Bibelsøk

Søk
Velg oversettelse
Hvor finner jeg...

Tilbake til oversikten

Johannesa evangelium

Kapittel 3
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21

Forrige kapittelNeste kapittel

Jesus ja Nikodemus
3De lei muhtun olmmái gean namma lei Nikodemus. Son lei farisealaš ja juvddálaččaid ráđi lahttu.  2 Son bođii Jesusa lusa ihkku ja dajai: “Rabbi, mii diehtit ahte don leat oahpaheaddji gii leat boahtán Ipmila luhtte. Ii oktage máhte dahkat dakkár mearkkaid go don muđui go Ipmil lea suinna.”  3 Jesus vástidii: “Duođaid, duođaid, mun cealkkán dutnje: Jos olmmoš ii riegát ođđasis, de son ii beasa oaidnit Ipmila riikka.”  4 Nikodemus jearai: “Mo olmmoš sáhttá riegádit go lea boaris? Mo sáhttá boares olmmoš riegádit, iihan son sáhte beassat eatnis goaŧu sisa fas ja riegádit ođđasis?”  5 Jesus vástidii: “Duođaid, duođaid, mun cealkkán dutnje: Dat gii ii riegát čázis ja Vuoiŋŋas, ii sáhte beassat Ipmila riikii.  6 Mii lea riegádan oaččis, dat lea oažži, ja mii lea riegádan Vuoiŋŋas, dat lea vuoigŋa.  7 Ale imaštala go mun celken dutnje: ‘Dii fertebehtet riegádit ođđasis.’  8 Biegga bossu gosa dáhttu. Don gulat dan šuvvamin, muhto it dieđe gos dat boahtá ja gosa manná. Nu lea maiddái juohkehaččain gii lea riegádan Vuoiŋŋas.”  9 Nikodemus jearai: “Mo visot dát lea vejolaš?” 10 Jesus vástidii: “Itgo don, Israela oahpaheaddji, dan ipmir? 11 Duođaid, duođaid, mun cealkkán dutnje: Mii sárdnut dan maid diehtit ja duođaštit dan maid leat oaidnán, muhto dii ehpet váldde vuostá min duođaštusa. 12 Jos dii ehpet oskko go mun sárdnidan didjiide eatnanlaš áššiid, de mo sáhttibehtet oskut go mun sárdnidan didjiide almmálaš áššiid!
   
13 Ii oktage leat mannan bajás albmái earret su guhte lea boahtán almmis: Olbmobárdni. 14 Nugo Moses bajidii gearbmaša meahcis, nu Olbmobárdnige ferte bajiduvvot, 15 vai juohkehaš gii osku sutnje, oažžu agálaš eallima. 16 Dasgo nu lea Ipmil ráhkistan máilmmi ahte son attii áidnoriegádan Bártnis, vai dat gii osku sutnje ii láhppo, muhto oažžu agálaš eallima. 17 Ipmil ii vuolggahan Bártnis máilbmái dubmet máilmmi, muhto vai máilbmi bestojuvvo su bokte. 18 Dat gii osku sutnje, ii dubmejuvvo, muhto dat gii ii oskko, lea juo dubmejuvvon, danin go son ii leat oskon Ipmila áidnoriegádan Bárdnái. 19 Ja dát lea duopmu: Čuovga lea boahtán máilbmái, muhto olbmot ráhkistedje seavdnjada eambbo go čuovgga, dasgo sin dagut ledje bahát. 20 Dat gii dahká bahá vašuha čuovgga iige boađe čuovgga ovdii, amaset su dagut boahtit albmosii. 21 Muhto dat gii doahttala duohtavuođa, boahtá čuovgga lusa, vai boahtá albmosii ahte son dahká dan maid Ipmil dáhttu.”
Johannes gásttašeaddji duođaštus
22 Das maŋŋil Jesus vulggii máhttájeddjiidisguin Judeai. Son orui doppe singuin muhtun áiggi ja gásttašii. 23 Maiddái Johannes gásttašii; son lei Ainonis, Salima lahka, danin go doppe lei ollu čáhci, ja olbmot bohte dohko gásttašuvvot. 24 Dasgo Johannes ii lean oainnat vel bálkestuvvon giddagassii. 25 De čuožžilii nággu buhtástusas Johannesa máhttájeddjiid ja muhtun juvddálaččaid gaskii. 26 Máhttájeaddjit manne Johannesa lusa ja dadje: “Rabbi, dál lea gásttašišgoahtán maiddái dat olmmái gii lei duinna don bealde Jordana ja gean birra don duođaštit, ja buohkat mannet su lusa.” 27 Johannes vástidii: “Ii oktage oaččo maidege jos dat ii addojuvvo sutnje almmis. 28 Dii sáhttibehtet ieža duođaštit ahte mun celken: ‘In mun leat Messias. Mun lean vuolggahuvvon mannat su ovdal.’ 29 Irgi lea dat geas lea moarsi. Muhto irggi ustit gii čuožžu ja guldala su, illuda go gullá su jiena. Nu illudan munge, ja mu illu lea dál šaddan ollisin. 30 Son ferte stuorrut, muhto mun uhccut.
   
31 Son gii boahtá badjin, lea buohkaid badjel. Dat gii boahtá eatnamis, gullá eatnamii ja sárdnu eatnanlaš áššiid. Son gii boahtá almmis, lea buohkaid badjel. 32 Son duođašta dan maid lea oaidnán ja gullan, muhto ii oktage váldde su duođaštusa vuostá. 33 Dat gii váldá su duođaštusa vuostá, nanne ahte Ipmil sárdnu duođa. 34 Son gean Ipmil lea vuolggahan, sárdnu Ipmila sániid, danin go Ipmil addá Vuoiŋŋa mihtitkeahttá. 35 Áhčči ráhkista Bártni ja lea addán buot su gihtii. 36 Das gii osku Bárdnái, lea agálaš eallin. Dat gii ii dáhto oskut Bárdnái, ii beasa oaidnit eallima, muhto Ipmila moarri bissu su badjelis.”
Joh 3,3 viser til Joh 1,13, Jak 1,18, 1 Pet 0,0, 1 Joh 0,0
Note Duođaid, duođaid: Dajaldat adnojuvvo 25 geardde dán evangeliumis. \fq Duođaid: lea hebreagiel sátni amen, “dat lea vissis ja duohta”. amen. \fq ođđasis: sáhttá maid jorgaluvvot “badjin”. Vrd. \+xt 3,31; 19,11.
Joh 3,8 viser til rd 0,0
Note Biegga: Sihke greikka- ja hebreagillii dát sátni sáhttá mearkkašit “biegga”, “vuoiŋŋanas” ja “vuoigŋa”.
Joh 3,13 viser til t 0,0, Joh 6,62, Ef 4,9
Note : Ođđaset giehtačállosat lasihit: “gii lea almmis”.
Joh 3,14 viser til 4 Mos 21,8
Note bajiduvvot: Greikkagillii sátni mearkkaša sihke “bajidit” (russiinávlet) ja “alidit”. Vrd. \+xt 8,28; 12,32.
Joh 3,20 viser til Ef 5,13
Joh 3,22 viser til Joh 4,1
Joh 3,32 viser til Joh 3,11+
Forrige kapittelNeste kapittel

07. mars 2021

Dagens Bibelord

Markus 9,17–29

Les i nettbibelen

17En i mengden svarte: «Mester, jeg er kommet til deg med sønnen min fordi han har en ånd som gjør ham stum. ... Vis hele teksten

17En i mengden svarte: «Mester, jeg er kommet til deg med sønnen min fordi han har en ånd som gjør ham stum. 18Når den griper fatt i ham, kaster den ham over ende, og han fråder og skjærer tenner og blir helt stiv. Jeg ba disiplene dine drive ånden ut, men de maktet det ikke.» 19Da sa han til dem: «Du vantro slekt! Hvor lenge skal jeg være hos dere? Hvor lenge skal jeg holde ut med dere? Kom hit med gutten!» 20De kom med ham, og straks ånden fikk se Jesus, rev og slet den i gutten så han falt over ende og vred seg og frådet. 21Jesus spurte faren: «Hvor lenge har han hatt det slik?» «Fra han var liten gutt», svarte han. 22«Mange ganger har ånden kastet ham både i ild og i vann for å ta livet av ham. Men om det er mulig for deg å gjøre noe, så ha medfølelse med oss og hjelp oss!» 23«Om det er mulig for meg?» svarte Jesus. «Alt er mulig for den som tror.» 24Straks ropte guttens far: «Jeg tror, hjelp meg i min vantro!» 25Da Jesus så folk stimle sammen, truet han den urene ånden og sa: «Du stumme og døve ånd, jeg befaler deg: Far ut av ham, og far aldri mer inn i ham!» 26Da skrek den høyt, slet voldsomt i gutten og fór ut. Gutten lå livløs, og alle sa at han var død. 27Men Jesus tok ham i hånden og hjalp ham opp, og han reiste seg. 28Da Jesus var kommet i hus og disiplene var alene med ham, spurte de: «Hvorfor var det ikke mulig for oss å drive den ut?» 29Han svarte: «Dette slaget er det bare mulig å drive ut ved bønn *og faste•.»