1 når jeg helbreder Israel,
da avsløres Efraims skyld
og Samarias ondskap.
De farer med svik,
tyven bryter seg inn,
røverne herjer på gaten.
2 De sier ikke til sitt hjerte
at jeg husker all deres ondskap.
Men nå er de omringet av sine gjerninger,
jeg har dem for øye.
3 De gleder kongen med sin ondskap
og stormennene med sine løgner.
4 Alle er de ekteskapsbrytere,
lik en ovn som er så het
at bakeren ikke trenger å fyre
fra deigen er knadd og til den har hevet seg.
5 På vår konges dag
gjør de stormenn syke
av heten fra vinen.
Han rekker hånden til spottere.
6 Hjertet deres ligner en ovn
der de ligger på lur.
Hele natten sover deres vrede,
om morgenen brenner den som flammende ild.
7 Alle er de hete som en ovn,
de fortærer dommerne sine.
Alle kongene deres er falt,
ingen av dem kaller på meg.
8 Efraim blander seg med folkene.
Efraim er blitt en brødleiv som ikke er snudd.
9 Fremmede har fortært hans kraft,
men han vet det ikke.
Han er alt overstrødd med grått hår,
men han vet det ikke.
10 Israels hovmod vitner mot ham,
men de vender ikke om til Herren sin Gud,
de søker ham likevel ikke.
11 Efraim er blitt som en due,
godtroende og uten forstand.
De kaller på Egypt, de drar til Assur.
12 Når de drar,
kaster jeg nettet mitt over dem,
jeg drar dem ned som himmelens fugler,
jeg fanger dem når jeg hører flokken deres.
13 Ve dem, for de rømte fra meg!
Død over dem, for de brøt med meg!
Jeg ville løse dem ut,
men de talte løgn mot meg.
14 De roper ikke til meg av hjertet,
men jamrer seg der de ligger,
for korn og ny vin risper de seg opp.
De vender seg bort fra meg.
15 Jeg lærte dem opp,
og jeg ga armene deres styrke,
men de tenkte ut ondt mot meg.
16 De vender om, men ikke til meg,
de er blitt som en slakk bue.
Stormennene deres skal falle for sverd
på grunn av sin hatefulle tunge.
Dette fører spott over dem i Egypt.