Bibelsøk

Søk
Velg oversettelse
Hvor finner jeg...

Tilbake til oversikten

Duopmáriid girji

Kapittel 1
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21

Neste kapittel

Israel váldá Kanaana
1Josua jápmima maŋŋil israellaččat jerre Hearrás: “Guhtemuš čearda vuolgá ovddimusas soahtat kanaanlaččaiguin?”  2 Hearrá vástidii: “Juda vuolgá ovddimusas. Mun attán eatnama Juda čeardda gihtii.”  3 Juda olbmát dadje Simeona olbmáide, vieljaidasaset: “Vulget minguin váldit kanaanlaččain dan eatnama mii vuorbáduvvui min opmodahkan, de miigis vuolgit dinguin váldit din opmodaga.” Simeona čeardda olbmát vulge singuin.  4 Juda vulggii, ja Hearrá attii kanaanlaččaid ja perisselaččaid sin gihtii. Sii časke daid Besekis, logiduhát olbmá.  5 Besekis sii deive Adoni-Beseka. Sii sohte suinna ja vuite kanaanlaččaid ja perisselaččaid.  6 Adoni-Besek báhtarii, muhto Juda olbmát doarridedje su, dohppejedje su ja čuolastedje sus belggiid ja juolgebelggiid.  7 Dalle Adoni-Besek dajai: “Čiežalogi gonagasa geain ledje čuhppojuvvon bealggit ja juolgebealggit, čogge moaluid mu beavddi vuolde. Dál Ipmil mávssaha munnje dan maid mun dahken sidjiide.” Adoni-Besek dolvojuvvui Jerusalemii, ja dohko son jámii.
   
 8 Juda olbmát fallehedje Jerusalema, válde dan, godde dan ássiid ja buolláhedje gávpoga.  9 Dasto sii soahttájedje daid kanaanlaččaiguin geat ásse várreeatnamis, Negevis ja Šefelas. 10 Juda olbmát fallehedje daid kanaanlaččaid geat ásse Hebronis, ovddeš Kirjat-Arbas, ja vuite Šešaja, Ahimana ja Talmaja. 11 Doppe sii vulge soahtat Debira ássiiguin. Debir gohčoduvvui ovdal Kirjat-Seferin. 12 Kaleb dajai: “Mun attán nieidan Aksa áhkkán dasa gii falleha Kirjat-Sefera ja váldá dan.” 13 Otniel, Kaleba nuorat vielja Kenasa bárdni, válddii gávpoga, ja Kaleb attii sutnje nieiddas Aksa áhkkán. 14 Go Aksa bođii dohko, de son mearridii sártnuhit áhčis addit sudnuide eambbo eatnama. Aksa luoitádii ásena čielggis, ja Kaleb jearai: “Maid don siđat?” 15 Aksa vástidii: “Atte munnje earroattáldaga. Don leat addán munnje Negeva goikemeahci, atte munnje vel gálduid.” Dalle Kaleb attii sutnje Badjegálduid ja Vuollegálduid.
   
16 Kenlaččat geat ledje Mosesa vuohpa nális, ledje vuolgán Pálbmagávpogis oktan Juda čearddain Juda meahccái Negevii Arada lahka ja ledje ássan dohko amaleklaččaid gaskii.
   
17 Juda olbmát vulge ovttas Simeona olbmáiguin soahtat kanaanlaččaiguin geat ásse Sefatis, ja vuite sin. Sii vihahedje gávpoga duššadeapmái, ja danin dat gohčoduvvui Horman. 18 Juda válddii dasto Gaza, Aškelona ja Ekrona oktan biraseatnamiiddisetguin. 19 Hearrá lei Juda čearddain, ja Juda olbmát válde várreeatnama, muhto eai nagodan ádjit eret jalgadasa ássiid, danin go dain ledje ruovdevovnnat. 20 Kalebii addojuvvui Hebron, nugo Moses lei gohččon, ja Kaleb ájii doppe eret Anaka golbma bártni. 21 Muhto benjaminlaččat eai ádján jebuslaččaid eret Jerusalemis, ja vel otná beaivvige jebuslaččat ásset benjaminlaččaid gaskkas Jerusalemis.
   
22 Josefa čearddat, Manasse ja Efraim, vulge soahtat Beteliin, ja Hearrá lei singuin. 23 Sii vuolggahedje dohko iskkadeddjiid. Gávpoga namma lei dovle Lus. 24 Iskkadeaddjit oidne muhtin olbmá boahtimin gávpogis, ja sii dadje sutnje: “Ofelaste min gávpogii, de mii leat dutnje láđđásat.” 25 Go olmmái lei ofelastán sin dohko, de Manasse ja Efraima soahteolbmát válde gávpoga. Sii godde buot gávpoga ássiid, muhto ofelačča ja oppa su bearraša sii luite mannat. 26 Olmmái fárrii hetlaččaid eatnamii, huksii dohko gávpoga ja bijai dasa namman Lus. Dat lea dan namma vel otná beaivvige.
   
27 Manasse čearda ii nagodan ádjit eret Bet-Šeana, Taanaka, Dora, Jibleama iige Megiddo iige daid birasgávpogiid ássiid. Kanaanlaččat ásse ain dan eatnamis. 28 Go israellaččat givro, de kanaanlaččat šadde bággobargui, muhto eai áddjojuvvon eret.
   
29 Efraima čearda ii ádján eret daid kanaanlaččaid mat ásse Geseris. Kanaanlaččat ásse ain doppe sin gaskkas.
   
30 Sebulona čearda ii ádján eret Kitrona ja Nahalola ássiid. Kanaanlaččat ásse ain sin gaskkas, muhto sii šadde bággobargui.
   
31 Ašera čearda ii ádján eret Akko ja Sidona ássiid iige Ahlaba, Aksiba, Helba, Afika ja Rehoba ássiid. 32 Ašerlaččat šadde ássat kanaanlaččaid gaskii, go sii eai nagodan ádjit sin eret.
   
33 Naftalilaččat eai ádján eret Bet-Šemeša ja Bet-Anata ássiid, muhto šadde ássat kanaanlaččaid gaskii. Bet-Šemeša ja Bet-Anata ássit šadde bággobargui.
   
34 Amorlaččat bahkkejedje danlaččaid várreeatnamii eaige suovvan sin boahtit vuolás jalgadassii. 35 Amorlaččat ásse ain Har-Heresis, Ajalonis ja Šaalbimis, muhto go Manasse ja Efraima čearddat givro, de amorlaččat šadde bággobargui.
   
36 Amorlaččaid rádji manai Akrabbimgorgŋehagas Selas ja doppe ain bajás.
Dom 1,2 viser til Jos 6,2+
Dom 1,16 viser til 4 Mos 10,29, Duop 0,0, Duop 4,11
Note Pálbmagávpogis: Jeriko, gč. \+xt 5 Mos 34,3.
Note Horma: Hebreagiela mielde “vihahuvvon duššadeapmái”. Gávpot lea Beer Šeba lahka, lullin Kanaanis; ovdal dan namma lei Sefat.
Neste kapittel

28. februar 2021

Dagens Bibelord

Lukas 7,36–50

Les i nettbibelen

36Ein av farisearane bad Jesus eta hos seg. Og han gjekk inn i huset til farisearen og tok plass ved bordet. ... Vis hele teksten

36Ein av farisearane bad Jesus eta hos seg. Og han gjekk inn i huset til farisearen og tok plass ved bordet. 37No var det ei kvinne der i byen som levde eit syndefullt liv. Då ho fekk vita at Jesus låg til bords hos farisearen, kom ho dit med ei alabastkrukke med dyr salve. 38Ho vart ståande bak Jesus, nede ved føtene, og gret. Så tok ho til å fukta føtene hans med tårene og tørka dei med håret sitt. Ho kyste føtene hans og smurde dei med salven. 39Då farisearen som hadde bede han heim, såg det, tenkte han med seg: «Var denne mannen ein profet, visste han kva slag kvinne det er som tek i han, at ho lever eit syndefullt liv.» 40Då tok Jesus til orde og sa til farisearen: «Simon, eg har noko å seia deg.» «Tal, meister», svara han. 41Jesus sa: «To menn stod i skuld til ein som lånte ut pengar. Den eine var skuldig fem hundre denarar, den andre femti. 42Men då dei ikkje hadde noko å betala med, ettergav han dei begge skulda. Kven av dei vil halda mest av han?» 43«Den han ettergav mest, tenkjer eg», svara Simon. «Du har rett», sa Jesus. 44Så vende han seg til kvinna og sa til Simon: «Ser du denne kvinna? Eg kom inn i ditt hus; du gav meg ikkje vatn til føtene mine, men ho fukta dei med tårer og tørka dei med håret sitt. 45Du helsa meg ikkje velkomen med eit kyss, men ho har ikkje halde opp med å kyssa føtene mine heilt frå eg kom inn. 46Du salva ikkje hovudet mitt med olje, men ho smurde føtene mine med velluktande salve. 47Difor seier eg deg: Dei mange syndene hennar er tilgjevne, difor har ho vist stor kjærleik. Men den som får tilgjeve lite, elskar lite.» 48Så sa han til kvinna: «Syndene dine er tilgjevne.» 49Då tok dei andre gjestene til å tenkja med seg: «Kven er han, som jamvel tilgjev synder?» 50Men Jesus sa til kvinna: «Trua di har frelst deg. Gå i fred!»