Hopp rett til
Kirkeårets teksterDagens bibelord
Tegnforklaringer
Bibelleseplaner
Kjøp Bibelen
< Forrige kapittel | Neste kapittel > |
65Til korlederen. En salme av David. En sang. 2 Lovsangen tilhører deg, Gud, på Sion, for deg skal løftene bli innfridd, 3 du som hører bønner, til deg kommer alle mennesker. 4 Når vår skyld blir for sterk for oss, tilgir du våre lovbrudd. 5 Salig er den som du velger ut og tar inn til deg så han får bo i dine forgårder. Vi vil mette oss med det gode i ditt hus, med det hellige i ditt tempel. 6 Med skremmende gjerninger svarer du oss i rettferdighet, Gud, vår frelser. Alle jordens ender og det ytterste havet stoler på deg. 7 Du reiste fjellene med din kraft, du var kledd med velde. 8 Du dempet det brusende havet, bølgebruset og larmen fra folkene. 9 De som bor lengst borte, blir grepet av frykt ved dine tegn. Ved morgenens og kveldens porter skaper du jubel. 10 Du gjester jorden og lar den drikke dypt, du gjør den overdådig rik. Guds bekk er full av vann, du sørger for kornet, ja, slik sørger du for jorden. 11 Du vanner furene, jevner plogveltene, med regnskurer gjør du jorden myk, du velsigner jordens grøde. 12 Du kroner året med dine gode gaver, dine spor flyter over av rikdom, 13 beitene i ødemarken flyter over, haugene smykker seg med jubel. 14 Markene kler seg med sauer, dalene svøper seg i korn. De roper av glede, de synger. |
< Forrige kapittel | Neste kapittel > |
21Ikkje alle som seier til meg: ‘Herre, Herre!’ skal koma inn i himmelriket, men den som gjer det Far min i himmelen vil. ... Vis hele teksten
21Ikkje alle som seier til meg: ‘Herre, Herre!’ skal koma inn i himmelriket, men den som gjer det Far min i himmelen vil. 22Mange skal seia til meg på den dagen: ‘Herre, Herre! Har vi ikkje tala profetord i ditt namn, drive ut vonde ånder i ditt namn og gjort mange mektige gjerningar i ditt namn?’ 23Då skal eg seia det beint ut: ‘Eg har aldri kjent dykk. Gå bort frå meg, de som gjer urett!’ 24Den som høyrer desse orda mine og gjer det dei seier, liknar ein klok mann som bygde huset sitt på fjell. 25Regnet silte, elvane fløymde, og vindane bles og slo mot huset. Men det fall ikkje, for det var tufta på fjell. 26Men den som høyrer desse orda mine og ikkje gjer det dei seier, liknar ein uforstandig mann som bygde huset sitt på sand. 27Regnet silte, elvane fløymde, og vindane bles og slo mot huset. Då fall det, og fallet var stort.» 28Då Jesus hadde fullført denne talen, var folket fulle av undring over læra hans. 29For han lærte dei med myndig tale og ikkje som deira skriftlærde.