Bibelsøk

Søk
Velg oversettelse
Hvor finner jeg...

.

Tilbake til oversikten

Sálmmaid girji

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150

< Forrige kapittelNeste kapittel >

Sálbma 59
59Koarrajođiheaddjái. Lávlojuvvo dego “Ale bilit”. Davida miktam, dalle go Saul lei vuolggahan olbmuid fáktet su viesu ja áiggui goddit su.
          
   
 2 Beastte mu, Ipmil,
          vašálaččaidan gieđas,
          várjal mu dain geat fallehit mu.
          
   
 3 Beastte mu olbmuin
          geat dahket veriid,
          gájo mu sorbmejeddjiid gieđas.
          
   
 4 Sii vuđgŋet mu heakka,
          gievrras olbmát ráhkkanit
          soahtat muinna,
          vaikko mun in leat suddudan
          inge dahkan veriid, Hearrá.
          
   
 5 Vaikko mun in leat sivalaš,
          de sii ráhkkanit fallehit.
          Gohccá, boađe mu lusa ja geahča!
          
   
 6 Hearrá, Almmiveagaid Ipmil,
          don leat Israela Ipmil.
          Gohccá ja ráŋggáš buot álbmogiid,
          ale árpmit
          oskkáldasmeahttun behttiid!
          
   
 7 Sii máhccet juohke eahkeda,
          holvot dego beatnagat
          ja vihket miehtá gávpoga.
          
   
 8 Sánit golget sin njálmmis,
          sin baksamat leat miehkit.
          Sii gáddet ahte ii oktage gula.
          
   
 9 Muhto don, Hearrá,
          boagustat sin,
          don bilkidat buot álbmogiid.
          
   
10 Mu givrodat, mun vuorddán
          du, Ipmil,
          don leat mu nana ladni.
          
   
11 Mu Ipmil boahtá mu ovddal
          árbmugasvuođainis,
          son diktá mu oaidnit
          go mu vašálaččat gahččet.
          
   
12 Ale gotte sin,
          amas mu álbmot vajáldahttit dan.
          Daga sin ruovttuheapmin
          fámuinat,
          nordat sin vuolás, Hearrá,
          min galba.
          
   
13 Juohke sátni maid
          sii dadjet, lea suddu.
          Divtte sin sorrot iežaset
          čeavláivuhtii
          daid garrudusaid ja giellásiid dihte
          maid sii sárdnot.
          
   
14 Duššat sin moaristat,
          duššat sin vai sii eai šat leat.
          Dalle álbmogat gitta eatnama
          ravddaid rádjái áddejit,
          ahte Ipmil ráđđe Jakobis.
          
   
15 Sii máhccet juohke eahkeda,
          sii holvot dego beatnagat
          ja vihket miehtá gávpoga.
          
   
16 Sii vádjolit ohcamin borramuša
          ja harret go eai gallán.
          
   
17 Muhto mun máinnun du fámu
          ja illudan juohke iđida
          du oskkáldasvuođa dihte.
          Dasgo don leat mu ladni,
          mu báhtaransadji heahtebeaivvi.
          
   
18 Ipmil, mu givrodat,
          mun lávllun dutnje.
          Don leat mu nana ladni,
          mu oskkáldas Ipmil.
< Forrige kapittelNeste kapittel >

06. juli 2022

Dagens bibelord

Matteus 7,21–29

Les i nettbibelen

21Ikkje alle som seier til meg: ‘Herre, Herre!’ skal koma inn i himmelriket, men den som gjer det Far min i himmelen vil. ... Vis hele teksten

21Ikkje alle som seier til meg: ‘Herre, Herre!’ skal koma inn i himmelriket, men den som gjer det Far min i himmelen vil. 22Mange skal seia til meg på den dagen: ‘Herre, Herre! Har vi ikkje tala profetord i ditt namn, drive ut vonde ånder i ditt namn og gjort mange mektige gjerningar i ditt namn?’ 23Då skal eg seia det beint ut: ‘Eg har aldri kjent dykk. Gå bort frå meg, de som gjer urett!’ 24Den som høyrer desse orda mine og gjer det dei seier, liknar ein klok mann som bygde huset sitt på fjell. 25Regnet silte, elvane fløymde, og vindane bles og slo mot huset. Men det fall ikkje, for det var tufta på fjell. 26Men den som høyrer desse orda mine og ikkje gjer det dei seier, liknar ein uforstandig mann som bygde huset sitt på sand. 27Regnet silte, elvane fløymde, og vindane bles og slo mot huset. Då fall det, og fallet var stort.» 28Då Jesus hadde fullført denne talen, var folket fulle av undring over læra hans. 29For han lærte dei med myndig tale og ikkje som deira skriftlærde.