Hopp rett til
Kirkeårets teksterDagens bibelord
Tegnforklaringer
Bibelleseplaner
Kjøp Bibelen
< Forrige kapittel | Neste kapittel > |
Israel gløymde skaparen sin 8Hornet til munnen! Som ei ørn over Herrens hus! For dei har brote mi pakt og synda mot mi lov. 2 Dei ropar til meg: «Min Gud! Vi, Israel, kjenner deg!» 3 Men Israel har forkasta det gode, fienden skal forfølgja dei. 4 Dei valde seg kongar som ikkje er frå meg, valde seg hovdingar eg ikkje kjennest ved. Av sølvet og gullet sitt laga dei seg gudebilete. Difor skal dei utryddast. 5 Kast ut kalven din, Samaria! Vreiden min logar mot dei. Kor lenge skal det vara før dei kan bli reine? 6 Dei er då frå Israel! Men han er laga av ein handverkar, og nokon gud er han ikkje, sanneleg, til splintar skal han bli, Samaria-kalven! 7 For vind sår dei, og storm skal dei hausta. Kornet skyt ikkje aks og gjev dei ikkje mjøl, og gjev det mjøl, et framande det opp. 8 Israel er oppeten, no er dei lik eit kar som ingen bryr seg om mellom folka. 9 For dei fór bort til Assur lik eit einsleg villesel. Efraim kjøper seg kjærleik. 10 Sjølv om dei kjøpslår med folka, vil eg no driva dei saman. Dei skal vri seg ei lita stund under storkongens bør. 11 Efraim har laga seg mange altar til syndoffer, altar som har vorte til synd for han. 12 Skriv eg mine mange lover, blir dei rekna for noko framandt. 13 Som offergåver til meg ofrar dei kjøt og et det. Herren bryr seg ikkje om dei. No vil han hugsa skulda deira og straffa syndene deira. Dei må attende til Egypt. 14 Israel gløymde sin skapar og bygde seg slott, Juda bygde mange festningsbyar. Men eg vil senda eld mot byane hans, han skal eta borgene deira. |
< Forrige kapittel | Neste kapittel > |
28. mai 2023
19Det var om kvelden samme dag, den første dagen i uken. Av frykt for jødene hadde disiplene stengt dørene der de var samlet. Da kom Jesus; han sto midt iblant dem og sa: «Fred være med dere!» ... Vis hele teksten
19Det var om kvelden samme dag, den første dagen i uken. Av frykt for jødene hadde disiplene stengt dørene der de var samlet. Da kom Jesus; han sto midt iblant dem og sa: «Fred være med dere!» 20Og da han hadde sagt det, viste han dem sine hender og sin side. Disiplene ble glade da de så Herren. 21Igjen sa Jesus til dem: «Fred være med dere! Som Far har sendt meg, sender jeg dere.» 22Så åndet han på dem og sa: «Ta imot Den hellige ånd. 23Dersom dere tilgir noen syndene deres, da er de tilgitt. Dersom dere fastholder syndene for noen, er de fastholdt.»
19Det var om kvelden same dagen, den første dagen i veka. Læresveinane var samla og hadde stengt dørene, for dei var redde jødane. Då kom Jesus; han stod midt imellom dei og sa: «Fred vere med dykk!» ... Vis hele teksten
19Det var om kvelden same dagen, den første dagen i veka. Læresveinane var samla og hadde stengt dørene, for dei var redde jødane. Då kom Jesus; han stod midt imellom dei og sa: «Fred vere med dykk!» 20Då han hadde sagt det, viste han dei hendene sine og sida si. Læresveinane vart glade då dei såg Herren. 21Igjen sa han til dei: «Fred vere med dykk! Som Far har sendt meg, sender eg dykk.» 22Med desse orda anda han på dei og sa: «Ta imot Den heilage ande! 23Tilgjev de nokon syndene deira, er dei tilgjevne. Held de syndene fast for nokon, er dei fasthaldne.»
19Seammá beaivvi, vahku vuosttaš beaivvi, máhttájeaddjit ledje eahkedis čoahkis lohkkaduvvon uvssaid duohken, danin go sii balle juvddálaččain. Fáhkkestaga Jesus čuoččui sin gaskkas ja celkkii: “Ráfi didjiide!” ... Vis hele teksten
19Seammá beaivvi, vahku vuosttaš beaivvi, máhttájeaddjit ledje eahkedis čoahkis lohkkaduvvon uvssaid duohken, danin go sii balle juvddálaččain. Fáhkkestaga Jesus čuoččui sin gaskkas ja celkkii: “Ráfi didjiide!” 20Go son lei cealkán dan, de son čájehii sidjiide iežas gieđaid ja erttega. Máhttájeaddjit illosedje go oidne Hearrá. 21Ohpit Jesus celkkii sidjiide: “Ráfi didjiide! Nugo Áhčči lea vuolggahan mu, nu munge vuolggahan din.” 22Go son lei cealkán dan, de son vuoiŋŋai sin guvlui ja celkkii: “Váldet Bassi Vuoiŋŋa. 23Gean suttuid dii addibehtet ándagassii, dasa dat leat ándagassii addojuvvon. Geas dii biehttalehpet ándagassii addojumi, dat ii oaččo suttuidis ándagassii.”