Hopp rett til
Kirkeårets teksterDagens bibelord
Bibelleseplaner
Kjøp Bibelen
Bibelsøk
Søk
Søk
Habakkuk
Kapittel 21 2 3
| Forrige kapittel | Neste kapittel |
|
2Mun áiggun fáktet, čuožžut várdobáikkistan ja várdát. Mun dáhtun diehtit maid son sárdnu munnje, maid son vástida mu váidalussii. Hearrá vástádus 2 Hearrá vástidii munnje: Čále oainnáhusa távvaliidda nu čielgasit, ahte dan lea álki lohkat. 3 Oainnáhus vuordá mearriduvvon áiggi, dat sárdnu loahpa birra, dat ii gielis. Jos dat ádjána, de vuordde, dat ollašuvvá vissásit iige beahte. 4 Geahča, biegga doalvu behtolačča, muhto oskkáldasvuohta gádju vanhurskása. 5 Riggodat lea behtolaš. Čeavlás olmmoš ii olat dan maid dáhttu. Dego jábmiidáibmu son caggá njálmmi, dego jápmin son ii leat galleheames. Son njámasta lusas buot álbmogiid ja čohkke alccesis olmmoščearddaid. 6 Dat bilkidit su hiddjádussániiguin ja lávlot: Vuoi du gii rikkut earáid opmodagain – man guhká? – ja oamastat alccesat pántagálvvuid! 7 Fáhkka du velggolaččat čuožžilit, sii morihit ja doarggistahttet du, ja don ieš šattat sin sálašin. 8 Nugo don leat speadjan eatnat álbmogiid, nu dat mat leat báhcán spedjet du dan vara dihte maid don leat golggahan, du veahkaválddi dihte eatnamiidda ja gávpogiidda ja buot daid ássiide. 9 Vuoi du gii čohkket rieviduvvon opmodaga vissosat ja dagat beasi allagassii, vai beasat gádjut iežat lihkuhisvuođas! 10 Du áigumušat heahppášuhttet du viesu. Don leat duššadan eatnat álbmogiid, ja nu leat rihkkon iežat heakka. 11 Muvrra geađggit čurvot, ja bielkagearddi hirssat vástidit. 12 Vuoi du gii hukset gávpoga varradaguiguin ja vuođđudat dan vearrivuođain! 13 Hearrá, Almmiveagaid Ipmil, lea cealkán: Álbmogiid rahčamušat gártet dollii, duššas olbmuid čearddat barget váibamassii. 14 Hearrá hearvásvuođa dovdamuš deavdá eatnama nugo čáhci deavdá meara. 15 Vuoi du gii jugahat lagamuččat, seaguhat mirkko juhkamuššii ja oaivvahuhtát su, vai beasat oaidnit su álásin. 16 Don gallehuvvot heahpadiin itge gudniin. De juga dal donge ja čájet iežat ovdaliikki! Dál don šattat máistit dan lihtis maid Hearrá geige dutnje, ja heahpat gokčá du gudni. 17 Veahkaváldi maid dahket Libanonii, deaivida du iežat, ja elliid givssideapmi duššada dunai, danne go don golggahit olbmuid vara ja dahket veahkaválddi eatnamiidda, gávpogiidda ja buot daid ássiide. 18 Mii ávkkiid lea ipmilgovas go dan lea duojár vadjan, dahje leikejuvvon govas, behtolaš oahpisteaddjis, vaikko duojár gal luohttá duodjásis ja dahká gielahis ipmiliid? 19 Vuoi du gii dajat murrii: “Gohccá!” ja jávohis geađgái: “Lihka!” Máhtášiigo dat addit rávvagiid? Dat lea gal skoađastuvvon golliin ja silbbain, muhto vuoigŋa das ii leat. 20 Hearrá lea iežas bassi tempelis, oro jávohaga su muođuid ovddas, oppa eanan! Hab 2,3 viser til l 0,0, Esek 12,23, Hebr 10,37 Hab 2,4 viser til Esek 14,14, Rom 1,17, Gal 3,11, Hebr 10,38 Hab 2,15 viser til 1 Mos 9,20, Nah 3,5 |
| Forrige kapittel | Neste kapittel |
36Ein av farisearane bad Jesus eta hos seg. Og han gjekk inn i huset til farisearen og tok plass ved bordet. ... Vis hele teksten
36Ein av farisearane bad Jesus eta hos seg. Og han gjekk inn i huset til farisearen og tok plass ved bordet. 37No var det ei kvinne der i byen som levde eit syndefullt liv. Då ho fekk vita at Jesus låg til bords hos farisearen, kom ho dit med ei alabastkrukke med dyr salve. 38Ho vart ståande bak Jesus, nede ved føtene, og gret. Så tok ho til å fukta føtene hans med tårene og tørka dei med håret sitt. Ho kyste føtene hans og smurde dei med salven. 39Då farisearen som hadde bede han heim, såg det, tenkte han med seg: «Var denne mannen ein profet, visste han kva slag kvinne det er som tek i han, at ho lever eit syndefullt liv.» 40Då tok Jesus til orde og sa til farisearen: «Simon, eg har noko å seia deg.» «Tal, meister», svara han. 41Jesus sa: «To menn stod i skuld til ein som lånte ut pengar. Den eine var skuldig fem hundre denarar, den andre femti. 42Men då dei ikkje hadde noko å betala med, ettergav han dei begge skulda. Kven av dei vil halda mest av han?» 43«Den han ettergav mest, tenkjer eg», svara Simon. «Du har rett», sa Jesus. 44Så vende han seg til kvinna og sa til Simon: «Ser du denne kvinna? Eg kom inn i ditt hus; du gav meg ikkje vatn til føtene mine, men ho fukta dei med tårer og tørka dei med håret sitt. 45Du helsa meg ikkje velkomen med eit kyss, men ho har ikkje halde opp med å kyssa føtene mine heilt frå eg kom inn. 46Du salva ikkje hovudet mitt med olje, men ho smurde føtene mine med velluktande salve. 47Difor seier eg deg: Dei mange syndene hennar er tilgjevne, difor har ho vist stor kjærleik. Men den som får tilgjeve lite, elskar lite.» 48Så sa han til kvinna: «Syndene dine er tilgjevne.» 49Då tok dei andre gjestene til å tenkja med seg: «Kven er han, som jamvel tilgjev synder?» 50Men Jesus sa til kvinna: «Trua di har frelst deg. Gå i fred!»