Bibelsøk

Søk
Velg oversettelse
Hvor finner jeg...

.

Tilbake til oversikten

Mika

1 2 3 4 5 6 7

< Forrige kapittelNeste kapittel >

Vuoi fámolaččaid!
2Vuoi daid geat hutket vearrivuođa
          ja smihttet baháid oađđinsajisteaset!
          Go iđit čuvggoda,
          de sii ollašuhttet áigumušaideaset,
          go dasa sis lea fápmu.
          
   
 2 Sii anistuvvet eatnamiidda
          ja rievidit daid,
          sii váldet earáid viesuid.
          Behttosiin sii váldet olbmás su viesu,
          lagamuččasteaset su opmodaga.
          
   
 3 Dan dihte cealká Hearrá:
          Mun hutkkan dán sohkii lihkuhisvuođa
          mas dii ehpet vealtta.
          Dii ehpet šat váccaš čeavlájit,
          dasgo bahás áiggit bohtet.
          
   
 4 Dan beaivvi dii bilkiduvvobehtet
          ja din birra diktejuvvo váidaluslávlla:
          “Mii leat duššaduvvon,
          min álbmoga opmodat
          lea juogaduvvon earrásiidda,
          dat lea váldojuvvon mis.
          Min eatnamat juogaduvvojit
          jorralan olbmuide.”
          
   
 5 Dalle Hearrá searvegottis ii leat
          šat oktage vuorbádeamen
          ja juogadeamen eatnama didjiide.
          
   
 6 “Ale profehtastala!” sii dadjet.
          “Ii nie oaččo profehtastallat!
          Ii diekkár heahpat deaivit min.
          
   
 7 Livččiigo Jakoba viessu garuhuvvon?
          Leago Hearrá gierdameahttun,
          dahkágo son dakkáriid?
          Almma su sánit leat buorit
          daidda geat vádjolit vuoigatlaččat?”
          
   
 8 Muhto dii meannudehpet
          mu álbmogiin vašálaččaid láhkái.
          Dii rivvebehtet gávtti ráfálaš olbmos,
          doaruhehpet daid geat ellet oadjebassan.
          
   
 9 Dii ádjibehtet mu álbmoga etniid
          sin ruovttuin mat leat sin hávskodat,
          váldibehtet sin mánáin agibeaivái
          gudni maid mun ledjen addán sidjiide.
          
   
10 Vulget dal eret dás,
          dáppe dii ehpet šat oaččo leat!
          Dat lea buhtismeahttun,
          dan heavahus lea gáfat.
          
   
11 Jos boađášii gielis ja behtolaš olmmoš
          ja einnostivččii didjiide viinni ja vuollaga,
          de son livččii profehta dán álbmogii!

Hearrá čohkke Israela bázahasa
    12 Mun čohkken din buohkaid, Jakob,
          mun čoakkán Israela bázahasa
          dego sávzzaid gárdái,
          dego ealu guohtuneatnamii,
          máraideaddji olmmošjoavkku.
          
   
13 Son guhte rahpá geainnu,
          manná sin ovddas,
          sii bahkkejit olggos poartaráigge ja vulget.
          Sin gonagas manná sin ovddas,
          Hearrá lea sin njunnošis.
< Forrige kapittelNeste kapittel >

01. juli 2022

Dagens bibelord

Josva 24,19–28

Les i nettbibelen

19Josva sa til folket: «Dere makter ikke å tjene Herren, for han er en hellig Gud. Han er en nidkjær Gud, som ikke bærer over med deres lovbrudd og synder. ... Vis hele teksten

19Josva sa til folket: «Dere makter ikke å tjene Herren, for han er en hellig Gud. Han er en nidkjær Gud, som ikke bærer over med deres lovbrudd og synder. 20Hvis dere forlater Herren og dyrker fremmede guder, vil han igjen føre ulykke over dere og gjøre ende på dere, hvor mye godt han enn har gjort mot dere før.» 21Folket sa til Josva: «Nei! Herren vil vi tjene.» 22Da sa Josva til dem: «Så er dere vitner mot dere selv at dere har valgt Herren og vil tjene ham.» De svarte: «Vi er vitner!» 23Da sa Josva: «Skill dere av med de fremmede gudene som finnes hos dere, og vend deres hjerte mot Herren, Israels Gud!» 24Folket sa til Josva: « Herren vår Gud vil vi tjene, hans stemme vil vi lyde.» 25Den dagen sluttet Josva en pakt for folket og fastsatte lov og rett for dem i Sikem. 26Han skrev disse ordene opp i Guds lovbok. Så tok han en stor stein og reiste den der, under eika som står ved Herrens helligdom. 27Og Josva sa til hele folket: «Se, denne steinen skal være et vitne mot oss, for den har hørt hvert ord som Herren har sagt til oss. Den skal vitne mot dere, så dere ikke fornekter deres Gud.» 28Så lot Josva folket gå, hver til sin eiendom.