Jubmel Mosesav gåhttju

Moses badjánij Egypta prinssan,
valla diedij oarjjevegas lej,
Israela vierregis.
Vuojnij, gåktu almatjijt nággijin bargatjit.
Akti ájtsaj oajvev, guhti sjvásjkoj
ja lárkkij soabmásav Israela vierregis.
De Moses dáv oajvev gåttij.

Maŋŋelattja åjdåmähttsáj báhtarij
ja ádjagij bådij.
Dánna nuorra niejdajt viehkedij slihturijt tjátjijn jugádittjat
ja ierijt oagodij sijáv vájvedam räjnnárijt.
Niejda Mosesav sijddagådijda buktin.

Dán vega lunna oattjoj biebmojt,
máhtij de sijá lunna årrot.
Vállduj niejdajn,
ja bárnev oattjojga.
Jage farao lane prinssan de dal ledjin nåhkåm.
Dálla så räjnnuhij
åjdåmiehtse iellemav åhpadijn.

Akti bådij Jubmela várráj, Sinaiji.
De dållå sjnjuohtjalij tjiesskisládnjebiesstagis.
Vuojnij dávva, gehtja gis! Biesta ittjij gudnan buole.

Lahkanij dasi, ájnat hähttuj ganugit.
Tjiesskisládnjebiesstagis gielav gulláj:
“Moses! Ale lahkana!”
De Moses ganugij ja moalgedij: “Dála lev.”

“Nuola gábmagijt”, javlaj giella,
“ájlis ednama nanna tjuottjo.”
“Guhtimusj le dån?” gatjádij Moses váren juolge rihttsot.

Tjiesskisládnjebiesta buolij, ja giella subtsastij:
“Mån lev Abrahama, Isaka ja Jakoba Jubmel.”
De Moses muodojt tjiegaj,
Ittjij duosta Jubmelij gähttjat.

Jubmel hålaj: “Vuojnnám lev, gåktu álmmugam vájvedi,
gullam lev sijáv sjvássjkuj rihtjomin.
Ájgov sijáv egyptagij lussta lájddit
ja doalvvot boandás ja vijdes ednamij.”

Moses guláj sjnjibttjo dålåv
ja tjielgas gielav.
“Maná dal, Moses! Rájav duvva farao lusi.
Doalvo álmmugav Egyptas.”

Mosesa nuppát girje vuostasj ja nuppát låhkusis

Diebttjista dávva ådå bälláj rabátjit

Les historien i Bibelen

1Moses gjette småfeet til svigerfaren Jetro, presten i Midjan. En gang han drev feet over til den andre siden av ørkenen, kom han til Guds fjell, Horeb. 2Da viste Herrens engel seg for ham i en flammende ild som slo opp fra en tornebusk. Han så, og se! – busken sto i flammer, men den ble ikke fortært av ilden. 3Og Moses sa: «Jeg vil gå bort og se dette mektige synet. Hvorfor brenner ikke tornebusken opp?» 4Men da Herren så at han kom bort for å se, ropte Gud til ham fra tornebusken: «Moses, Moses!» Han svarte: «Her er jeg.» 5Og Gud sa: «Kom ikke nærmere! Ta skoene av føttene! For stedet du står på, er hellig grunn.» 6Så sa han: «Jeg er din fars Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud.» Da skjulte Moses ansiktet, for han var redd for å se Gud. 7Herren sa: «Jeg har sett mitt folks nød i Egypt og har hørt skrikene deres under slavedriverne. Jeg kjenner deres smerte. 8Jeg har steget ned for å fri dem ut av hendene på egypterne og føre dem opp fra dette landet og inn i et godt og vidstrakt land, inn i et land som flyter av melk og honning, stedet hvor kanaaneerne og hetittene, amorittene og perisittene, hevittene og jebusittene bor. 9For nå har skriket fra israelittene nådd meg, og jeg har også sett hvor hardt egypterne undertrykker dem. 10Gå nå! Jeg sender deg til farao. Du skal føre mitt folk, israelittene, ut av Egypt.»

Les i nettbibelen