Bibelsøk

Søk
Velg oversettelse
Hvor finner jeg...

Tilbake til oversikten

Johannesa almmustus

Kapittel 5
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22

Forrige kapittelNeste kapittel

Láppis ja seailiduvvon girjegearru
5Mun oidnen ahte su olgeš gieđas gii čohkkái truvnnus, lei girjegearru. Dan goappašat bealit ledje čállojuvvon dievva ja dat lei seailiduvvon čiežain seaillain.  2 Ja mun oidnen fámolaš eŋgela gii čuorvvui alla jienain: “Gii lea dohkálaš rabastit girjegearu ja doadjit dan seaillaid?”  3 Muhto ii almmis, ii eatnama alde iige eatnama vuolde lean oktage gii livččii sáhttán rahpat girjji ja geahččat dan.  4 Mun čirron bahččagit, go ii lean oktage gii livččii lean dohkálaš rabastit girjji ja geahččat dasa.  5 Muhto okta vuorrasiin celkkii munnje: “Ale čiero! Juda čeardda ledjon, Davida vesá, lea vuoitán! Son rabasta girjji ja doadjá buot čieža seailla.”
   
 6 Ja mun oidnen go truvnnu ja njealji sivdnádusa ovddas ja vuorrasiid gaskkas čuoččui láppis. Dat lei dego njuvvojuvvon, ja das ledje čieža čoarvvi ja čieža čalmmi – dat Ipmila čieža vuoiŋŋa mat leat vuolggahuvvon oppa eatnamii.  7 Láppis bođii lagabui ja válddii girjji su olgeš gieđas gii čohkkái truvnnus.  8 Go Láppis válddii girjji, de dat njeallje sivdnádusa ja guokteloginjeallje vuorrasa luoitádedje su ovdii. Juohkehaččas lei hárpa ja gollelihti dievva suovvasat, bassi olbmuid rohkadusat.  9 Ja sii lávlo ođđa lávlaga:
          Don leat dohkálaš váldit girjji
          ja rabastit dan seaillaid,
          dasgo don leat njuvvojuvvon
          ja leat varainat oastán friddja Ipmilii
          olbmuid buot čearddain ja gielain,
          buot álbmogiin ja eatnamiin.
          
   
10 Don leat dahkan sin gonagaslaš álbmogin,
          min Ipmila báhppan,
          ja sii ráđđejit eatnama alde.

   
11 Mun oidnen truvnnu, sivdnádusaid ja vuorrasiid birra eatnat eŋgeliid ja gullen sin jiena. Sii ledje lohkameahttun ollu, logiduhát geardde logiduhát ja duhát geardde duhát, 12 ja sii čurvo alla jienain:
        
          Láppis mii lea njuvvojuvvon,
          lea dohkálaš oažžut fámu ja riggodaga,
          viisodaga ja givrodaga,
          gudni, hearvásvuođa ja rámádusa.

   
13 Ja mun gullen go buot sivdnádusat almmis, eatnama alde, eatnama vuolde ja mearas, buot mii dain lea, celke:
        
          Su gii čohkká truvnnus,
          su ja Lábbá lea máidnun, gudni,
          hearvásvuohta ja fápmu
          álo ja agálaččat.

   
14 Dat njeallje sivdnádusa vástidedje: “Amen”, ja vuorrasat luoitádedje muđolassii ja rohkadalle.
Alm 5,1 viser til Esek 2,9
Alm 5,6 viser til Joh 1,29+, Alm 5,12, Alm 13,8, Alm 14,1
Note truvnnu: sadji gos Ipmil ja Láppis čohkkába. Gč. \+xt 7,10.
Alm 5,7 viser til Alm 4,2+
Alm 5,9 viser til l 0,0, l 98,1, Jes 42,10, Alm 14,3
Note oastán friddja: Dajaldaga mearkkašupmi lea ahte šlávat ja soahtefáŋggat ostojuvvojit luovus fáŋgavuođas. Vrd. \+xt Matt 20,28+.
Alm 5,10 viser til Alm 1,6
Alm 5,11 viser til Dan 7,10, Hebr 12,22
Note logiduhát geardde logiduhát: greikkagillii myriádos. Sátni sáhttá maid mearkkašit “nohkameahttun lohku dahje mearri”.
Forrige kapittelNeste kapittel

07. mars 2021

Dagens Bibelord

Markus 9,17–29

Les i nettbibelen

17En i mengden svarte: «Mester, jeg er kommet til deg med sønnen min fordi han har en ånd som gjør ham stum. ... Vis hele teksten

17En i mengden svarte: «Mester, jeg er kommet til deg med sønnen min fordi han har en ånd som gjør ham stum. 18Når den griper fatt i ham, kaster den ham over ende, og han fråder og skjærer tenner og blir helt stiv. Jeg ba disiplene dine drive ånden ut, men de maktet det ikke.» 19Da sa han til dem: «Du vantro slekt! Hvor lenge skal jeg være hos dere? Hvor lenge skal jeg holde ut med dere? Kom hit med gutten!» 20De kom med ham, og straks ånden fikk se Jesus, rev og slet den i gutten så han falt over ende og vred seg og frådet. 21Jesus spurte faren: «Hvor lenge har han hatt det slik?» «Fra han var liten gutt», svarte han. 22«Mange ganger har ånden kastet ham både i ild og i vann for å ta livet av ham. Men om det er mulig for deg å gjøre noe, så ha medfølelse med oss og hjelp oss!» 23«Om det er mulig for meg?» svarte Jesus. «Alt er mulig for den som tror.» 24Straks ropte guttens far: «Jeg tror, hjelp meg i min vantro!» 25Da Jesus så folk stimle sammen, truet han den urene ånden og sa: «Du stumme og døve ånd, jeg befaler deg: Far ut av ham, og far aldri mer inn i ham!» 26Da skrek den høyt, slet voldsomt i gutten og fór ut. Gutten lå livløs, og alle sa at han var død. 27Men Jesus tok ham i hånden og hjalp ham opp, og han reiste seg. 28Da Jesus var kommet i hus og disiplene var alene med ham, spurte de: «Hvorfor var det ikke mulig for oss å drive den ut?» 29Han svarte: «Dette slaget er det bare mulig å drive ut ved bønn *og faste•.»