Bibelsøk

Søk
Velg oversettelse
Hvor finner jeg...

.

Tilbake til oversikten

Habakkuk

1 2 3

Neste kapittel >
1Profehtasátni maid profehta Habakkuk
          oaččui oainnáhusas.

Profehta váidalus
     2 Man guhká šattan mun čuorvut, Hearrá,
          itge don gula?
          Man guhká mun ferten váidalit veahkaválddi,
          itge don beastte?
          
   
 3 Manne don divttát mu
          oaidnit bahávuođa?
          Mo don sáhtát geahččat vearrivuhtii?
          Mun oainnán aivve billašumi
          ja veahkaválddi –
          nággu šaddá, bealku čuožžila.
          
   
 4 Láhka lea fámoheapme,
          vuoigatvuohta ii ollašuva.
          Ipmilmeahttumat
          birastahttet vanhurskása,
          ja vuoigatvuohta jorgojuvvo.

Kaldealaččat
     5 Gehččet álbmogiidda,
          oidnet ja suorganehket!
          Dasgo din beivviid mun dagan dagu
          maid ehpet jáhkáše
          jos dat didjiide muitaluvvošii!
          
   
 6 Mun rávkkan kaldealaččaid,
          garra ja hohppos álbmoga
          mii johtá viidát eatnamis
          ja váldá oapminis earáid ássansajiid.
          
   
 7 Sii leat hirbmosat ja suorggatlaččat,
          sii mearridit ieža
          mii lea vuoigat ja riekta
          
   
 8 Sin heasttat leat falibut go leopárddat,
          johtileappot go meahci gumppet.
          Sin riidejeaddjit rindet,
          gáidagasas dat bohtet,
          dat girddihit nugo goaskin čuoláda sállašii.
          
   
 9 Kaldealaččat bohtet hearjidit.
          Sii fallehit oktan joavkun,
          sis leat fáŋggat dego mearas sáttu.
          
   
10 Sii hiddjidit gonagasaid,
          oaivámuččaid sii atnet bogostahkan.
          Sii bilkidit buot ladniid,
          čobmejit muoldda ja váldet daid.
          
   
11 De sii mannet geidnoseaset
          šuva dego biegga ja jávket.
          Iežaset fápmu sis lea ipmilin.

Profehta váidala behtolašvuođa
    12 Hearrá, don leat dološ áiggi rájes,
          mu Ipmil, mu Bassi,
          don it jáme goassege!
          Hearrá, don leat bidjan
          kaldealaččaid dubmet min,
          don, min bákti, leat vuolggahan sin
          ráŋggáštit min.
          
   
13 Du čalmmit leat buhttásat,
          don it sáhte geahččat bahái,
          it duotto oaidnit vearrivuođa.
          Manne don dalle gierddat
          behtolaččaid daguid,
          manne orut jávohaga,
          go ipmilmeahttun njielasta
          daid geat leat vuoigadis?
          
   
14 Don leat diktán olbmuid
          šaddat meara guliid láhkásažžan,
          giđđudeaddji veahkan
          mas ii leat ráđđejeaddji.
          
   
15 Kaldealaččat bivdet
          olbmuid vuokkaiguin,
          čohkkejit sin nuohttáseaset,
          čogget sin firpmiidasaset.
          Dan dihte sii illudit ja ávvudit,
          
   
16 oaffaruššet fierbmáseaset,
          cahkkehit oaffardola bivdosiiddáseaset.
          Dathan diktet sin eallit valljivuođas,
          addet sidjiide vuoimmálaš borramuša.
          
   
17 Bessetgo sii dalle álo gurret nuohtiset,
          goddit álbmogiid álelassii
          almmá seasttekeahttá?

   
Neste kapittel >

30. september 2022

Dagens bibelord

1. Korintar 15,35–45

Les i nettbibelen

35Men no kunne nokon seia: «Korleis står dei døde opp? Kva slag kropp har dei?» 36Å, uvituge menneske! Det du sår, gjev ikkje nytt liv utan at det døyr. 37Og det du sår, er ikkje det akset som veks opp, men eit nake korn, anten det er av kveite eller av anna såkorn. ... Vis hele teksten

35Men no kunne nokon seia: «Korleis står dei døde opp? Kva slag kropp har dei?» 36Å, uvituge menneske! Det du sår, gjev ikkje nytt liv utan at det døyr. 37Og det du sår, er ikkje det akset som veks opp, men eit nake korn, anten det er av kveite eller av anna såkorn. 38Men Gud lèt det få den skapnad som han har vilja, kvart slag korn sin eigen skapnad. 39Ikkje alt kjøt er av same slag. Det er eitt slag kjøt i menneske, eitt i fe, eitt i fugl, eitt i fisk. 40Og det finst himmelske kroppar og jordiske kroppar; ein glans har dei himmelske, ein annan dei jordiske. 41Ein glans har sola, ein annan har månen og ein annan stjernene. Den eine stjerna lyser med klårare glans enn den andre. 42Slik er det òg med oppstoda frå dei døde. Det som blir sådd, er forgjengeleg. Men det som står opp, er uforgjengeleg. 43Det blir sådd i vanære, det står opp i herlegdom. Det blir sådd i vanmakt, det står opp i kraft. 44Det blir sådd ein kropp som hadde sjel, det står opp ein åndeleg kropp.Så visst som det finst ein kropp med sjel, finst det òg ein åndeleg kropp. 45Slik står det skrive: Det første mennesket, Adam, vart til ei levande sjel. Den siste Adam vart ei ånd som gjev liv.