Bibelsøk

Søk
Velg oversettelse
Hvor finner jeg...

Tilbake til oversikten

Vuosttaš Samuelgirji

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31

Forrige kapittelNeste kapittel

David Keilas
23Davidii muitaluvvui ahte filistalaččat ledje fallehan Keila ja ledje dál stajideamen gordneráidnensajiid.  2 Dalle David jearai Hearrás: “Vuolggángo mun fallehit filistalaččaid?” Hearrá vástidii: “Vuolgge fallehit filistalaččaid ja gájo Keila.”  3 Muhto Davida olbmát dadje: “Mis lea doarvái ballamuš dáppe Judas. Galgatgo mii vuolgit velá Keilai filistalaččaid soahteveagaid vuostá?”  4 David jearai Hearrás velá oktii, ja Hearrá vástidii: “Vuolgge Keilai, mun attán filistalaččaid du gihtii.”  5 Dalle David ja su olbmát vulge Keilai ja fallehedje filistalaččaid, válde sis omiid ja časke sin ollásit. Nu David gájui Keila olbmuid.  6 Go Abjatar, Ahimeleka bárdni, lei báhtarettiin boahtán Davida lusa Keilai, de sus lei efod mielde.
   
 7 Go Saulii muitaluvvui ahte David lei mannan Keilai, de son jurddašii: “Ipmil lea addán su mu gihtii. Son lea mannan gávpogii mas leat poarttat ja smarttit. Dál son lea čákŋan gillii!”  8 Saul rávkkai oppa soahteveagas čoahkkái vai beassá vuolgit Keilai birastahttit Davida ja su olbmáid.  9 Muhto go David árvidii ahte Saulis ledje bahás áigumušat, de son gohčui báhppa Abjatara buktit efoda. 10 Ja David rohkadalai: “Hearrá, Israela Ipmil, mun lean gullan ahte Saul áigu boahtit Keilai ja duššadit gávpoga mu dihte. 11 Addetgo Keila ráđđejeaddjit mu su gihtii? Boahtágo Saul deike, nugo du bálvaleaddji lea gullan? Hearrá, Israela Ipmil, vástit bálvaleaddjásat!” Hearrá vástidii: “Son boahtá.” 12 David jearai vel: “Addetgo Keila ráđđejeaddjit mu ja mu olbmáid Saula gihtii?” Hearrá vástidii: “Addet.” 13 Dalle David vulggii Keilas oktan olbmáidisguin, geat ledje sullii guhttačuođi, ja sii johtaledje gosa ain heivii. Go Saul gulai ahte David lei beassan báhtui Keilas, de son ii vuolgánge.
David ja Saul meahcis
14 David orui Sifmeahci várrealážiin. Saul ozai su geažos áigge, muhto Ipmil ii diktán Davida šaddat su gihtii. 15 Go David lei orrumin Horšas Sifmeahcis, de son gulai ahte Saul lei vuolgán goddit su. 16 Muhto Saula bárdni Jonatan bođii Davida lusa Horšai ja arvvosmahtii su Ipmila nammii. 17 Son dajai: “Ale bala! Mu áhčči Saul ii fáhte du. Don šattat Israela gonagassan, ja mun šattan du lagamus olmmájin. Dan diehtá maiddái mu áhčči Saul.” 18 De soai dagaiga lihtu Hearrá čalmmiid ovddas. David bázii orrut Horšai, muhto Jonatan máhcai ruktosis.
   
19 Muhtin Sifa olbmát bohte Saula lusa Gibeai ja muitaledje: “David čiehkádallá min luhtte Horša várrealážiin, Hakilaváris lullelis Ješimona. 20 Boađe goas dáhtut, gonagas, de mii veahkehit du gávdnat su.” 21 Saul vástidii: “Hearrá buressivdnidehkos din, go dii árkkálmastibehtet mu! 22 Mannet ja háhket eambbo dieđuid ja gulaskuddet, gos son johtala ja geat leat oaidnán su doppe. Son lea gul hui juonalaš. 23 Gávnnahehket guđe čiehkádansajis son lea! Bohtet dasto mu lusa go dis leat vissis dieđut, de mun vuolggán din fárrui. Jos son lea dán eatnamis, de mun gal ozan su Juda juohke čiegas!” 24 Nu sii vulge Saula ovdalis Sifii.
        David ja su olbmát ledje dalle Maonmeahcis lullelis Ješimona.
25 Go son gulai ahte Saul lei boahtimin olbmáidisguin ohcat su, de son njiejai bávttis mii lei Maonmeahcis. Saul gulai dan ja vulggii Maonmeahccái doarridit Davida.
   
26 Saul manai nuppe beale vári, David ja su olbmátgis nuppe beale. David geahččalii beassat Saulis báhtui, muhto Saul ja su olbmát ledje measta birastahttimin Davida ja su olbmáid ja dohppemin sin. 27 Dalle bođii Saula lusa áirras ja dajai: “Máhca hoahpus! Filistalaččat leat fallehan eatnama.” 28 Dalle Saul heittii doarrideames Davida ja vulggii filistalaččaid vuostá. Danin dat báiki gohčoduvvo Earrobáktin.
Note Keila: gávpot Adullama lulábealde.
1 Sam 23,6 viser til 1 Sam 22,20
Note : efod.
Note Sifmeahcci: Hebrona lulábealde.
Note Maonmeahcci: Sifa lulábealde (v. 14).
Forrige kapittelNeste kapittel

15. april 2021

Dagens Bibelord

Markus 6,30–34

Les i nettbibelen

30Apostlene samlet seg igjen hos Jesus og fortalte ham om alt de hadde gjort, og alt de hadde lært folket. ... Vis hele teksten

30Apostlene samlet seg igjen hos Jesus og fortalte ham om alt de hadde gjort, og alt de hadde lært folket. 31Og han sa til dem: «Kom med meg til et øde sted hvor vi kan være alene, og hvil dere litt!» For det var så mange som kom og gikk at de ikke fikk tid til å spise engang. 32Så dro de ut med båten til et øde sted for å være alene. 33Men mange så at de dro bort, og kjente dem igjen, og fra alle byene strømmet folk sammen til fots og nådde fram før dem. 34Da Jesus gikk i land, fikk han se en mengde mennesker. Han fikk inderlig medfølelse med dem, for de var som sauer uten gjeter. Og han ga seg til å undervise dem om mange ting.