Bibelsøk

Søk
Velg oversettelse
Hvor finner jeg...

Tilbake til oversikten

Malaki

Kapittel 1
1 2 3 4

Neste kapittel
1Profehtasátni. Hearrá sátni maid Malaki sártnui Israelii.
Hearrá ráhkista Israela
 2 Mun lean ráhkistan din, cealká Hearrá. Muhto dii jearrabehtet: “Man ládje don leat ráhkistan min?” Jakob ja Esau leigga vieljažat, cealká Hearrá. Mun ráhkistin Jakoba,  3 muhto Esau mun vašuhin. Mun dahken su váriid ávdimin, su árbeeatnama guorba meahccin.  4 Go edomlaččat dadjet: “Mii leat roahppánan, muhto mii hukset ođđasis dan mii lea billistuvvon,” de dalle Hearrá, Almmiveagaid Ipmil, cealká: Huksejehkoset, muhto mun gaikkodan visot. Sin eanan gohčoduvvo bahávuođa eanamin ja danin álbmogin masa Hearrá lea moaris agálaččat.  5 Dii oaidnibehtet dan iežadet čalmmiiguin ja dadjabehtet: “Hearrá lea stuoris, su váldi ollá badjel Israela rájiid.”
Báhpat badjelgehččet Hearrá
 6 Bárdni gudnejahttá áhčis ja bálvá isidis. Muhto jos mun dal lean áhčči, de manne dii ehpet gudnejahte mu? Jos mun lean isit, de manne dii ehpet bala mus? Dán mun, Hearrá, Almmiveagaid Ipmil, cealkkán didjiide, báhpat, geat badjelgeahččabehtet mu nama. Dii dadjabehtet: “Mo mii badjelgeahččat du nama?”  7 Nu ahte lehpet buktán mu áltárii buhtismeahttun borramuša. “Mo mii leat dahkan dan buhtismeahttumin?” dii jearrabehtet. Nu ahte din mielas Hearrá beavdi ii leat mange veara.  8 Go dii buktibehtet čalmmehis oaffarelliid, de iigo dat leat vearrut? Go dii buktibehtet oaffaruššojuvvot ealli mii lea skierbmá ja skibas, de iigo dat leat vearrut? Doalvvomat diekkára eatnanhearrásat, gáttátgo su liikot dutnje ja váldit du vuostá ustitlaččat? Ná cealká Hearrá, Almmiveagaid Ipmil.  9 Ja diekkár oaffariid dii buktibehtet Ipmilasadet! Dakkáriiguin dii viggabehtet sojahit Ipmila alcceseattet árbmugassan. Go dii dahkabehtet diekkáriid, de gáddibehtetgo su deavdit din sávaldagaid? Ná cealká Hearrá, Almmiveagaid Ipmil.
   
10 Vare muhtun dis dahpašii tempeluvssaid, amadet beassat cahkkehit duššás dola mu áltárii! Mun in beroš dis inge fuola din oaffarattáldagain, cealká Hearrá, Almmiveagaid Ipmil. 11 Beaivváža badjáneami eatnamiid rájes gitta beaivváža luoitádeami eatnamiid rádjái mu namma lea stuoris. Juohke báikkis munnje oaffaruššojuvvojit suovasoaffarat ja buhtis oaffarat, dasgo mu namma lea stuoris álbmogiid gaskkas, cealká Hearrá, Almmiveagaid Ipmil. 12 Muhto dii eahpebasuhehpet dan go dadjabehtet ahte Hearrá beavdi lea buhtismeahttun ja ahte su borramuš ii leat mange veara. 13 Dii dadjabehtet: “Vuoi, makkár rahčamuš!” ja dušše cuskkihehpet, cealká Hearrá, Almmiveagaid Ipmil. Go dii buktibehtet oaffarattáldahkan ealli mii lea suoláduvvon, skibas dahje skierbmá, de gáddibehtetgo ahte mun liikošin din oaffarii? cealká Hearrá. 14 Garuhuvvon lehkos behtolaš olmmoš gii lea lohpidan oaffaruššat Hearrái ealustis varrása, muhto de oaffaruššáge gálddaha. Dasgo mun lean stuorra gonagas, cealká Hearrá, Almmiveagaid Ipmil, ja álbmogat ballet mu namas.
Note Malaki: namma mearkkaša “mu áirras” dahje “mu eŋgel”. Gč. \+xt 3,1.
Mal 1,3 viser til Jes 34,13
Note árbeeatnama: Edom.
Neste kapittel

28. februar 2021

Dagens Bibelord

Lukas 7,36–50

Les i nettbibelen

36Ein av farisearane bad Jesus eta hos seg. Og han gjekk inn i huset til farisearen og tok plass ved bordet. ... Vis hele teksten

36Ein av farisearane bad Jesus eta hos seg. Og han gjekk inn i huset til farisearen og tok plass ved bordet. 37No var det ei kvinne der i byen som levde eit syndefullt liv. Då ho fekk vita at Jesus låg til bords hos farisearen, kom ho dit med ei alabastkrukke med dyr salve. 38Ho vart ståande bak Jesus, nede ved føtene, og gret. Så tok ho til å fukta føtene hans med tårene og tørka dei med håret sitt. Ho kyste føtene hans og smurde dei med salven. 39Då farisearen som hadde bede han heim, såg det, tenkte han med seg: «Var denne mannen ein profet, visste han kva slag kvinne det er som tek i han, at ho lever eit syndefullt liv.» 40Då tok Jesus til orde og sa til farisearen: «Simon, eg har noko å seia deg.» «Tal, meister», svara han. 41Jesus sa: «To menn stod i skuld til ein som lånte ut pengar. Den eine var skuldig fem hundre denarar, den andre femti. 42Men då dei ikkje hadde noko å betala med, ettergav han dei begge skulda. Kven av dei vil halda mest av han?» 43«Den han ettergav mest, tenkjer eg», svara Simon. «Du har rett», sa Jesus. 44Så vende han seg til kvinna og sa til Simon: «Ser du denne kvinna? Eg kom inn i ditt hus; du gav meg ikkje vatn til føtene mine, men ho fukta dei med tårer og tørka dei med håret sitt. 45Du helsa meg ikkje velkomen med eit kyss, men ho har ikkje halde opp med å kyssa føtene mine heilt frå eg kom inn. 46Du salva ikkje hovudet mitt med olje, men ho smurde føtene mine med velluktande salve. 47Difor seier eg deg: Dei mange syndene hennar er tilgjevne, difor har ho vist stor kjærleik. Men den som får tilgjeve lite, elskar lite.» 48Så sa han til kvinna: «Syndene dine er tilgjevne.» 49Då tok dei andre gjestene til å tenkja med seg: «Kven er han, som jamvel tilgjev synder?» 50Men Jesus sa til kvinna: «Trua di har frelst deg. Gå i fred!»