Bibelsøk

Søk
Velg oversettelse
Hvor finner jeg...

.

Tilbake til oversikten

Jesaja

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66

< Forrige kapittelNeste kapittel >

Profehta mánát mearkan álbmogii
8Hearrá celkkii munnje: “Váldde stuorra távvala ja čále dasa sihkokeahtes čállagiin: ‘Maher šalal haš bas’.”  2 Mun válden alccesan luohtehahtti duođašteaddjin báhpa Uria ja Sakarja, Jeberekja bártni.  3 De mun veallájin profehtaáhkáinan, ja son šattai áhpeheapmin ja riegádahtii bártni. Hearrá celkkii munnje: “Bija sutnje namman Maher šalal haš bas,  4 danne go ovdal go bárdni lea oahppan dadjat ‘áhčči’ ja ‘eadni’, de guddojuvvojit Damaskusa riggodagat ja Samaria soahtesálaš Assyria gonagasa ovdii.”
   
 5 Hearrá sártnui fas munnje. Son celkkii:  6 “Go dát álbmot hilgu Siloa čáziid mat golget loaittul, ja danin nuondá Resina ja Remalja bártni ovddas,  7 de mun, Hearrá, divttán Eufrata šávihit sin badjelii veagalaš čáziidisguin – Assyria gonagasa ja su fámu. Dat badjána badjel buot oliidis ja gokčá buot gáttiidis,  8 dat šáviha Judage badjelii ja dulvá, ollá čeabeha rádjái. Lebbejuvvon soajáidisguin dat gokčá du eatnama ravddas ravdii, Immanuel.”
          
   
 9 Álbmogat, bajidehket soahtečuorvasa –
          almmatge cuvkejuvvobehtet.
          Guldalehket, buot gáiddus eatnamat!
          Ráhkkanehket soahtái –
          fargga dohppehallabehtet ballui!
          Ráhkkanehket soahtái –
          fargga dohppehallabehtet ballui!
          
   
10 Hutket áigumušaid –
          dat dahkkojuvvojit duššin!
          Addet gohččumiid –
          dain ii leat ávki.
          Dasgo Ipmil lea minguin.

   
11 Dán Hearrá sártnui munnje go son dohppii mu ja várrii mu vádjoleames dán álbmoga geainnu: 12 Hearrá celkkii: Allet gohčot bahájuonalaš lihtodeapmin buot maid dát álbmot gohčoda bahájuonalaš lihtodeapmin. Allet suorgan, allet bala das mas dat ballá. 13 Atnet Hearrá, Almmiveagaid Ipmila, bassin. Sus dii galgabehtet ballat, su ovddas doarggistit. 14 Son šaddá easttan ja čuolbman, jorralangeađgin ja vearránusa báktin Israela goappašagaide viesuide, giellan ja gillarin Jerusalema ássiide. 15 Olusat sis guossalit, gahččet ja cuvkejuvvojit, roahkkasit ja giddanit.
   
16 Mun čanan oahpahusa gearrun, seilen sátnán máhttájeddjiidasan. 17 Mun vuorddán Hearrá gii čiehká muođuidis Jakoba álbmogis, ja dorvvastan sutnje. 18 Mun ja mánát geaid Hearrá lea addán munnje, mii leat dás, mearkan ja ávaštussan Israelii, Hearrá, Almmiveagaid Ipmila, mearkan, su gii ássá Sionváris.
   
19 Go didjiide daddjojuvvo: “Jerret neavvaga jábmiid vuoiŋŋain ja einnostusvuoiŋŋain, dain mat samaidit ja muljardit! dihtoštehket einnosteddjiin mat samaidit ja muljardit, de celket: – Almma álbmot oažžu jearrat iežas ipmiliin, átnut jábmiin ealli olbmuid beales 20 sáni ja oahpahusa?” – Nu hupmet dat geain ii leat iđitguovssu.
   
21 Áŧestusas ja nealggis sii vádjolit eatnamis, ja nealggisteaset sii vašáskit ja garuhit gonagasaset ja ipmiliiddiset. Jos sii jorgalit allagasa guvlui 22 dahje gehččet eatnamii, de lea áŧestus ja seavdnjadas, áŧestusa idja, bihkkaseavdnjadas almmá čuovgga haga.
< Forrige kapittelNeste kapittel >

02. oktober 2022

Dagens bibelord

Markus 5,35–43

Les i nettbibelen

35Mens han ennå talte, kom det folk fra synagogeforstanderens hus og sa: «Din datter er død. Hvorfor bryr du mesteren lenger?» 36Jesus hørte det som ble sagt, og sa til synagogeforstanderen: «Frykt ikke, bare tro!» ... Vis hele teksten

35Mens han ennå talte, kom det folk fra synagogeforstanderens hus og sa: «Din datter er død. Hvorfor bryr du mesteren lenger?» 36Jesus hørte det som ble sagt, og sa til synagogeforstanderen: «Frykt ikke, bare tro!» 37Nå lot han ingen andre følge med enn Peter, Jakob og Johannes, Jakobs bror. 38Da de kom til synagogeforstanderens hus og han så alt oppstyret og folk som gråt og jamret seg, 39gikk han inn og sa til dem: «Hvorfor støyer og gråter dere? Barnet er ikke dødt; hun sover.» 40De bare lo av ham. Men han drev alle ut og tok med seg barnets far og mor og dem som var med ham, og gikk inn der barnet lå. 41Så tok han barnet i hånden og sa: «Talita kumi!» Det betyr: «Lille jente, jeg sier deg: Stå opp!» 42Straks reiste jenta seg og gikk omkring; hun var tolv år gammel. Og de ble helt ute av seg av undring. 43Men han påla dem strengt at ingen måtte få vite dette, og han sa at de skulle gi henne noe å spise.