Bibelsøk

Søk
Velg oversettelse
Hvor finner jeg...

Tilbake til oversikten

Jeremia

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52

Neste kapittel
1Jeremia, Hilkia bártni, sánit. Jeremia lei okta dain báhpain geat ledje eret Anatotis, Benjamina eatnamis.  2 Hearrá sátni bođii sutnje Juda gonagasa Jošia, Amona bártni, golbmanuppelogát ráđđenjagi  3 ja dan áiggi go Jojakim, Jošia bárdni, lei Juda gonagas ja gitta gonagas Sidkia, Jošia bártni, oktanuppelogát ráđđenjagi lohppii. Dan jagi viđát mánus Jerusalema álbmot dolvojuvvui fáŋgavuhtii.
Ipmil rávká Jeremia profehtan
 4 Hearrá sátni bođii munnje:
          
   
 5 Juo ovdal go mun hábmejin du
          eatni heggii,
          de mun dovden du.
          Juo ovdal go don riegádit,
          de mun basuhin du;
          mun bidjen du álbmogiid profehtan.
   
 6 Muhto mun dadjen: “Vuoi, Hearrá, Ipmilan, mun in máhte sárdnut; mun lean nu nuorra!”  7 Dalle Hearrá celkkii munnje:
          Ale daja ahte don leat nuorra,
          muhto mana gosa mun vuolggahan du,
          ja sártno buot maid mun gohčun du sárdnut.
          
   
 8 Ale bala ovttasge,
          dasgo mun lean duinna ja gájun du,
          cealká Hearrá.
   
 9 De Hearrá geigii gieđa, guoskkahii mu njálmmi ja celkkii munnje:
          “Geahča, mun bijan sániidan du njálbmái.
          
   
10 Mun bijan du odne
          álbmogiid ja riikkaid badjel
          gaikut ja njeaidit,
          duššadit ja cuvket,
          hukset ja gilvit.”

Guokte oainnáhusa
11 Hearrá sátni bođii munnje: “Maid don oainnát, Jeremia?” Mun vástidin: “Mun oainnán mandelmuora oavssi.” 12 Hearrá celkkii: “Don oidnet riekta, mun áiggun gozihit ahte mu sátni ollašuvvá.”
   
13 Hearrá sátni bođii munnje nuppádassii: “Maid don oainnát?” Mun vástidin: “Mun oainnán duoldi ruittu davvin, dat lea állut deike guvlui.” 14 Hearrá celkkii munnje:
          “Davil boahtá oasehisvuohta
          buot dán eatnama ássiide.
          
   
15 Geahča, mun rávkkan
          buot davviguovllu riikkaid álbmogiid,
          cealká Hearrá.
          Sii bohtet ja ceggejit iešguhtege truvnnu
          Jerusalema poarttaid ovdii,
          gávpoga muvrraid birra
          ja buot Juda gávpogiid birra.
          
   
16 Mun cealkkán álbmogasan duomu
          buot sin bahávuođa dihte,
          danne go sii hilgo mu.
          Sii bolde oaffardola eará ipmiliidda
          ja rohkadalle ipmilgovaid
          maid ieža leat duddjon.
          
   
17 Muhto don galggat
          boahkánastit alimiiddát,
          čuožžilit ja sárdnut sidjiide
          buot maid mun gohčun du sárdnut.
          Ale bala sis,
          aman mun baldit du sin ovddas.
          
   
18 Geahča, mun dagan du odne
          ladnegávpogin,
          ruovdebázzin ja bronsamuvran
          oppa eatnama vuostá,
          Juda gonagasaid ja oaivámuččaid vuostá,
          eatnama báhpaid ja álbmoga vuostá.
          
   
19 Sii sohtet du vuostá,
          muhto eai biđe dus,
          dasgo mun lean duinna,
          cealká Hearrá,
          ja mun gájun du.”
Note mandelmuora: hebreagiel sátni šaked sáhttá maid jorgaluvvot “son gii lea gohcimin”. Dás lea sátnestoahkan boahtte vearssa vearbbain šakad, mii mearkkaša “gozihit”.
Jer 1,14 viser til Jer 4,6, Jer 6,1-22, Jer 25,9
Note oasehisvuohta: sáhttá leat ahte vašálaččat fallehit davvin. Vrd. \+xt 4,6eč; 6,22; Jes 41,25.
Neste kapittel

20. april 2021

Dagens Bibelord

2. Korinter 4,14–18

Les i nettbibelen

14For vi vet at han som reiste opp Herren Jesus, han skal også reise oss opp sammen med ham og føre oss fram sammen med dere. 15Men alt skjer for deres skyld, for at nåden skal bli stor og få takken til å stige fra så mange flere – til Guds ære. ... Vis hele teksten

14For vi vet at han som reiste opp Herren Jesus, han skal også reise oss opp sammen med ham og føre oss fram sammen med dere. 15Men alt skjer for deres skyld, for at nåden skal bli stor og få takken til å stige fra så mange flere – til Guds ære. 16Derfor mister vi ikke motet, for selv om vårt ytre menneske går til grunne, blir vårt indre menneske fornyet dag for dag. 17De trengslene vi nå må bære, er lette, og de skaper for oss en evig rikdom av herlighet som veier uendelig mye mer. 18Vi har ikke det synlige for øye, men det usynlige. For det synlige tar slutt, det usynlige er evig.