Bibelsøk

Søk
Velg oversettelse
Hvor finner jeg...

Tilbake til oversikten

Habakkuk

1 2 3

Neste kapittel
1Profehtasátni maid profehta Habakkuk
          oaččui oainnáhusas.

Profehta váidalus
     2 Man guhká šattan mun čuorvut, Hearrá,
          itge don gula?
          Man guhká mun ferten váidalit veahkaválddi,
          itge don beastte?
          
   
 3 Manne don divttát mu
          oaidnit bahávuođa?
          Mo don sáhtát geahččat vearrivuhtii?
          Mun oainnán aivve billašumi
          ja veahkaválddi –
          nággu šaddá, bealku čuožžila.
          
   
 4 Láhka lea fámoheapme,
          vuoigatvuohta ii ollašuva.
          Ipmilmeahttumat
          birastahttet vanhurskása,
          ja vuoigatvuohta jorgojuvvo.

Kaldealaččat
     5 Gehččet álbmogiidda,
          oidnet ja suorganehket!
          Dasgo din beivviid mun dagan dagu
          maid ehpet jáhkáše
          jos dat didjiide muitaluvvošii!
          
   
 6 Mun rávkkan kaldealaččaid,
          garra ja hohppos álbmoga
          mii johtá viidát eatnamis
          ja váldá oapminis earáid ássansajiid.
          
   
 7 Sii leat hirbmosat ja suorggatlaččat,
          sii mearridit ieža
          mii lea vuoigat ja riekta
          
   
 8 Sin heasttat leat falibut go leopárddat,
          johtileappot go meahci gumppet.
          Sin riidejeaddjit rindet,
          gáidagasas dat bohtet,
          dat girddihit nugo goaskin čuoláda sállašii.
          
   
 9 Kaldealaččat bohtet hearjidit.
          Sii fallehit oktan joavkun,
          sis leat fáŋggat dego mearas sáttu.
          
   
10 Sii hiddjidit gonagasaid,
          oaivámuččaid sii atnet bogostahkan.
          Sii bilkidit buot ladniid,
          čobmejit muoldda ja váldet daid.
          
   
11 De sii mannet geidnoseaset
          šuva dego biegga ja jávket.
          Iežaset fápmu sis lea ipmilin.

Profehta váidala behtolašvuođa
    12 Hearrá, don leat dološ áiggi rájes,
          mu Ipmil, mu Bassi,
          don it jáme goassege!
          Hearrá, don leat bidjan
          kaldealaččaid dubmet min,
          don, min bákti, leat vuolggahan sin
          ráŋggáštit min.
          
   
13 Du čalmmit leat buhttásat,
          don it sáhte geahččat bahái,
          it duotto oaidnit vearrivuođa.
          Manne don dalle gierddat
          behtolaččaid daguid,
          manne orut jávohaga,
          go ipmilmeahttun njielasta
          daid geat leat vuoigadis?
          
   
14 Don leat diktán olbmuid
          šaddat meara guliid láhkásažžan,
          giđđudeaddji veahkan
          mas ii leat ráđđejeaddji.
          
   
15 Kaldealaččat bivdet
          olbmuid vuokkaiguin,
          čohkkejit sin nuohttáseaset,
          čogget sin firpmiidasaset.
          Dan dihte sii illudit ja ávvudit,
          
   
16 oaffaruššet fierbmáseaset,
          cahkkehit oaffardola bivdosiiddáseaset.
          Dathan diktet sin eallit valljivuođas,
          addet sidjiide vuoimmálaš borramuša.
          
   
17 Bessetgo sii dalle álo gurret nuohtiset,
          goddit álbmogiid álelassii
          almmá seasttekeahttá?

   
Hab 1,3 viser til Jer 20,8
Note sin: kaldealaččat. Gč. v. 6.
Note oaffaruššet fierbmáseaset: Muhtumin guollebivdit gudnejahtte biergasiid maiguin fidnejedje sállaša.
Note gurret nuohtiset: ovtta Qumrana biibbalkommentáras lea “geassit miehki”.
Neste kapittel

15. mai 2021

Dagens Bibelord

Apostelgjerningane 24,10–21

Les i nettbibelen

10Då gav landshovdingen eit teikn til Paulus, som tok ordet og sa:«Eg veit at du har vore dommar for dette folket i mange år. Difor er det med frimod eg forsvarar meg. ... Vis hele teksten

10Då gav landshovdingen eit teikn til Paulus, som tok ordet og sa:«Eg veit at du har vore dommar for dette folket i mange år. Difor er det med frimod eg forsvarar meg. 11Du kan lett få stadfest at det ikkje er meir enn tolv dagar sidan eg reiste opp til Jerusalem for å tilbe. 12Og ingen har sett meg diskutera med nokon eller eggja opp folk, verken i tempelet eller i synagogane eller nokon annan stad i byen. 13Dei kan heller ikkje prova det dei no klagar meg for. 14Men det vedgår eg: Eg dyrkar våre fedrars Gud gjennom å følgja Vegen, som dei kallar ei sektlære. For eg trur alt det som er skrive i lova og profetane, 15og eg har den same von til Gud som desse har: at rettferdige og urettferdige ein gong skal stå opp frå dei døde. 16Difor legg eg vinn på alltid å ha eit reint samvit for Gud og menneske. 17Etter mange år kom eg for å gje ei gåve til dei fattige i folket mitt og for å ofra. 18Då var det dei fann meg i tempelet, der eg hadde late meg reinsa. Eg samla ikkje folk om meg og laga ikkje uro. 19Men nokre jødar frå Asia såg meg, og det var dei som burde ha møtt fram for deg og kome med skuldingar, om dei hadde hatt nokon. 20Eller så bør dei som står her, sjølve seia kva dei fann meg skuldig i då eg stod for Rådet. 21Det kan vel ikkje berre vera for det eine ordet eg ropa ut då eg stod framfor dei: ‘Det er for oppstoda frå dei døde eg står for retten her i dag.’»