Bibelsøk

Søk
Velg oversettelse
Hvor finner jeg...

.

Tilbake til oversikten

Mika

1 2 3 4 5 6 7

< Forrige kapittelNeste kapittel >

Álbmoga oaivámuččaid duopmu
3Mun dadjen:
          Gullet dal, Jakoba oaivámuččat,
          dii Israela stivrejeaddjit!
          Almma dii galggašeiddet diehtit,
          mii lea vuoigat?
          
   
 2 Muhto dii vašuhehpet buori
          ja ráhkistehpet bahá.
          Dii njuovvabehtet olbmuin náhki
          ja gaikubehtet oačči sin dávttiin.
          
   
 3 Sii borret mu álbmoga oačči,
          njaldet liikki ja cuvkejit sin dávttiid.
          Sii bidjet daid dego biergguid báhtái,
          nugo biergobihtáid ruitui.
          
   
 4 Go sii de čurvot Hearrái,
          de son ii vástit sidjiide.
          Dalle son čiehká ámadajus sin ovddas,
          sin bahádaguid dihte.
          
   
 5 Ná cealká Hearrá daid profehtaid birra
          guđet čádjidahttet mu álbmoga:
          Sii lohpidit ráfi ja lihku
          go fal ožžot juoidá suoskat,
          muhto gulahit soađi daidda
          geat eai atte maidege sin njálbmái.
          
   
 6 Dan dihte didjiide boahtá
          idja mas eai oidnojuvvo oainnáhusat,
          seavdnjatvuohta almmá einnostusaid haga.
          Profehtaid beaivváš luoitáda,
          beaivi sin birra šaddá seavdnjadin.
          
   
 7 Dalle oaidnit šaddet heahpadii,
          ja einnosteaddjit adnojuvvojit bilkun.
          Buohkat gokčet skávžžáideaset,
          danin go Ipmil ii vástit.
          
   
 8 Muhto Hearrá vuoigŋa lea
          deavdán mu fámuin,
          vuoigatvuođain ja givrodagain,
          vai mun čájehivččen Jakobii dan rihkkumiid
          ja Israelii dan suttu.
          
   
 9 Gullet juo, dii Jakoba soga oaivámuččat,
          gullet, dii Israela ráđđejeaddjit!
          Dii vašuhehpet vuoigatvuođa
          ja dahkabehtet mohkkájin
          dan mii lea njuolgat.
          
   
10 Dii huksebehtet Siona varradaguiguin
          ja Jerusalema vearrivuođain.
          
   
11 Dán gávpoga oaivámuččat
          dubmejit duolgguid vuostá,
          dan báhpat berret mávssu oahpaheames,
          dan profehtat einnostit, jos ožžot bálkká.
          Dattetge sii mahkáš dorvvastit Hearrái
          ja dadjet:
          “Almma Hearrá lea minguin?
          Ii min sáhte deaividit lihkohisvuohta!”
          
   
12 Din dihte Sion jorgojuvvo bealdun,
          Jerusalem šaddá čievračopman
          ja tempelvárri vuovdiluvvá.
< Forrige kapittelNeste kapittel >

01. juli 2022

Dagens bibelord

Josva 24,19–28

Les i nettbibelen

19Josva sa til folket: «Dere makter ikke å tjene Herren, for han er en hellig Gud. Han er en nidkjær Gud, som ikke bærer over med deres lovbrudd og synder. ... Vis hele teksten

19Josva sa til folket: «Dere makter ikke å tjene Herren, for han er en hellig Gud. Han er en nidkjær Gud, som ikke bærer over med deres lovbrudd og synder. 20Hvis dere forlater Herren og dyrker fremmede guder, vil han igjen føre ulykke over dere og gjøre ende på dere, hvor mye godt han enn har gjort mot dere før.» 21Folket sa til Josva: «Nei! Herren vil vi tjene.» 22Da sa Josva til dem: «Så er dere vitner mot dere selv at dere har valgt Herren og vil tjene ham.» De svarte: «Vi er vitner!» 23Da sa Josva: «Skill dere av med de fremmede gudene som finnes hos dere, og vend deres hjerte mot Herren, Israels Gud!» 24Folket sa til Josva: « Herren vår Gud vil vi tjene, hans stemme vil vi lyde.» 25Den dagen sluttet Josva en pakt for folket og fastsatte lov og rett for dem i Sikem. 26Han skrev disse ordene opp i Guds lovbok. Så tok han en stor stein og reiste den der, under eika som står ved Herrens helligdom. 27Og Josva sa til hele folket: «Se, denne steinen skal være et vitne mot oss, for den har hørt hvert ord som Herren har sagt til oss. Den skal vitne mot dere, så dere ikke fornekter deres Gud.» 28Så lot Josva folket gå, hver til sin eiendom.