Bibelsøk

Søk
Velg oversettelse
Hvor finner jeg...

Tilbake til oversikten

Jesaja

Kapittel 53
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66

Forrige kapittelNeste kapittel
53Guhtemuš mis oskkui sáhkii
          maid gulaimet,
          geasa Hearrá fápmu lei almmus?
          
   
 2 Son bohciidii Hearrá muođuid ovddas
          dego vesá,
          nugo ruohtasihtu goikeeatnamis.
          Ii sus lean čábbodat
          iige hámálašvuohta
          mii livččii geasuhan min,
          ii neahku masa livččiimet liikon.
          
   
 3 Son lei badjelgehččojuvvon
          ja olbmuid hilggohas,
          gibuid olmmái, buozalvassii oahpis,
          gean ovddas
          olbmot čihke muođuideaset.
          Son lei badjelgehččojuvvon,
          eatge mii atnán su maninge.
          
   
 4 Muhto min buozalvasaid son guttii,
          min gibuid son válddii iežas noađđin.
          Mii navddiimet su gillát ráŋggáštusa,
          gáttiimet ahte Ipmil časkkii
          ja givssidii su,
          
   
 5 vaikko son hávvádahttojuvvui
          min rihkkumiid dihte,
          cuvkejuvvui min vearredaguid geažil.
          Son ráŋggáštuvvui
          vai mii anášeimmet ráfi,
          su háviid hattiin mii leat dálkkoduvvon.
          
   
 6 Mii buohkat čádjideimmet
          dego sávzzat,
          juohkehaš mis spiehkastii iežas geidnui,
          muhto Hearrá divttii
          min suddovealggi deaivat sutnje.
          
   
 7 Son vuollánii illasteapmái,
          ii son rabastan njálmmi.
          Dego láppis mii dolvojuvvo njuovvamii,
          dego sávza mii orru jaska
          beaskideddjiidis ovddas,
          ii songe rabastan njálmmi.
          
   
 8 Son dohppejuvvui, dubmejuvvui
          ja dolvojuvvui eret,
          muhto guhtemuš su álbmogis das beroštii?
          Son jávkaduvvui ealli olbmuid ilmmis,
          son goddojuvvui
          iežas álbmoga vearredaguid dihte.
          
   
 9 Son galggai hávdáduvvot
          ipmilmeahttumiid gaskii,
          muhto riggá hávddis
          son oaččui vuoiŋŋadansaji.
          Son ii goassige lean dahkan vearrivuođa
          iige su njálmmis lean behtolašvuohta.
          
   
10 Hearrá anii buorrin
          ahte son cuvkejuvvui,
          ahte son rehttejuvvui.
          Muhto go son attii iežas vealgeoaffarin,
          de son oažžu náli ja eallá guhká,
          ja Hearrá dáhttu ovdána su bokte.
          
   
11 Áŧestusaidis maŋŋil
          son oaidná čuovgga
          ja gallehuvvo ipmárdusain.
          Mu vanhurskkis bálvaleaddji
          dahká vanhurskkisin eatnagiid,
          guoddá sin suddovealggi.
          
   
12 Mun attán sutnje oasi
          stuorráid gaskkas,
          divttán su juohkit sállaša fámolaččaiguin,
          danin go son lei gearggus jápmit
          ja lohkkojuvvui vearredahkkiid searvái.
          Son guttii eatnagiid suddovealggi,
          son rohkadalai suttolaččaid ovddas.
Jes 53,11 viser til Rom 3,26, Rom 4,25, Rom 5,19, 1 Pet 0,0
Note čuovgga: Sátni váilu masorehtalaš teavsttas, muhto gávdno boarráseamos Qumrana Jesaja-teavsttas ja Septuagintas.
Forrige kapittelNeste kapittel

07. mars 2021

Dagens Bibelord

Markus 9,17–29

Les i nettbibelen

17En i mengden svarte: «Mester, jeg er kommet til deg med sønnen min fordi han har en ånd som gjør ham stum. ... Vis hele teksten

17En i mengden svarte: «Mester, jeg er kommet til deg med sønnen min fordi han har en ånd som gjør ham stum. 18Når den griper fatt i ham, kaster den ham over ende, og han fråder og skjærer tenner og blir helt stiv. Jeg ba disiplene dine drive ånden ut, men de maktet det ikke.» 19Da sa han til dem: «Du vantro slekt! Hvor lenge skal jeg være hos dere? Hvor lenge skal jeg holde ut med dere? Kom hit med gutten!» 20De kom med ham, og straks ånden fikk se Jesus, rev og slet den i gutten så han falt over ende og vred seg og frådet. 21Jesus spurte faren: «Hvor lenge har han hatt det slik?» «Fra han var liten gutt», svarte han. 22«Mange ganger har ånden kastet ham både i ild og i vann for å ta livet av ham. Men om det er mulig for deg å gjøre noe, så ha medfølelse med oss og hjelp oss!» 23«Om det er mulig for meg?» svarte Jesus. «Alt er mulig for den som tror.» 24Straks ropte guttens far: «Jeg tror, hjelp meg i min vantro!» 25Da Jesus så folk stimle sammen, truet han den urene ånden og sa: «Du stumme og døve ånd, jeg befaler deg: Far ut av ham, og far aldri mer inn i ham!» 26Da skrek den høyt, slet voldsomt i gutten og fór ut. Gutten lå livløs, og alle sa at han var død. 27Men Jesus tok ham i hånden og hjalp ham opp, og han reiste seg. 28Da Jesus var kommet i hus og disiplene var alene med ham, spurte de: «Hvorfor var det ikke mulig for oss å drive den ut?» 29Han svarte: «Dette slaget er det bare mulig å drive ut ved bønn *og faste•.»