Bibelsøk

Søk
Velg oversettelse
Hvor finner jeg...

.

Tilbake til oversikten

Johannesa almmustus

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22

Neste kapittel >
1Jesus Kristusa almmustus maid Ipmil attii sutnje vai beassá čájehit bálvaleddjiidasas dan mii fargga dáhpáhuvvá. Ipmil vuolggahii eŋgelis dieđihit dan bálvaleaddjásis Johannesii  2 gii dál iežas duođaštusain nanne Ipmila sáni ja Jesus Kristusa duođaštusa, buot maid lea oaidnán.  3 Ávdugas dat gii lohká, ja ávdugasat dat geat gullet dán profetia sániid ja vurkejit dan mii dán girjái lea čállojuvvon, danne go áigi lea lahka.
Dearvvahus
 4 Johannes dearvvaha Asia čieža searvegotti. Árbmu ja ráfi didjiide sus gii lea, gii lei ja gii boahtá, ja čieža vuoiŋŋas geat leat su truvnnu ovddas,  5 ja Jesus Kristusis, luohtehahtti duođašteaddjis gii vuosttašriegádeaddjin lea čuožžilan jábmiid luhtte ja lea eatnama gonagasaid oaivámuš. Sutnje gii ráhkista min ja lea varainis beastán min buot suttuineamet,  6 sutnje gii lea dahkan min gonagaslaš álbmogin ja Ipmila, Áhčis, báhppan, sutnje gullá gudni ja fápmu álo ja agálaččat. Amen.
   
 7 Geahča, son boahtá balvvain! Buot olbmot galget oaidnit su, maiddái dat geat leat rehtten su, ja buot eatnama álbmogat galget luoibmat go oidnet su. Nu šaddá. Amen.  8 Mun lean Alfa ja Omega, cealká Hearrá Ipmil, son gii lea, gii lei ja gii boahtá, Buotveagalaš.
Johannesa oainnáhus Patmossullos
 9 Mun, din viellja Johannes gii lean dinguin servvolaš áŧestusaide, riikii ja Jesusa gierdavašvuhtii, ledjen Ipmila sáni ja Jesusa duođaštusa dihte sullos man namma lea Patmos. 10 Hearrá beaivvi mun rohttašuvven Vuoiŋŋas, ja mun gullen iežan duohken alla jiena mii čuojai dego stuorra dorve. 11 Jietna celkkii: “Čále girjái maid oainnát, ja vuolggat girjji čieža searvegoddái: Efesosii, Smyrnai, Pergamonii, Tyatirai, Sardesii, Filadelfiai ja Laodikeai.”
   
12 Mun jorggihin geahččat gii munnje sártnui, ja go mun jorggihin, de mun oidnen čieža golleginttaljuolggi 13 ja ginttaljulggiid gaskkas muhtuma gii lei olbmobártni láhkásaš. Su gárvun lei guhkes oalgebivttas ja ratti birra golleboagán. 14 Su oaivi ja vuovttat čeaskájedje dego vilges ullut, nugo muohta, ja su čalmmit ledje dego dollanjuokčamat. 15 Su juolggit gearrájedje dego veaiki mii lea ášus áhcagastojuvvon, ja su jietna lei nugo eatnat čáziid márra. 16 Olgeš gieđas son doalai čieža nástti, su njálmmis geaigái bastilis guovtteávjjot miehkki ja su ámadadju lei dego beaivváš go dat báitá fámustis.
   
17 Go mun oidnen su, de mun gahččen su julggiid ovdii dego jábmi.
        Muhto son bijai olgeš gieđa mu ala ja celkkii:
        “Ale bala! Mun lean vuosttamuš ja maŋimuš,
18 son gii eallá. Mun ledjen jápmán, muhto dál mun ealán álo ja agálaččat. Mus leat jápmima ja jábmiidáimmu čoavdagat. 19 Čále dan dihte maid oainnát, dan mii lea dál ja dan mii šaddá dás maŋŋil.
   
20 Don oidnet čieža nástti mu olgeš gieđas ja čieža golleginttaljuolggi, ja daid čiegusvuohta lea dát: Čieža nástti leat čieža searvegotti eŋgelat, ja čieža ginttaljuolggi leat dat čieža searvegotti.”
Neste kapittel >

13. august 2022

Dagens bibelord

1. Mosebok 25,21–34

Les i nettbibelen

21Isak ba til Herren for sin kone, for hun var barnløs. Herren bønnhørte ham, og Rebekka, hans kone, ble med barn. 22Men da barna sloss med hverandre inne i henne, sa hun: «Hvorfor hender det meg noe slikt?» Og hun gikk for å søke råd hos Herren. ... Vis hele teksten

21Isak ba til Herren for sin kone, for hun var barnløs. Herren bønnhørte ham, og Rebekka, hans kone, ble med barn. 22Men da barna sloss med hverandre inne i henne, sa hun: «Hvorfor hender det meg noe slikt?» Og hun gikk for å søke råd hos Herren. 23Herren sa til henne: «To folkeslag er i ditt morsliv, to folk skal skilles før de blir født. Det ene blir sterkere enn det andre, den eldste skal tjene den yngste.» 24Da tiden kom og hun skulle føde, var det tvillinger i morslivet hennes. 25Den første som kom, var rød og hårete som en fell over hele kroppen. De kalte ham Esau. 26Så kom broren; han holdt Esau i hælen med hånden. Derfor kalte de ham Jakob. Isak var seksti år gammel da de ble født. 27Guttene vokste opp, og Esau ble en dyktig jeger, en mann som holdt til ute på marken. Jakob ble en rolig mann som holdt seg ved teltene. 28Isak elsket Esau, for Isak spiste gjerne kjøtt av vilt; men Rebekka elsket Jakob. 29En gang Jakob holdt på å koke suppe, kom Esau hjem fra marken. Han var sliten. 30Esau sa til Jakob: «Skynd deg, gi meg noe å spise av det røde, det røde du har der, for jeg er sliten!» Derfor kalte de ham Edom. 31Men Jakob sa: «Først må du selge meg førstefødselsretten din!» 32Esau svarte: «Se, jeg holder på å dø! Hva skal jeg med førstefødselsretten?» 33«Sverg på det først!» sa Jakob. Så sverget han og solgte førstefødselsretten sin til Jakob. 34Da ga Jakob ham brød og linsesuppe. Han spiste og drakk, reiste seg og gikk. Slik viste Esau forakt for førstefødselsretten.