Bibelsøk

Søk
Velg oversettelse
Hvor finner jeg...

Tilbake til oversikten

Jesaja

Kapittel 40
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66

Forrige kapittelNeste kapittel

Illusáhka Jerusalemii
40Jeđđejehket, jeđđejehket
          mu álbmoga, cealká din Ipmil.
          
   
 2 Sárdnot ustitlaččat Jerusalemii,
          muitalehket dasa
          ahte dan šlávvavuohta lea nohkan,
          ahte dan vealgi lea máksojuvvon,
          ahte Hearrá lea ráŋggáštan dan
          guovttegeardásaččat
          buot dan suttuid dihte.
          
   
 3 Jietna čuorvu:
          Ráhkadehket Hearrái geainnu meahccái,
          dássejehket ávdin eatnamii
          geainnu min Ipmilii!
          
   
 4 Leagit bajiduvvojit,
          várit ja dievát vuoliduvvojit.
          Luohkkás eatnamat šaddet jalgadassan,
          ráhpes báikkit duolba eanamin.
          
   
 5 Hearrá hearvásvuohta almmustuvvá,
          ja buohkat ožžot oaidnit dan.
          Ná Hearrá lea sárdnon.
          
   
 6 Jietna dadjá: Sártno!
          Mun jearan: “Maid mun galggan sárdnut?”
          – Olmmoš lea dego rássi,
          nohkavaš nugo gietti lieđđi.
          
   
 7 Rássi goiká, lieđđi goldná
          go Hearrá vuoiŋŋahat bossu dasa.
          Duođaid, álbmot lea rássi.
          
   
 8 Rássi goiká, lieđđi goldná,
          muhto min Ipmila sátni bissu agálaš áigái.
          
   
 9 Goarkŋo alla várrái, Sion,
          don gii buvttát illusága!
          Gulat illusága alla jienain, Jerusalem!
          Čuorvvo, ale bala, gulat Juda gávpogiidda:
          Din Ipmil boahtá!
          
   
10 Hearrá Ipmil boahtá stuorra fámuin,
          son ráđđe gievrras gieđain.
          Sus lea bálká fárus,
          dat geaid son lea vuoitán alccesis,
          mannet su ovdal.
          
   
11 Dego báimman son guođoha ealus.
          Son váldá lábbáid sallii
          ja guoddá daid fátmmis,
          son vuojeha daid etniid várrugasat.

Ipmila stuorisvuohta
    12 Gii mihtida goapmiriinnis ábi čáziid,
          gii vuvssiinis almmi viidodaga?
          Gii čohkke mihttogárrái
          eatnama muoldda,
          gii vihkke váriid veavttain
          ja dieváid viehkagiin?
          
   
13 Gii lea oahpistan Hearrá,
          gii bagadan ja oahpahan su?
          
   
14 Geainna son lea ráđđádallan,
          gii lea addán sutnje neavvagiid?
          Gii lea máhttáhan sutnje rivttes bálgá,
          addán sutnje dieđu ja čájehan sutnje
          viissisvuođa geainnu?
          
   
15 Buot álbmogathan leat
          dego goaikkanasat spánnjas,
          dego gavjačalmmit veaktaskoalas.
          Gáiddus eatnamat eai deatte
          eambbo go gavja.
          
   
16 Libanona vuovddit eai leat galle
          oaffardola boaldámuššan,
          dan eallit eai leat galle boaldinoaffarin.
          
   
17 Su ovddas buot álbmogat
          eai leat maninge,
          son atná daid čabu duššin.
          
   
18 Geanin dii veardidivččiidet Ipmila,
          mainna bálddalaga bijašeiddet su?
          
   
19 Ipmilgovaingo? Danhan duojár leike,
          ja gollerávdi skoađasta dan golliin
          ja duddjo dasa silbaviđjjiid.
          
   
20 Dat gii áigu dahkat ipmilgova,
          vállje muora mii ii mieskka
          ja ohcá čeahpes duojára
          duddjot gova mii čuožžu stáđđásit.
          
   
21 Ehpetgo dii dieđe, ehpetgo leat gullan?
          Iigo dat leat almmuhuvvon didjiide
          álggu rájes?
          Ehpetgo dii leat oahppan ipmirdit
          dan rájes go eanan vuođđuduvvui?
          
   
22 Hearrá čohkká truvnnustis
          eatnama gierddu bajábealde,
          dan ássit leat sutnje dego rásselohkut.
          Son lebbii almmi dego loavdaga
          ja ceggii dan dego goađi.
          
   
23 Son dahká oaivámuččaid duššin,
          son luottahuhttá eatnama ráđđejeddjiid:
          
   
24 Illá sii leat ceggejuvvon,
          illá sii leat gilvojuvvon,
          illá sii leat ruohtastuvvan
          go son bosáda sidjiide,
          ja sii goldnet,
          ja riđđu doalvu sin dego oalggaid.
          
   
25 Geanin dii veardidivččiidet mu,
          gii lea mu láhkásaš? jearrá Bassi.
          
   
26 Bajidehket čalmmiid allagassii ja gehččet:
          Gii lea sivdnidan buot dán?
          Son gii geahčada násttiid veagaid
          ja buktá daid ovdan,
          son gii diehtá buot daid namaid.
          Nu stuoris lea su fápmu,
          nu nanus su váldi
          ahte dain ii váillo oktage.
          
   
27 Jakob, manne don sártnut ná,
          Israel, mo don sáhtát dadjat:
          “Hearrá ii leat oaidnán mu vádjolusa,
          mu Ipmil ii beroš mu áššis.”
          
   
28 Itgo don dieđe, itgo leat gullan?
          Hearrá lea agálaš Ipmil,
          son lea sivdnidan oppa eatnama.
          Ii son váibba, ii son viesa,
          suokkardallameahttun lea su viisodat.
          
   
29 Son addá fámu váiban olbmui,
          ja dasa geas eai leat fámut
          son addá ođđa vuoimmi.
          
   
30 Bártnit sáhttet váibat ja viessat,
          nuorra olbmát sáhttet guossalit ja gahččat,
          
   
31 muhto dat geat vurdet Hearrá,
          ožžot ođđa fámu,
          sii bajidit soajáid dego goaskimat.
          Sii vihket eaige viesa,
          sii vádjolit eaige váibba.
Forrige kapittelNeste kapittel

07. mars 2021

Dagens Bibelord

Markus 9,17–29

Les i nettbibelen

17En i mengden svarte: «Mester, jeg er kommet til deg med sønnen min fordi han har en ånd som gjør ham stum. ... Vis hele teksten

17En i mengden svarte: «Mester, jeg er kommet til deg med sønnen min fordi han har en ånd som gjør ham stum. 18Når den griper fatt i ham, kaster den ham over ende, og han fråder og skjærer tenner og blir helt stiv. Jeg ba disiplene dine drive ånden ut, men de maktet det ikke.» 19Da sa han til dem: «Du vantro slekt! Hvor lenge skal jeg være hos dere? Hvor lenge skal jeg holde ut med dere? Kom hit med gutten!» 20De kom med ham, og straks ånden fikk se Jesus, rev og slet den i gutten så han falt over ende og vred seg og frådet. 21Jesus spurte faren: «Hvor lenge har han hatt det slik?» «Fra han var liten gutt», svarte han. 22«Mange ganger har ånden kastet ham både i ild og i vann for å ta livet av ham. Men om det er mulig for deg å gjøre noe, så ha medfølelse med oss og hjelp oss!» 23«Om det er mulig for meg?» svarte Jesus. «Alt er mulig for den som tror.» 24Straks ropte guttens far: «Jeg tror, hjelp meg i min vantro!» 25Da Jesus så folk stimle sammen, truet han den urene ånden og sa: «Du stumme og døve ånd, jeg befaler deg: Far ut av ham, og far aldri mer inn i ham!» 26Da skrek den høyt, slet voldsomt i gutten og fór ut. Gutten lå livløs, og alle sa at han var død. 27Men Jesus tok ham i hånden og hjalp ham opp, og han reiste seg. 28Da Jesus var kommet i hus og disiplene var alene med ham, spurte de: «Hvorfor var det ikke mulig for oss å drive den ut?» 29Han svarte: «Dette slaget er det bare mulig å drive ut ved bønn *og faste•.»