Hopp rett til
Kirkeårets teksterDagens bibelord
Tegnforklaringer
Bibelleseplaner
Kjøp Bibelen
Bibelsøk
Søk
 |
 |
 |
| Hvor finner jeg... |
.
Nubbi Mosesgirji
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40| < Forrige kapittel | Neste kapittel > |
Gollegálbi 32Go Moses ádjánii iige boahtán ruoktot váris, de israellaččat čoahkkanedje Arona birra ja dadje sutnje: “Daga midjiide ipmila gii manná min ovddabealde. Mii eat dieđe mii lea dáhpáhuvvan Mosesii, dan olbmái gii buvttii min eret Egyptas.” 2 Aron dajai sidjiide: “Váldet gollerieggáid mat leat din áhkáid, bártniid ja nieiddaid beljiin, ja buktet daid munnje.” 3 Buohkat válde beljiin gollerieggáid ja bukte daid Aronii. 4 Son válddii gollerieggáid sin gieđas, ráhkadii foarpma ja leikii gollis burrogálbbi. Álbmot dajai: “Israel, dát lea du Ipmil guhte buvttii du eret Egyptas!” 5 Go Aron oinnii mii dáhpáhuvai, de son huksii áltára gálbbi ovdii ja gulahii: “Ihttin mii doallat basi Hearrá gudnin!” 6 Árrat maŋit iđida olbmot oaffarušše boaldinoaffariid ja searvevuođaoaffariid, čohkánedje borrat ja juhkat ja de čuožžiledje hávskohallat. 7 Dalle Hearrá celkkii Mosesii: “Vuolgge dállánaga vulos, danne go du álbmot maid buktet eret Egyptas, lea billašuhttán iežas geainnu. 8 Ná hoahpus sii leat gáidan geainnus maid mun gohččon sin vádjolit. Sii leat leiken alcceseaset burrogálbbi, sii leat rohkadallan dan ja oaffaruššan dasa ja cealkán: ‘Israel, dát lea du Ipmil, guhte buvttii du eret Egyptas.’” 9 Ja Hearrá celkkii: “Mun oainnán ahte dát álbmot lea gážžár. 10 Divtte mu dál orrut, vai mu moarri beassá cahkiidit sin vuostá ja duššadit sin. Muhto du mun dagan stuorra álbmogin.” 11 Dalle Moses iskkai soažžudit Hearrá, Ipmilis, ja dajai: “Hearrá, manne du moarri cahkiida iežat álbmoga vuostá, maid don leat buktán eret Egyptas stuorra fámuin ja gievrras gieđain? 12 Manne egyptalaččat galggašedje beassat dadjat ahte don dolvot israellaččaid eret dušše danin, vai beasat goddit sin váriin ja heavahit sin eret eatnama alde? Jorgal buolli moaristat alege duššat iežat álbmoga, nugo áigot. 13 Muitte bálvaleddjiidat Abrahama, Isaka ja Israela geaidda vurdnot iežat bokte: ‘Mun dagan din náli eatnagin nugo almmi násttit, ja attán sidjiide agálaš opmodahkan dan eatnama maid lean lohpidan sidjiide.’” 14 Dalle Hearrá moarri soaččui, ja son gáđai dan bahá maid lei áigon dahkat álbmogasas. 15 Moses njiedjagođii váris ja guttii guokte lihtumearkka távvala maid goappáge beallái lei čállojuvvon. 16 Távvalat ledje Ipmila duodji, ja daid čállosa Ipmil lei čállán. 17 Go Josua gulai olbmuid riedjamin, de son dajai Mosesii: “Siiddas gullo soađi šlápma.” 18 Muhto Moses vástidii: “Ii doppe gullo vuoitočuorvvas iige vuoittáhallan olbmuid váidalus, lávlunjiena mun doppe gulan.” 19 Go Moses joavddai siidii ja oinnii burrogálbbi ja dánsuma, de son moaráhuvai nu sakka ahte bálkestii távvaliid moallun vári vuollái. 20 Son válddii burrogálbbi maid sii ledje dahkan, bolddii dan dolas, málii dan gavjan, botkkuhii gavjja čáhcái ja jugahii čázi israellaččaide. 21 Moses dajai Aronii: “Maid dát álbmot lea dahkan dutnje, go don leat ožžon dan suddudit ná stuorrát?” 22 Aron vástidii: “Ale suhta, mu hearrá! Donhan dieđát man gearggus dát álbmot lea dahkat baháid. 23 Sii dadje munnje: ‘Daga midjiide ipmila gii manná min ovddabealde, danin go mii eat dieđe mii lea dáhpáhuvvan Mosesii, dan olbmái gii buvttii min eret Egyptas.’ 24 De mun dadjen sidjiide: Geas lea golli? Dalle sii válde gollerieggáideaset ja adde munnje. Mun suhppejin daid dollii, ja nu šattai duot burrogálbi.” 25 Moses oinnii ahte álbmot lei hilbat. Aron lei beasahan álbmoga luovus ja addán vašálaččaide ákka bilkidit. 26 Dalle Moses manai čuožžut siidda portii ja čuorvvui: “Bohtoset deike buohkat geat leat Hearrá bealde!” Dalle su lusa čoahkkanedje buot levilaččat. 27 Son dajai sidjiide: “Ná cealká Hearrá, Israela Ipmil: Čatnet miehki alimii. Mannet dasto ovdan ruoktot siidda čađa poarttas portii ja goddet vieljaid, ustibiid ja ránnjáid.” 28 Levilaččat dahke nugo Moses lei gohččon, ja álbmogis gahčče dan beaivvi árvvu mielde golbmaduhát olbmá. 29 Moses dajai: “Dii lehpet odne vihahuvvon bálvalit Hearrá, danne go dii lehpet čuožžilan bártniideattet ja vieljaideattet vuostá. Danne Hearrá addá didjiide odne buressivdnádusa.” 30 Maŋit beaivvi Moses dajai álbmogii: “Dii lehpet suddudan stuorrát. Mun goarkŋun dál Hearrá lusa ja iskkan soabahit din suttu.” 31 De Moses máhcai Hearrá lusa ja dajai: “Vuoi Hearrá, dát álbmot lea dahkan stuorra suttu. Sii leat dahkan alcceseaset ipmila gollis. 32 Vare don dál attášit sidjiide sin suttu ándagassii! Muhto jos it, de sihko mu nama eret girjjistat.” 33 Dalle Hearrá vástidii Mosesii: “Mun sihkun girjjistan dan olbmo nama gii sudduda mu vuostá. 34 Vuolgge dál ja doalvvo álbmoga dan eatnamii maid mun lean almmuhan dutnje. Mu eŋgel manná du ovddas. Muhto iežan ozahallanbeaivvi mun áiggun mávssahit sidjiide sin suttu.” 35 Ná Hearrá ráŋggáštii álbmoga, danin go sii ledje ovttas Aroniin ráhkadan gollegálbbi. |
| < Forrige kapittel | Neste kapittel > |
Lukk X
Her kan registrerte brukere snart lagre egne kommentarer på det valgte verset.
24. mars 2023
46Da sa Maria: 47og min ånd fryder seg i Gud, min frelser. 48For han har sett til sin tjenestekvinne i hennes fattigdom. Og se, fra nå av skal alle slekter prise meg salig, 49for store ting har han gjort mot meg, han, den mektige; hellig er hans navn. ... Vis hele teksten
46Da sa Maria: 47og min ånd fryder seg i Gud, min frelser. 48For han har sett til sin tjenestekvinne i hennes fattigdom. Og se, fra nå av skal alle slekter prise meg salig, 49for store ting har han gjort mot meg, han, den mektige; hellig er hans navn. 50Fra slekt til slekt varer hans miskunn over dem som frykter ham. 51Han gjorde storverk med sin sterke arm; han spredte dem som bar hovmodstanker i hjertet. 52Han støtte herskere ned fra tronen og løftet opp de lave. 53Han mettet de sultne med gode gaver, men sendte de rike tomhendte fra seg. 54Han tok seg av Israel, sin tjener, og husket på sin miskunn 55slik han lovet våre fedre, Abraham og hans ætt, til evig tid.» 56Maria ble hos Elisabet i omkring tre måneder. Så vendte hun hjem.
46Då sa Maria: 47og mi ånd frydar seg i Gud, min frelsar. 48For han har sett til si tenestekvinne i hennar fattigdom. Og sjå, frå no av skal alle slekter prisa meg sæl, 49for store ting har han gjort mot meg, han, den mektige; heilagt er hans namn. ... Vis hele teksten
46Då sa Maria: 47og mi ånd frydar seg i Gud, min frelsar. 48For han har sett til si tenestekvinne i hennar fattigdom. Og sjå, frå no av skal alle slekter prisa meg sæl, 49for store ting har han gjort mot meg, han, den mektige; heilagt er hans namn. 50Frå slekt til slekt varer hans miskunn over dei som ottast han. 51Han gjorde storverk med sin sterke arm; han spreidde dei som bar hovmodstankar i hjartet. 52Han støytte stormenn ned frå trona og lyfte opp dei låge. 53Han metta dei svoltne med gode gåver, men sende dei rike tomhendte frå seg. 54Han tok seg av Israel, sin tenar, og kom i hug si miskunn 55slik han lova våre fedrar, Abraham og hans ætt, til evig tid.» 56Maria vart verande hos Elisabet i om lag tre månader; så reiste ho heim att.
46Dalle Maria celkkii: Mu siellu máidnu Hearrá, 47ja mu vuoigŋa ávvuda Ipmila, mu beasti, dihte. 48Dasgo son lea geahččan vuollegis bálvaleaddjásis. Dás maŋás buot buolvvat máidnot mu ávdugassan, 49dasgo Veagalaš lea dahkan munnje stuorra daguid, bassi lea su namma. ... Vis hele teksten
46Dalle Maria celkkii: Mu siellu máidnu Hearrá, 47ja mu vuoigŋa ávvuda Ipmila, mu beasti, dihte. 48Dasgo son lea geahččan vuollegis bálvaleaddjásis. Dás maŋás buot buolvvat máidnot mu ávdugassan, 49dasgo Veagalaš lea dahkan munnje stuorra daguid, bassi lea su namma. 50Buolvvas bulvii su váibmoláđisvuohta bistá sidjiide geat ballet sus. 51Son dahká veagalaš daguid gieđainis, son biđge sin geain leat čeavlás jurdagat váimmus. 52Son norddasta ráđđejeddjiid sin truvnnuin ja alida vuollegaččaid. 53Son biebmá nealguid buriid attáldagaiguin, muhto riggáid son vuolggaha eret guoros gieđaid. 54Son veahkeha bálvaleaddjis Israela ja muitá iežas árpmu, 55nugo lohpidii min áhčiide, Abrahamii ja su sohkii, agálaš áigái. 56Maria orui Elisabeta luhtte lahka golbma mánu ja máhcai dasto ruoktot.