1 Ein læresalme av David, då han var i hòla. Ei bøn.
2 Eg ropar høgt til Herren.
Eg bed til Herren om nåde.
3 Eg auser ut mi klage
og fortel han om mi naud.
4 Når ånda mi veiknar, kjenner du min stig.
På vegen der eg går, set dei snarer.
5 Vend blikket mot høgre og sjå:
Ingen kjennest ved meg,
eg har ikkje nokon stad å flykta,
ingen bryr seg om meg.
6 Herre, eg ropar til deg.
Eg seier: Du er mi tilflukt,
min del i landet til dei levande.
7 Høyr når eg ropar,
for eg er fattig og hjelpelaus!
Fri meg frå dei som jagar meg,
dei er for sterke.
8 Før meg ut av fengselet
så eg kan prisa ditt namn!
Dei rettferdige skal samla seg om meg,
for du gjer godt mot meg.