Bibelsøk

Søk
Velg oversettelse
Hvor finner jeg...

.

Tilbake til oversikten

Jesaja

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66

< Forrige kapittelNeste kapittel >

Hearrá lea rávkan Kyrosa
41Jaskkodehket!
          Guldalehket mu, gáiddus eatnamat!
          Gullet, álbmogat!
          Bohtet ovdan ja sárdnot,
          loaiddastehkot ovttas rievtti ovdii.
          
   
 2 Gii lea boktán nuortan olbmá
          mannat vuoittus vuitui?
          Gii addá álbmogiid su háldui
          ja diktá su duolbmat gonagasaid?
          Su miehkki rievdada sin gavjan,
          su dávgi dahká sin sáđđun biggii.
          
   
 3 Son doarrida sin,
          manná ovddos oadjebassan,
          su juolggit illá guoskkahit luotta.
          
   
 4 Gean bargu dát lea,
          gii lea dán dahkan?
          Son guhte álggu rájes
          rávkkai buolvvaid eallit.
          Mun, Hearrá, lean vuosttamuš,
          ja maŋimuččaid luhttege
          mun lean seammá.
          
   
 5 Gáiddus eatnamat oidnet dan,
          dat ballet,
          oppa eanan doarggista.
          Dat lahkonit, dat bohtet.
          
   
 6 Buohkat veahkehit
          guhtet guimmiideaset,
          sii roahkasmahttet nuppiideaset.
          
   
 7 Leikejeaddji roahkasmahttá
          gollerávdi,
          dat gii dearppada veahčiriin,
          roahkasmahttá dan gii liktuda golli.
          Son rámida jugahusa
          ja gidde ipmilgova návlliiguin,
          amas juovzut.

Hearrá veahkeha Israela
     8 Israel, mu bálvaleaddji,
          Jakob, gean mun lean válljen,
          don, mu ustiba Abrahama nálli,
          
   
 9 don gean mun vižžen
          eatnama ravddas,
          rávken dan olggumuš geažis,
          don geasa mun celken:
          “Don leat mu bálvaleaddji,
          mun lean válljen du, mun in du hilggo!”
          
   
10 Ale bala, mun lean duinna.
          Ale vilppo balus, mun lean du Ipmil.
          Mun nanusmahtán ja veahkehan du,
          mun doarjjun ja gájun du
          olgeš gieđainan.
          
   
11 Buohkat geat moaráhuvvet dutnje,
          šaddet heahpadii ja bilkiduvvojit.
          Dat geat čuožžilit du vuostá,
          duššet ja jávket.
          
   
12 Don ozat daid
          geat dáistaledje du vuostá,
          muhto it gávnna.
          Dat olbmát geat sohte duinna,
          duššet ollásii.
          
   
13 Munhan lean Hearrá, du Ipmil,
          mun doalan du olgeš gieđas
          ja cealkkán dutnje:
          “Ale bala, mun veahkehan du.”
          
   
14 Ale bala, Jakob, don máhtu,
          don Israela unna jovkkoš!
          Mun veahkehan du, cealká Hearrá,
          du lonista Israela Bassi.
          
   
15 Mun dagan du bastilisávjjot
          gordnecuvkenreahkan,
          ođđa reahkan man biikkat leat bastilat.
          Don cuvket váriid gavjan,
          mollet dieváid sáđđun.
          
   
16 Don suohput daid áibmui,
          biegga doalvu daid, riđđu daid biđge.
          Muhto don beasat illudit Hearrá siste,
          Israela Bassi lea du ávvu.
          
   
17 Váivvášat ja vártnuheamit ohcet čázi,
          muhto ii leat mihkkege,
          goiku lea goikadan sin njuokčama.
          Mun, Hearrá, vástidan sidjiide,
          mun, Israela Ipmil, in hilggo sin.
          
   
18 Mun divttán jogaid golggiidit
          báljes dieváide,
          ádjagiid legiid gasku.
          Mun dagan jakŋa meahci čáhceláttun
          ja goikesáddo ádjagiid eanamin.
          
   
19 Mun gilvván sederiid ávdin meahccái,
          mun šaddadan ádjui akasiaid, myrttaid
          ja meahcceoliivamuoraid,
          mun ceggen jalgadassii sypressaid,
          beziid ja buksbommuoraid,
          
   
20 vai buohkat oidnet ja dihtet,
          jurddašaddet ja ipmirdit
          ahte Hearrá giehta lea dahkan dán,
          ahte Israela Bassi lea dán sivdnidan.

Hearrá vai eahpeipmilat
    21 Buktet ovdan din ášši, cealká Hearrá,
          muitalehket ákkaideattet,
          cealká Jakoba gonagas.
          
   
22 Loaiddastehket almmuhit midjiide,
          mii dáhpáhuvvá.
          Čilgejehket midjiide doložiid,
          vai mii beassat guorahallat daid
          ja ipmirdit, mii lea dáhpáhuvvan.
          Dahje muitalehket midjiide
          mii lea boahtimin,
          
   
23 almmuhehket mii
          dáhpáhuvvá dás maŋás,
          vai mii diehtit ahte dii lehpet ipmilat.
          Dahket maid ihkinassii, buori dahje bahá,
          vai mii buohkat beassat
          geahččat ja oaidnit.
          
   
24 Diihan lehpet čabu dušši,
          din dagut eai leat mahkkege.
          Fasti lea dat ahte muhtun din vállje.
          
   
25 Davvin mun bokten olbmá,
          rávken su beaivváža badjáneami guovllus.
          Son duolbmá hálddašeddjiid dego muoldda,
          dego láirelihttedahkki duolbmá láirri.
          
   
26 Guhtemuš dis muitalii dan juo ovdal,
          vai mii livččiimet dan diehtán?
          Gii einnostii dan,
          nu ahte dál sáhtášeimmet dadjat:
          “Son sártnui duođa.”
          Ii oktage muitalan, ii oktage gulahan,
          ii oktage leat gullan dis sánige.
          
   
27 Muhto mun, mun okto
          muitalin dan Sionii,
          mun vuolggahin illuáirasa Jerusalemii.
          
   
28 Mun geahčan biran,
          muhto dás ii leat oktage,
          ii oktage gii nevvošii,
          ii oktage gii máhtášii vástidit
          mu jearaldagaide.
          
   
29 Duođaid sii leat čabu dušši,
          sin dagut eai leat mahkkege.
          Sin leikejuvvon báccit leat
          biegga ja guorusvuohta.
< Forrige kapittelNeste kapittel >

02. oktober 2022

Dagens bibelord

Markus 5,35–43

Les i nettbibelen

35Mens han ennå talte, kom det folk fra synagogeforstanderens hus og sa: «Din datter er død. Hvorfor bryr du mesteren lenger?» 36Jesus hørte det som ble sagt, og sa til synagogeforstanderen: «Frykt ikke, bare tro!» ... Vis hele teksten

35Mens han ennå talte, kom det folk fra synagogeforstanderens hus og sa: «Din datter er død. Hvorfor bryr du mesteren lenger?» 36Jesus hørte det som ble sagt, og sa til synagogeforstanderen: «Frykt ikke, bare tro!» 37Nå lot han ingen andre følge med enn Peter, Jakob og Johannes, Jakobs bror. 38Da de kom til synagogeforstanderens hus og han så alt oppstyret og folk som gråt og jamret seg, 39gikk han inn og sa til dem: «Hvorfor støyer og gråter dere? Barnet er ikke dødt; hun sover.» 40De bare lo av ham. Men han drev alle ut og tok med seg barnets far og mor og dem som var med ham, og gikk inn der barnet lå. 41Så tok han barnet i hånden og sa: «Talita kumi!» Det betyr: «Lille jente, jeg sier deg: Stå opp!» 42Straks reiste jenta seg og gikk omkring; hun var tolv år gammel. Og de ble helt ute av seg av undring. 43Men han påla dem strengt at ingen måtte få vite dette, og han sa at de skulle gi henne noe å spise.