Bibelsøk

Søk
Velg oversettelse
Hvor finner jeg...

.

Tilbake til oversikten

Jesaja

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66

< Forrige kapittelNeste kapittel >

Hearrá lohpádus Israelii
51Gullet mu,
          dii geat váinnuhehpet vanhurskkisvuođa
          ja ohcabehtet Hearrá!
          Gehččet báktái mas lehpet loggojuvvon,
          geađgeroggái man čiekŋalasas
          lehpet roggojuvvon.
          
   
 2 Gehččet Abrahamii, áhččáseattet,
          ja Sarai gii din riegádahtii!
          Abraham lei dušše okta
          go mun rávken su,
          muhto mun buressivdnidin su
          ja dahken su eatnagin.
          
   
 3 Hearrá jeđđe Siona
          ja árpmiha dan viessobázahasaid.
          Son dahká dan meahci Edena láhkásažžan,
          dan ávdin eatnamiid
          dego Hearrá gilvvagárdin.
          Doppe lea ávvu ja illu,
          doppe gullojit máidnunlávlaga šuoŋat.
          
   
 4 Guldal mu, mu álbmot,
          gullet dárkilit, olbmuid čearddat!
          Mus vuolgá láhka,
          mu vuoigatvuohta
          šaddá álbmogiid čuovgan.
          
   
 5 Mu vanhurskkisvuohta lahkana,
          mu bestojupmi bohciida,
          fámolaš gieđain mun dubmen álbmogiid.
          Gáiddus eatnamat vurdet mu,
          dat bidjet doaivvuset mu fápmui.
          
   
 6 Bajidehket geahčastaga almmi guvlui,
          geahčadehket eatnama vuollin!
          Albmi bossojuvvo eret dego suovva,
          eanan oapmu dego bivttas,
          dan ássit jápmet dego čurohat.
          Muhto mu bestojupmi bistá agálaš áigái,
          mu vanhurskkisvuohta ii dušša goassege.
          
   
 7 Gullet mu, dii geat dovdabehtet
          vanhurskkisvuođa,
          dii geain lea váimmus mu láhka:
          Allet bala olbmuid hiddjádusain,
          allet suorgan sin bilkosániin!
          
   
 8 Sidjiide geavvá dego biktasii
          maid giksa borrá,
          nugo ullodiŋgii maid muohcu loaktá.
          Muhto mu vanhurskkisvuohta
          bistá agálaš áigái,
          mu bestojupmi buolvvas bulvii.

Ipmil veahkeha Siona nugo dolin
     9 Gohccá, gohccá,
          gárvot gievravuođa ja fámu, Hearrá!
          Gohccá nugo dološ beivviid,
          nugo dološ buolvvaid áigge!
          Donhan časket jámas Rahaba,
          rehttejit čieŋalvuođa guovddi.
          
   
10 Don goikadit ábi,
          čiekŋalis meara čáziid,
          don dahket mearabotni geaidnun
          lonistuvvon olbmuid mannat rastá.
          
   
11 Dat geaid Hearrá lea lonistan,
          máhccet,
          sii bohtet Sionii ávvudemiin,
          agálaš illu oaivvi badjel.
          Ávvu ja illu jokset sin,
          moraš ja šuohkkin báhtarit.
          
   
12 Mun, mun lean din jeđđejeaddji.
          Manin don balat jámolaš olbmuin,
          olbmománáin geat goldnet dego rássi?
          
   
13 Don leat vajáldahttán Hearrá,
          du sivdnideaddji,
          gii lebbii almmi
          ja bijai eatnama vuođđudusaid.
          Álohii, geažos beaivvi
          don soiget soardi moari,
          go son iskkai duššadit du.
          Gos dál lea soardi moarri?
          
   
14 Fargga beassá luovos láhkkiin
          dat gii lea šaddan fáŋgan,
          ii son biddjojuvvo hávdái,
          ii sus váillo šat láibi.
          
   
15 Mun lean Hearrá, du Ipmil,
          mun stuimmáskahtten meara
          nu ahte bárut máraidedje,
          mu namma lea Hearrá, Almmiveagaid Ipmil.
          
   
16 Mun lean bidjan sániidan du njálbmái
          ja gokčan du gieđaidan suodjái.
          Mun gii lebbejin almmi
          ja bidjen eatnama vuođđudusa,
          mun cealkkán Sionii: “Don leat mu álbmot.”

Israel vealtá Hearrá moari gearas
    17 Gohccá, gohccá!
          Čuožžil, Jerusalem!
          Don leat juhkan Hearrá gieđas
          su moari geara,
          gurren gitta botni rádjái
          lihti mii bijai du suoibut.
          
   
18 Ii oktage bártniin
          maid don leat riegádahttán,
          leat dáhtton láidet du,
          ii oktage buot mánáin
          geaid don leat biebman,
          leat váldán du gihtii.
          
   
19 Lihkuhisvuođat deaividedje
          du guovttegeardásaččat
          – giiba du árkkášivččii! –
          stajádus ja billisteapmi,
          nealgi ja miehkki
          – giiba du jeđđešii!
          
   
20 Du bártnit veallájit
          vuoimmeheapmin gáhtačiegain
          dego antilohpat fierpmis,
          sii leat deaivvahallan
          Hearrá buolli moarrái,
          du Ipmila suhttui.
          
   
21 Danne gula dal dán, duotna,
          don gii leat gárihuvvan, muhto it viinnis.
          
   
22 Ná cealká du hearrá,
          Hearrá, du Ipmil,
          son gii čuoččuha iežas álbmoga ášši:
          Mun válddán du gieđas lihti
          mii bijai du suoibut,
          it goassege šat dárbbaš juhkat
          mu buolli moari gearas.
          
   
23 Mun bijan dan du givssideddjiid gihtii,
          daid geat gohččo du:
          “Veallán eatnamii,
          vai mii beassat vázzit du badjel!”
          Don šaddet addit sealggát dulbmojuvvot,
          jalges eanamin, olbmuid johtolahkan.
< Forrige kapittelNeste kapittel >

02. oktober 2022

Dagens bibelord

Markus 5,35–43

Les i nettbibelen

35Mens han ennå talte, kom det folk fra synagogeforstanderens hus og sa: «Din datter er død. Hvorfor bryr du mesteren lenger?» 36Jesus hørte det som ble sagt, og sa til synagogeforstanderen: «Frykt ikke, bare tro!» ... Vis hele teksten

35Mens han ennå talte, kom det folk fra synagogeforstanderens hus og sa: «Din datter er død. Hvorfor bryr du mesteren lenger?» 36Jesus hørte det som ble sagt, og sa til synagogeforstanderen: «Frykt ikke, bare tro!» 37Nå lot han ingen andre følge med enn Peter, Jakob og Johannes, Jakobs bror. 38Da de kom til synagogeforstanderens hus og han så alt oppstyret og folk som gråt og jamret seg, 39gikk han inn og sa til dem: «Hvorfor støyer og gråter dere? Barnet er ikke dødt; hun sover.» 40De bare lo av ham. Men han drev alle ut og tok med seg barnets far og mor og dem som var med ham, og gikk inn der barnet lå. 41Så tok han barnet i hånden og sa: «Talita kumi!» Det betyr: «Lille jente, jeg sier deg: Stå opp!» 42Straks reiste jenta seg og gikk omkring; hun var tolv år gammel. Og de ble helt ute av seg av undring. 43Men han påla dem strengt at ingen måtte få vite dette, og han sa at de skulle gi henne noe å spise.