Bibelsøk

Søk
Velg oversettelse
Hvor finner jeg...

Tilbake til oversikten

Girji hebrealaččaide

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

Forrige kapittelNeste kapittel

Ipmila álbmogis lea vuoiŋŋadus vuordagis
4Mii fertet nappo váruhit iežaideamet. Ipmila lohpádus ahte mii beassat boahtit su vuoiŋŋadussii, lea ain ollašuvakeahttá, iige oktage dis oaččo ravgat luottas.  2 Mii leat maiddái gullan buori sága seammá láhkái go dot dološ olbmot. Dat sátni maid sii gulle, ii lean sidjiide maninge ávkin, danin go sii eai jáhkkán dasa eaige váldán dan vuostá oskkus.  3 Muhto mii geat oskkuimet, ollet mearrái lohpiduvvon vuoiŋŋadussii. Ipmil lea nappo cealkán: Ja nu mun vurdnon moaristan: Sii eai goassege beasa boahtit mu vuoiŋŋadussii. Dan son celkkii, vaikko su dagut leat leamaš gárvásat máilmmi vuođđudeami rájes.  4 Dasgo muhtin báikkis lea ná celkojuvvon čihččet beaivvi birra: Čihččet beaivvi Ipmil vuoiŋŋastii buot das maid son lei dahkan.  5 Muhto dás celkojuvvo: Sii eai goassege beasa boahtit mu vuoiŋŋadussii.
   
 6 Lea nappo vissis ahte muhtumat besset boahtit dohko. Sii geat gulle vuosttamužžan buori sága, eai beassan dohko eahpegulolašvuođa dihte.  7 Dan dihte Ipmil mearrida ođđa beaivvi, mii lea otná beaivi, ja son cealká mihá maŋŋil Davida bokte nugo lea namuhuvvon ovdal: Jos dii otná beaivvi gullabehtet su jiena, de allet buoššut din váimmu.  8 Jos Josua livččii dolvon sin dan vuoiŋŋadussii, de Ipmil ii livčče maŋŋelis sárdnon nuppi eará beaivvi birra.  9 Ipmila álbmogis lea nappo ain sabbatvuoiŋŋadus vuordagis. 10 Dat gii beassá su vuoiŋŋadussii oažžu vuoiŋŋastit iežas daguin, nugo Ipmilge vuoiŋŋastii iežas daguin. 11 Bargot dalle áŋgirit beassat boahtit dan vuoiŋŋadussii, amas oktage jorralit seammá eahpegulolašvuođa dihte.
   
12 Ipmila sátni lea ealli ja fámolaš. Dat lea bastileabbo go guovtteávjjot miehkki, dat čuohpasta čiekŋalii ja earuha sielu ja vuoiŋŋa, lađđasiid ja ađđamiid, dat dubme váimmu jurdagiid ja árvalusaid. 13 Ii mihkkege sáhte čihkkojuvvot Ipmila čalmmiin. Buot mii lea sivdniduvvon, lea rabasin ja álásin su ovddas geasa mii fertet dahkat logu.
Jesus, stuorra bajimusbáhppa
14 Go mis nappo lea stuorra bajimusbáhppa guhte lea mannan almmiid čađa, Jesus, Ipmila Bárdni, de bissot nannosit dán dovddastusas. 15 Ii mis leat dakkár bajimusbáhppa guhte ii máhte árkkálmastit min min headjuvuođas, danin go son lea geahččaluvvon seammá láhkái go miige, dattetge almmá suttu haga. 16 Loaiddastehkot dan dihte roahkkadit árpmu truvnnu ovdii, vai oažžut váibmoláđisvuođa ja árpmu dan bottus go dan dárbbašit.
Hebr 4,5 viser til l 0,0
Hebr 4,14 viser til Hebr 2,17, Hebr 3,1, Hebr 5,1-10, Hebr 6,20, Hebr 7,26, Hebr 8,1, Hebr 9,11
Note bajimusbáhppa: lei áidna olmmoš gii oaččui mannat tempela Bassi boššui, Ipmila ovdii. bajimusbáhppa.
Forrige kapittelNeste kapittel

02. august 2021

Dagens Bibelord

1. Mosebok 33,1–11

Les i nettbibelen

1Jakob såg opp og fekk auge på Esau, som kom med fire hundre mann. Då fordelte han borna mellom Lea, Rakel og dei to slavekvinnene. 2Han stilte slavekvinnene og borna deira fremst, Lea og borna hennar bak dei og Rakel med Josef sist. ... Vis hele teksten

1Jakob såg opp og fekk auge på Esau, som kom med fire hundre mann. Då fordelte han borna mellom Lea, Rakel og dei to slavekvinnene. 2Han stilte slavekvinnene og borna deira fremst, Lea og borna hennar bak dei og Rakel med Josef sist. 3Sjølv gjekk han føre dei og bøygde seg sju gonger til jorda, til han kom bort til bror sin. 4Men Esau sprang imot han, slo armane rundt han, kasta seg om halsen på han og kyste han. Og dei gret. 5Esau såg opp og fekk auge på kvinnene og borna. Då sa han: «Kven er det du har med deg?» Jakob svara: «Det er dei borna som Gud i sin nåde har gjeve tenaren din.» 6Slavekvinnene kom då fram med borna sine og bøygde seg til jorda. 7Lea kom òg fram med borna sine og bøygde seg. Til slutt gjekk Josef og Rakel fram og bøygde seg. 8Esau spurde: «Kva ville du med heile den flokken eg møtte?» «Eg ville at min herre skulle sjå på meg med velvilje», svara han. 9Då sa Esau: «Eg har rikeleg, bror. Ta du vare på det som ditt er!» 10«Nei, kjære deg», svara Jakob, «ser du på meg med velvilje, så ta imot gåva mi! For då eg såg andletet ditt, var det som eg såg Guds eige andlet; så venleg var du mot meg. 11Ta no imot gåva som eg lét senda deg! For Gud har vore nådig mot meg, og eg har alt eg treng.» Jakob bad han så inntrengjande at han tok imot gåva.