Bibelsøk

Søk
Velg oversettelse
Hvor finner jeg...

.

Tilbake til oversikten

Jesaja

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66

< Forrige kapittelNeste kapittel >

Hearrá lonista Israela
43Dál cealká Hearrá,
          son guhte sivdnidii du, Jakob,
          son guhte hábmii du, Israel:
          Ale bala, mun lean lonistan du,
          mun lean addán dutnje du nama,
          don leat mu.
          
   
 2 Go don manat čáziid čađa,
          de mun lean duinna,
          rávnnjit eai heavat du.
          Go don manat dola čađa,
          de dat ii guorbat du
          iige dollanjuovčča boaldde du.
          
   
 3 Mun lean Hearrá, du Ipmil.
          Mun, Israela Bassi, beasttán du.
          Mun attán Egypta lonisin du ovddas,
          Kuša ja Seba du sadjái.
          
   
 4 Don leat munnje mávssolaš,
          mun gudnejahtán ja ráhkistan du.
          Dan dihte mun attán olbmuid du sadjái,
          álbmogiid máksun du heakka ovddas.
          
   
 5 Ale bala, munhan lean duinna.
          Mun vieččan du náli nuortan,
          mun čohkken din buohkaid oarjin.
          
   
 6 Davvái mun cealkkán: “Atte sin munnje!”
          ja lullái: “Luoitte sin vuolgit!”
          Buktet mu bártniid guhkkin,
          mu nieiddaid eatnama ravddain,
          
   
 7 buohkaid geat namahuvvojit mu namain,
          buohkaid geaid mun lean sivdnidan,
          dahkan ja hábmen iežan gudnin.

Aivve fal Hearrá sáhttá beastit
     8 Rávkka ovdan álbmoga
          mii lea čalmmeheapme
          vaikko das leat čalmmit,
          mii lea bealjeheapme,
          vaikko das leat bealjit.
          
   
 9 Buot álbmogat čoahkkanit,
          olbmuid čearddat bohtet čoahkkái.
          Guhtemuš dain sáhtii gulahit dákkáriid
          ja muitalit midjiide dan
          mii dáhpáhuvai ovdal?
          Buktoset sii ovdan duođašteddjiideaset,
          čájehehkoset ahte leat vuoigadis,
          nu ahte earát gulašedje ja dajašedje:
          “Duohta gal lea.”
          
   
10 Muhto mu duođašteaddjit,
          cealká Hearrá, lehpet dii
          – Israel, don gean mun lean válljen
          iežan bálvaleaddjin –
          ja dii galgabehtet dovdat mu
          ja oskut munnje,
          ipmirdit ahte mun lean Ipmil.
          Mu ovdal ii leat leamaš ipmil,
          iige boađe mu maŋŋil.
          
   
11 Mun, mun lean Hearrá,
          earret mu ii leat beasti.
          
   
12 Mun lean sárdnon,
          mun lean beastán,
          mun lean almmuhan didjiide
          iežan dáhtu,
          mun ieš, ii oktage amas ipmil.
          Dii lehpet mu duođašteaddjit,
          cealká Hearrá.
          Mun lean Ipmil,
          
   
13 ja maiddái boahtteáiggis
          mun lean seammá.
          Ii oktage sáhte gaikkihit maidege
          mu gieđas.
          Gii sáhttá dahkat duššin mu daguid?

Hearrá ođđa oavdudagut
    14 Ná cealká Hearrá, din lonisteaddji,
          Israela Bassi:
          Maid mun dagan Babylonii,
          dan mun dagan din dihte.
          Mun cuvken buot dan poarttaid smarttiid,
          ja luoimmasin rivdet
          kaldealaččaid illučuorvasat.
          
   
15 Mun lean Hearrá, din Bassi Ipmil,
          Israela sivdnideaddji, din gonagas!
          
   
16 Ná cealká Hearrá,
          son gii dagai geainnu áhpái,
          bálgá veagalaš čáziid čađa,
          
   
17 son gii divttii heasttaid ja vovnnaid
          ja gievrras soahteolbmáid lihkkasit mátkái
          – čiekŋalasas sii dál njaŋgájit
          eaige šat čuožžil,
          dego lámppá jáddi dollanjuovčča
          sii jávke –
          ná son cealká:
          
   
18 Allet jurddaš dološ dáhpáhusaid,
          allet smiehta vássán áiggiid!
          
   
19 Dál mun dagan juoidá ođđasiid.
          Dat lea juo bohciideamen ovdan,
          ehpetgo dii fuomáš?
          Mun dagan geainnu meahccái,
          eanuid ávdin eatnamii.
          
   
20 Meahcieallitge gudnejahttet mu,
          šakálat ja struhcat,
          danne go mun lean buktán čázi
          čázehis meahccái,
          jogaid jakŋa eatnamii,
          vai mu álbmot maid mun lean válljen,
          beassá juhkat.
          
   
21 Álbmot maid mun lean
          ráhkadan alccesan,
          lávlu mu rámádusa.

Israela suddu, Hearrá árbmu
    22 Don it čurvon mu, Jakob,
          don it rahčan mu dihte, Israel.
          
   
23 It don leat buktán munnje
          sávzzaid boaldinoaffarin
          itge gudnejahttán mu njuovvanoaffariiguin.
          Mun in váivvidan du borramušoaffariin
          inge váibadan du suovvasiin.
          
   
24 It don leat oastán munnje kalmusa,
          it gallehan mu
          njuovvanoaffariiddát buiddiin.
          Don baicce leat givssidan mu suttuidatguin,
          váivvidan mu vearredaguidatguin.
          
   
25 Muhto mun, mun sihkun
          du vearredaguid iežan dihte
          inge šat muitte du suttuid.
          
   
26 Váidde mu, lágasteahkku!
          Bija áššát ovdan, vai oaččut vuoigatvuođa!
          
   
27 Juo du máddu suddudii,
          du njunušolbmát hilgo mu.
          
   
28 Dan dihte mun vuolidin
          du bassi oaivámuččaid,
          vihahin Jakoba duššadeapmái,
          dikten Israela hiddjiduvvot.
< Forrige kapittelNeste kapittel >

02. oktober 2022

Dagens bibelord

Markus 5,35–43

Les i nettbibelen

35Mens han ennå talte, kom det folk fra synagogeforstanderens hus og sa: «Din datter er død. Hvorfor bryr du mesteren lenger?» 36Jesus hørte det som ble sagt, og sa til synagogeforstanderen: «Frykt ikke, bare tro!» ... Vis hele teksten

35Mens han ennå talte, kom det folk fra synagogeforstanderens hus og sa: «Din datter er død. Hvorfor bryr du mesteren lenger?» 36Jesus hørte det som ble sagt, og sa til synagogeforstanderen: «Frykt ikke, bare tro!» 37Nå lot han ingen andre følge med enn Peter, Jakob og Johannes, Jakobs bror. 38Da de kom til synagogeforstanderens hus og han så alt oppstyret og folk som gråt og jamret seg, 39gikk han inn og sa til dem: «Hvorfor støyer og gråter dere? Barnet er ikke dødt; hun sover.» 40De bare lo av ham. Men han drev alle ut og tok med seg barnets far og mor og dem som var med ham, og gikk inn der barnet lå. 41Så tok han barnet i hånden og sa: «Talita kumi!» Det betyr: «Lille jente, jeg sier deg: Stå opp!» 42Straks reiste jenta seg og gikk omkring; hun var tolv år gammel. Og de ble helt ute av seg av undring. 43Men han påla dem strengt at ingen måtte få vite dette, og han sa at de skulle gi henne noe å spise.