Bibelsøk

Søk
Velg oversettelse
Hvor finner jeg...

Tilbake til oversikten

Paulusa girji romalaččaide

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

Forrige kapittelNeste kapittel

Ipmil ii leat hilgon iežas álbmoga
11Mun jearan dalle: Leago Ipmil hilgon iežas álbmoga? Ii eisege! Mun maid lean israellaš, Abrahama nális, Benjamina čearddas.  2 Ipmil ii leat hilgon álbmogis maid ovdal juo lea válljen. Dii diehtibehtet maid čállagat muitalit Elia birra. Son sivahallá Israela Ipmila ovddas:  3  Hearrá, sii leat goddán du profehtaid ja gaikkodan du áltáriid. Mun lean okto vel báhcán, ja dál sii bivdet mu heakkage.  4 Muhto maid Ipmil vástida sutnje? Mun lean diktán báhcit alccesan čiežaduhát olbmá geat eai leat čippostan Baala ovddas.  5 Seamma láhkái lea dáláš áiggige bázahas maid Ipmil árpmustis lea válljen.  6 Muhto jos dat lea árpmus, de ii dat leat buriid daguid dihte. Muđuihan árbmu ii livčče árbmu.  7 Maid dalle? Dan maid Israel lea ohcan, dan dat ii leat ožžon, muhto sii geat leat válljejuvvon, leat ožžon dan. Earát leat buššon,  8 nugo lea čállojuvvon: Ipmil lea addán sidjiide lossa vuoiŋŋa, čalmmiid mat eai oainne, ja beljiid mat eai gula, gitta dán beaivvi rádjái.  9 Ja David cealká: Šaddos sin beavdi sidjiide giellan ja gillarin, jorralussan ja ráŋggáštussan. 10  Sevnnjodehkoset sin čalmmit, amaset oaidnit. Sojat sin čielggi agálaš áigái.
   
11 Mun jearan dalle: Guossaledjego sii danin vai jorralivčče? Eai eisege! Muhto go sii jorraledje, de dat šattai bestojupmin báhkiniidda, ja dat lea boktán juvddálaččaid gáđašvuođa. 12 Jos sin jorraleapmi lea šaddan riggodahkan máilbmái ja sin vádjitvuohta riggodahkan báhkiniidda, man ollu eambbo dalle go sin lohku dievvá!
   
13 Muhto didjiide báhkiniidda mun cealkkán: Mun rámidan iežan bálvalusa báhkiniid apostalin, 14 danin go ná mun sáhtán boktit iežan álbmoga gáđašvuođa ja beastit muhtumiid sis. 15 Jos sin hilgojupmi lea buktán máilbmái soabahusa, de mii dáhpáhuvvá dalle, go Ipmil dohkkeha sin? Dalle jábmit ožžot eallima! 16 Jos vuosttaš láibi lea bassi, de oppa dáigi lea bassi, ja jos ruohtas lea bassi, de maiddái oavssit leat basit.
Oliivamuorra ja dan oavssit
17 Jos muhtun oavssit leat doddjojuvvon eret, ja don gii ledjet meahcceoliivamuora oaksi leat laktojuvvon gilvojuvvon oliivamuora ovssiid gaskii ja ožžon oasi dan ruohttasa máihllis, 18 de ale rámit iežat eará ovssiid gaskkas! Muhto jos rámádalat, de muitte ahte it don guotte ruohttasa, muhto ruohtas guoddá du. 19 Don veaját dadjat: “Dat oavssit doddjojuvvojedje, vai mun laktojuvvošin daid sadjái.” 20 Dat lea duohta. Dat doddjojuvvojedje danne go eai oskon, muhto don bisut go oskkut. Ale čeavlástala, muhto bala! 21 Jos Ipmil ii seastán lunddolaš ovssiid, de ii son gal seastte duge. 22 Don oainnát ahte Ipmil lea sihke láđis ja garas. Son lea garas daidda geat leat jorralan, muhto láđis dutnje jos bisut su buorrevuođas; muđui donge čuhppojuvvot eret. 23 Muhto maiddái dat earát laktojuvvojit murrii, jos sii eai biso eahpeoskkus, danin go Ipmilis lea fápmu laktit sin murrii ođđasis. 24 Dasgo jos don čuhppojuvvojit eret meahcceoliivamuoras masa lunddolaččat gullet, ja luonddu vuostá laktojuvvojit gilvojuvvon oliivamurrii, man ollu álkibut lunddolaš oavssit sáhttet laktojuvvot iežaset oliivamurrii!
Israela bestojupmi
25 Vieljat, mun dáhtošin din dovdat dán čiegusvuođa, amadet luohttit iežadet viissisvuhtii: Oassi Israela álbmogis lea buššon, ja nu dat bissot dassážii go báhkiniid lohku lea dievvan. 26 Dalle oppa Israel bestojuvvo, nugo lea čállojuvvon: Sionis boahtá Beasti, son jávkada ipmilmeahttunvuođa Jakobis. 27  Ja dát lea mu lihttu singuin: Mun válddán eret sin suttuid.
   
28 Evangeliuma dáfus sii leat gal Ipmila vašálaččat, din dihte, muhto válljejumi dáfus Ipmil ráhkista sin, áhčiid dihte. 29 Ipmil ii gáđa árpmuattáldagaidis iige rávkojumis. 30 Ovdal dii leiddet jeagoheamit Ipmilii, muhto daid earáid jeagohisvuođa geažil Ipmil lea dál árpmihan din. 31 Seammá ládje sii dál leat jeagoheamit, vai sii maiddái árpmihuvvojit, go dii lehpet ožžon árpmu. 32 Dasgo Ipmil lea bidjan buohkaid jeagohisvuođa fáŋgan, vai son árpmihivččii buohkaid.
   
33 Man čieŋal lea Ipmila riggodat, viisodat ja diehtu! Man suokkardallameahttumat leat su duomut ja man árvitmeahttumat su geainnut! 34  Gii dovdá Hearrá jurdagiid, gii sáhttá addit sutnje ráđi? 35  Gii lea addán sutnje juoidá maid son galggašii buhtadit? 36 Dasgo sus ja su bokte ja sutnje lea buot mii lea. Sutnje lehkos gudni agálašvuhtii! Amen.
Rom 11,4 viser til 1 Gon 19,18
Note Baal: kanaanlaš šattolašvuođa ipmil, maiddái baján- ja soahteipmil. Baal.
Rom 11,9 viser til l 0,0
Rom 11,16 viser til 4 Mos 15,17-21
Note vuosttaš láibi: seammá greikkagiel sátni lea maid jorgaluvvon “álgošaddu”. >\+xt 8,23.
Forrige kapittelNeste kapittel

02. august 2021

Dagens Bibelord

1. Mosebok 33,1–11

Les i nettbibelen

1Jakob såg opp og fekk auge på Esau, som kom med fire hundre mann. Då fordelte han borna mellom Lea, Rakel og dei to slavekvinnene. 2Han stilte slavekvinnene og borna deira fremst, Lea og borna hennar bak dei og Rakel med Josef sist. ... Vis hele teksten

1Jakob såg opp og fekk auge på Esau, som kom med fire hundre mann. Då fordelte han borna mellom Lea, Rakel og dei to slavekvinnene. 2Han stilte slavekvinnene og borna deira fremst, Lea og borna hennar bak dei og Rakel med Josef sist. 3Sjølv gjekk han føre dei og bøygde seg sju gonger til jorda, til han kom bort til bror sin. 4Men Esau sprang imot han, slo armane rundt han, kasta seg om halsen på han og kyste han. Og dei gret. 5Esau såg opp og fekk auge på kvinnene og borna. Då sa han: «Kven er det du har med deg?» Jakob svara: «Det er dei borna som Gud i sin nåde har gjeve tenaren din.» 6Slavekvinnene kom då fram med borna sine og bøygde seg til jorda. 7Lea kom òg fram med borna sine og bøygde seg. Til slutt gjekk Josef og Rakel fram og bøygde seg. 8Esau spurde: «Kva ville du med heile den flokken eg møtte?» «Eg ville at min herre skulle sjå på meg med velvilje», svara han. 9Då sa Esau: «Eg har rikeleg, bror. Ta du vare på det som ditt er!» 10«Nei, kjære deg», svara Jakob, «ser du på meg med velvilje, så ta imot gåva mi! For då eg såg andletet ditt, var det som eg såg Guds eige andlet; så venleg var du mot meg. 11Ta no imot gåva som eg lét senda deg! For Gud har vore nådig mot meg, og eg har alt eg treng.» Jakob bad han så inntrengjande at han tok imot gåva.