Bibelsøk

Søk
Velg oversettelse
Hvor finner jeg...

.

Tilbake til oversikten

Mika

1 2 3 4 5 6 7

< Forrige kapittelNeste kapittel >

Siona boahtteáigi
4Muhto boahtá vel áigi
          goas Hearrá tempela várri čuožžu nanusin.
          Váriin alimussan dat allána,
          alážiin bajimužžan,
          ja álbmogat márret dohko.
          
   
 2 Máŋggat álbmogat vulget johtui
          ja dadjet:
          “Bohtet, vulgot Hearrá várrái,
          Jakoba Ipmila vissui!
          Son oahpaha midjiide geainnuidis,
          ja mii dáhttut vádjolit su bálgáid mielde.
          Dasgo Hearrá láhka vuolgá Sionis,
          Jerusalemis Hearrá sátni.”
          
   
 3 Son dubme álbmogiid gaskkas,
          ásaha vuoigatvuođa fámolaš álbmogiidda
          mat orrot lahka ja guhkkin.
          Miehkit derpojuvvojit plogaávjun
          ja sáittit viidnegárdeniibin.
          Ii oktage álbmot šat lokte miehki
          nuppi vuostá
          iige hárjehala soahtat.
          
   
 4 Dalle juohkehaš oažžu čohkkát
          oadjebassan iežas viidnemuora
          ja fiikonmuora vuolde.
          Ná Hearrá, Almmiveagaid Ipmil,
          lea sárdnon.
          
   
 5 Eará álbmogat bálvalit iežaset ipmiliid,
          muhto mii bálvalit Hearrá, min Ipmila,
          álo ja agálaččat.
          
   
 6 Dan beaivvi, cealká Hearrá,
          mun čohkken skierpmáid,
          čoakkán daid geat leat šaddan hájilassii,
          buohkaid geaiguin
          lean meannudan garrasit.
          
   
 7 Skierpmáid mun dagan
          iežan eatnama árbbolažžan,
          fámolaš álbmogin
          daid geat leat šaddan hájilassii.
          Hearrá lea sin gonagas Sionváris
          álo ja agálaččat.
          
   
 8 Don várdotoardna, nieida Siona dievvá,
          don oaččut fas dan válddi
          mii dus lei ovdal,
          Jerusalema gonagasvuođa.
          
   
 9 Manin don čuorvvut
          ja luoimmat, Jerusalem?
          Iigo dus leat šat gonagas,
          leago du ráđđeaddi duššan?
          Donhan bodnjasattat
          dego nisson riegádahttinávttain.
          
   
10 Luoimma ja bodnjasatta, nieida Sion,
          dego riegádahtti nisson,
          danin go don fertet vuolgit gávpogis
          ja ássat meahccái,
          gitta Babylona rádjái don gárttat mannat.
          Doppe don goittotge gáddjojuvvot,
          Hearrá lonista du du vašálaččaid gieđas.
          
   
11 Muhto dál ollu álbmogat
          leat čoagganan du vuostá ja dadjet:
          “Sion heahppášuhttojuvvo,
          ja mii beassat geahččat!”
          
   
12 Muhto dat eai dovdda Hearrá jurdagiid,
          eai ipmir su ulbmiliid:
          Son lea čohkken álbmogiid
          dego gordnegihpuid gordneráidnensadjái.
          
   
13 Riema ráidnet, nieida Sion!
          Mun attán dutnje ruovdečorvviid
          ja veaikegaccaid.
          Don cuvket ollu álbmogiid
          ja vihahat sállaša oaffarin Hearrái,
          daid dávviriid oppa máilmmi
          ráđđejeaddjái.
          
   
14 Muhto dál, nája muođuidat!
          Mii leat birastahttojuvvon!
          Vašálaččat časket soppiin
          Israela ráđđejeaddji nirrii.
< Forrige kapittelNeste kapittel >

01. juli 2022

Dagens bibelord

Josva 24,19–28

Les i nettbibelen

19Josva sa til folket: «Dere makter ikke å tjene Herren, for han er en hellig Gud. Han er en nidkjær Gud, som ikke bærer over med deres lovbrudd og synder. ... Vis hele teksten

19Josva sa til folket: «Dere makter ikke å tjene Herren, for han er en hellig Gud. Han er en nidkjær Gud, som ikke bærer over med deres lovbrudd og synder. 20Hvis dere forlater Herren og dyrker fremmede guder, vil han igjen føre ulykke over dere og gjøre ende på dere, hvor mye godt han enn har gjort mot dere før.» 21Folket sa til Josva: «Nei! Herren vil vi tjene.» 22Da sa Josva til dem: «Så er dere vitner mot dere selv at dere har valgt Herren og vil tjene ham.» De svarte: «Vi er vitner!» 23Da sa Josva: «Skill dere av med de fremmede gudene som finnes hos dere, og vend deres hjerte mot Herren, Israels Gud!» 24Folket sa til Josva: « Herren vår Gud vil vi tjene, hans stemme vil vi lyde.» 25Den dagen sluttet Josva en pakt for folket og fastsatte lov og rett for dem i Sikem. 26Han skrev disse ordene opp i Guds lovbok. Så tok han en stor stein og reiste den der, under eika som står ved Herrens helligdom. 27Og Josva sa til hele folket: «Se, denne steinen skal være et vitne mot oss, for den har hørt hvert ord som Herren har sagt til oss. Den skal vitne mot dere, så dere ikke fornekter deres Gud.» 28Så lot Josva folket gå, hver til sin eiendom.