeg viser min herlighet på farao og vognene og rytterne hans.» 19Guds engel, som hadde gått foran Israels leir, byttet nå plass og gikk etter folket. Skysøylen som var foran dem, flyttet seg og stilte seg bak dem, 20så den kom mellom egypternes leir og israelittenes leir. Og skyen kom med mørke, men den lyste likevel opp natten, så de ikke kom inn på hverandre hele natten. 21Da rakte Moses hånden ut over havet, og Herren drev havet bort med en sterk østavind som blåste hele natten, så havet ble til tørt land. Vannet ble kløvd, 22og israelittene gikk tørrskodd tvers igjennom havet. Vannet sto som en mur til høyre og venstre for dem.
15Herren sa til Moses: «Kvifor ropar du til meg? Sei til israelittane at dei skal dra vidare! 16Du skal lyfta staven din og retta handa ut over havet og kløyva det, så israelittane kan gå tørrskodde tvers igjennom havet. ... Vis hele teksten
15Herren sa til Moses: «Kvifor ropar du til meg? Sei til israelittane at dei skal dra vidare! 16Du skal lyfta staven din og retta handa ut over havet og kløyva det, så israelittane kan gå tørrskodde tvers igjennom havet. 17Sjå, eg gjer hjartet til egyptarane ubøyeleg, så dei set etter dei. Eg skal visa min herlegdom på farao og heile hans hær, på vognene og ryttarane hans. 18Egyptarane skal kjenna at eg er Herren når eg viser min herlegdom på farao og vognene og ryttarane hans.» 19Guds engel, som hadde gått føre Israels leir, bytte no plass og gjekk etter folket. Skysøyla som var framfor dei, flytte seg og stilte seg bak dei, 20så ho kom mellom leiren til egyptarane og leiren til israelittane. Og skya kom med mørker, men lyste likevel opp natta, så dei ikkje kom innpå kvarandre heile natta. 21Då rette Moses handa ut over havet, og Herren dreiv havet bort med ein sterk austavind, som bles heile natta, så havet vart til tørt land. Vatnet vart kløyvd, 22og israelittane gjekk tørrskodde tvers igjennom havet. Vatnet stod som ein mur til høgre og venstre for dei.
15Hearrá celkkii Mosesii: “Manne don čuorvvut munnje? Gohčo israellaččaid vuolgit johtui. 16Bajit iežat soappi, geige gieđa meara badjel ja ludde dan, vai israellaččat besset mannat meara rastá goikása mielde. ... Vis hele teksten
15Hearrá celkkii Mosesii: “Manne don čuorvvut munnje? Gohčo israellaččaid vuolgit johtui. 16Bajit iežat soappi, geige gieđa meara badjel ja ludde dan, vai israellaččat besset mannat meara rastá goikása mielde. 17Mun buoššudan egyptalaččaid váimmu, nu ahte sii vulget doarridit din. Mun čájehan iežan fámu go duššadan farao ja oppa su soahteveaga, buot su soahtevovnnaid ja vovdnaolbmáid. 18Egyptalaččat ipmirdit ahte mun lean Hearrá, go mun čájehan iežan fámu go duššadan farao, su soahtevovnnaid ja vovdnaolbmáid.” 19Ipmila eŋgel gii lei mannan israellaččaid ovddabealde, sirddii ja manai sin maŋis. Balvabázzi sirddii sin ovddabealde ja manai sin maŋis, 20nu ahte dat bođii egyptalaččaid veaga ja israellaččaid veaga gaskii. Balvva mielde šattai seavdnjat, muhto israellaččaide dat čuvgii ija, nu ahte geažos ijas veagat eai lahkanan nubbi nubbái. 21De Moses bajidii gieđa meara badjel, ja Hearrá ájii meara eret garra nuortabiekkain mii bosui geažos ija, ja mearra šattai goikeeanamin. Čáhči juohkásii guovtti beallái, 22ja israellaččat rasttildedje meara goikása mielde, ja čáhci lei seaidnin goappašiid bealde.