Bibelsøk

Søk
Velg oversettelse
Hvor finner jeg...

Tilbake til oversikten

Johannesa evangelium

Kapittel 14
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21

Forrige kapittelNeste kapittel

Geaidnu, duohtavuohta ja eallin
14Allos din váibmu lehko leabuheapme. Oskot Ipmilii ja oskot munnje.  2 Mu Áhči viesus leat ollu lanjat. Dajašingo mun muđui ahte manan gárvvistit didjiide saji?  3 Mun manan gárvvistit didjiide saji, muhto boađán fas ruoktot ja vieččan din lusan, vai dii lehpet doppe gos mun lean.  4 Ja dii gal diehtibehtet geainnu dohko gosa mun manan.”
   
 5 Tomas dajai sutnje: “Hearrá, eat mii dieđe gosa don manat. Mo mii de sáhttit diehtit geainnu?”  6 Jesus vástidii: “Mun lean geaidnu, duohtavuohta ja eallin. Ii oktage boađe Áhči lusa muđui go mu bokte.  7 Jos dii dovdabehtet mu, de oahppabehtet dovdat maiddái mu Áhči. Dii dovdabehtet su juo dál, diihan lehpet oaidnán su.”
   
 8 Filip dajai sutnje: “Hearrá, divtte min oaidnit Áhči, de das lea midjiide galle.”
   
 9 Jesus vástidii: “Itgo don, Filip, dovdda mu, vaikko mun lean leamaš juo ná guhká din luhtte? Gii lea oaidnán mu, dat lea oaidnán Áhči. Mo don de sáhtát dadjat: ‘Divtte min oaidnit Áhči’? 10 Itgo don oskko ahte mun lean Áhči siste ja Áhčči lea mu siste? Go mun sártnun didjiide, de mun in sártno iešalddán: Áhčči lea mu siste ja dahká iežas daguid. 11 Oskot munnje go mun cealkkán ahte mun lean Áhči siste ja Áhčči lea mu siste. Jos dii muđui ehpet oskko, de oskot mu daguid dihte.
   
12 Duođaid, duođaid, mun cealkkán didjiide: Dat gii osku munnje, dahká daid daguid maid mun dagan, ja velá stuoribuidge, dasgo mun manan Áhči lusa. 13 Ja maid ihkinassii dii átnubehtet mu nammii, dan mun dagan, vai Áhčči hearvásin dahkkojuvvo Bártni bokte. 14 Juos dii átnubehtet juoidá mu nammii, de mun dagan dan.
Bealušteaddji, Bassi Vuoigŋa
15 Jos dii ráhkistehpet mu, de dii doallabehtet mu báhkkomiid. 16 Mun rohkadalan Áhči, ja son addá didjiide nuppi bealušteaddji, gii bissu din luhtte agálaččat. 17 Dat lea duohtavuođa Vuoigŋa. Máilbmi ii sáhte váldit su vuostá, danne go máilbmi ii oainne iige dovdda su. Muhto dii dovdabehtet su, danin go son bissu din luhtte ja lea din siste. 18 In mun guođe din oarbbisin, muhto boađán din lusa. 19 Velá oanehis bottoš, de máilbmi ii šat oainne mu. Muhto dii oaidnibehtet mu, danne go mun ealán, ja diige eallibehtet. 20 Dan beaivvi dii áddebehtet ahte mun lean Áhččán siste ja dii lehpet mu siste ja mun din siste.
   
21 Gii lea váldán vuostá mu báhkkomiid ja doallá daid, dat ráhkista mu. Ja mu Áhčči ráhkista dan gii ráhkista mu, ja munge ráhkistan su ja almmuhan iežan sutnje.” 22 Judas, ii Judas Iskariot, jearai: “Hearrá, manne don almmuhat iežat dušše midjiide itge máilbmái?”
   
23 Jesus vástidii:
        “Jos guhtege ráhkista mu, de son doallá mu sáni. Mu Áhčči ráhkista su, ja moai bohte ja ásse su lusa.
24 Gii ii ráhkis mu, dat ii doala mu sáni. Muhto sátni maid dii gullabehtet, ii boađe mus, muhto mu Áhčis gii lea vuolggahan mu. 25 Dán mun lean cealkán didjiide dál go ain lean din luhtte. 26 Muhto Bealušteaddji, Bassi Vuoigŋa, gean Áhčči vuolggaha mu nammii, oahpaha didjiide buot ja muittuha didjiide buot maid mun lean cealkán didjiide.
Kristusa ráfi
27 Ráfi mun guođán didjiide. Iežan ráfi mun attán didjiide, in fal dakkára maid máilbmi addá. Allos din váibmu suorganehko, alletge dorvvuhuva. 28 Diihan gulaidet maid mun celken: Mun manan eret, muhto boađán fas din lusa. Jos dii ráhkistivččiidet mu, de dii illudivččiidet go mun manan Áhči lusa, dasgo Áhčči lea stuorit go mun. 29 Dán mun cealkkán didjiide ovdal go dat dáhpáhuvvá, vai dii oskubehtet go dat dáhpáhuvvá. 30 Dás maŋás mun in sártno dinguin ollu, danne go dán máilmmi oaivámuš lea boahtimin. Sus ii leat mihkkege mus, 31 muhto máilbmi ferte beassat diehtit ahte mun ráhkistan Áhči ja dagan nugo son lea gohččon. Čuožžilehket, vulgot dáppe.
Joh 14,11 viser til Joh 5,36+
Joh 14,16 viser til Joh 14,26, Joh 15,26, Joh 16,7
Note bealušteaddji: Greikkagiel sánis leat máŋga mearkkašumi: veahkki, jeđđejeaddji, rávvejeaddji ja advokáhta.
Joh 14,24 viser til Joh 7,16+
Joh 14,28 viser til Joh 13,1+
Forrige kapittelNeste kapittel

07. mars 2021

Dagens Bibelord

Markus 9,17–29

Les i nettbibelen

17En i mengden svarte: «Mester, jeg er kommet til deg med sønnen min fordi han har en ånd som gjør ham stum. ... Vis hele teksten

17En i mengden svarte: «Mester, jeg er kommet til deg med sønnen min fordi han har en ånd som gjør ham stum. 18Når den griper fatt i ham, kaster den ham over ende, og han fråder og skjærer tenner og blir helt stiv. Jeg ba disiplene dine drive ånden ut, men de maktet det ikke.» 19Da sa han til dem: «Du vantro slekt! Hvor lenge skal jeg være hos dere? Hvor lenge skal jeg holde ut med dere? Kom hit med gutten!» 20De kom med ham, og straks ånden fikk se Jesus, rev og slet den i gutten så han falt over ende og vred seg og frådet. 21Jesus spurte faren: «Hvor lenge har han hatt det slik?» «Fra han var liten gutt», svarte han. 22«Mange ganger har ånden kastet ham både i ild og i vann for å ta livet av ham. Men om det er mulig for deg å gjøre noe, så ha medfølelse med oss og hjelp oss!» 23«Om det er mulig for meg?» svarte Jesus. «Alt er mulig for den som tror.» 24Straks ropte guttens far: «Jeg tror, hjelp meg i min vantro!» 25Da Jesus så folk stimle sammen, truet han den urene ånden og sa: «Du stumme og døve ånd, jeg befaler deg: Far ut av ham, og far aldri mer inn i ham!» 26Da skrek den høyt, slet voldsomt i gutten og fór ut. Gutten lå livløs, og alle sa at han var død. 27Men Jesus tok ham i hånden og hjalp ham opp, og han reiste seg. 28Da Jesus var kommet i hus og disiplene var alene med ham, spurte de: «Hvorfor var det ikke mulig for oss å drive den ut?» 29Han svarte: «Dette slaget er det bare mulig å drive ut ved bønn *og faste•.»