Buoris!
Maná oalges jali gåro bälláj giehtov gávnatjit, ja de vuolebuj davva lågåtjit ja gulátjit.
Baddjen oalges bielen bieja gielav/girjjegielav
Salomo
Gå gånågis David vuolgij, de bárnnes gånågissan sjattaj.
Sån lej Salomo.
Akti gåjt de Salomo niegadij Jubmelav hållamin:
“Áno, ihka majt sidá, de oattjo!”
Niegon Salomo vásstedij:
“Nuorra lev mån ja váni hárjjánime dagi.
Iv diede, gåktu dáv ednamav lájddidav.
Vatte munji jiermmásvuodav, vaj buorev bahás tjuoldáv!”
De Jubmel hålaj: “Jiermmát áno,
i ga áno guhkes iellemav, boanndudagáv jali ga gudnev.
De dunji ádnomat vattáv,
ja ádnomahttát aj.”
Salomo smaredij.
Niegadam lej galla,
valla niehko duohtan sjattaj.
Almatja gånågisá åvddåj tjuottjadin
ja sujna ássjijt duobbmidahttin.
Luohtedin jiermmát duobbmij.
Akti gåjt de nissuna bådijga.
Goabbák njuorakmánáv guottijga.
Akta jábmám, nubbe gis viesso.
“Goadev juohkin”, giehtojga.
“Goabbák mánáv oattjojma.
Iján nubbe jámestij.
Dálla de lik rijddalin,
Goabbá le viesso máná ieddne.
Gåktus de gånågis duobbmi?”
Salomo mierredij: “Buktit munji svierdev.”
Gáhttár buvtij.
Salomo hålaj: “Juohkit mánáv guoktáj,
vaddit nissunijda goabbák lahkev!”
De nissun tjuorvoj: “Allit!”
“Allit mánáv gåtte! Nubbe oadtjus!”
Majdis nubbe hålaj: “Juohkit, duolla le dáhta.
Juohkit mánáv, vaj ij le goappánik mánná.”
De gånågis hålaj: “Vaddit viesso mánáv,
gesi suvva luluj gádjot.
Dale le ieddnes.”
Åbbå ednama álmmuk guddnedij nuorra gånågisáv,
guhti nåv jiermmát duobbmij.
Valla maŋenagi vuorastuvádijn
de Salomo hárrusij boanndudahkaj ja guddnáj,
ienni gå buorev bahás tjuoldij.
Almatja mälggadis båhtin
boanndudagáv gehtjadittjat.
Ráfev såbadahtij ráddnáednamijda
gånågisáj niejdaj gállasjvuodajn.
De gåjt ledjin sujna lågev tjuohte áhká,
lågev tjuohte ráfesåbadusá.
Råhkålij amás áhkáj jubmelijda,
vajálduhtij Israela Jubmelij råhkålimes.
Tsieggidij Jerusalema stuorra tiemmpelav.
Valla álmmuk hähttuj ållo värojt gånågissaj mákset.
Gå gånågis Salomo vuolgij, de sjattaj ednamij stuojmme,
ja gånågisrijkka juohkásij.
Gånågisáj vuostasj girje goalmát gitta lågenanvuostasj låhkusis
Les historien i Bibelen
12Da sa Salomo: Herren har sagt at han vil bo i en mørk sky. 13Men nå har jeg bygd deg en praktfull bolig, et sted der du kan bo for alltid. 14Så snudde kongen seg og velsignet hele Israels menighet mens de sto. 15Han sa: Velsignet er Herren, Israels Gud, som med sin hånd har fullført det som han med sin munn lovet min far David da han sa: 16«Fra den dagen jeg førte mitt folk Israel ut av Egypt, har jeg ikke valgt ut noen by i alle Israels stammer for at det skulle bygges et hus der til bolig for mitt navn. Men jeg valgte David til å herske over mitt folk Israel.» 17Min far David hadde i sinne å bygge et hus for navnet til Herren, Israels Gud. 18Men Herren sa til min far David: «Da du hadde i sinne å bygge et hus for mitt navn, var hensikten god. 19Likevel, det er ikke du som skal bygge huset, men din sønn, som er av ditt eget kjøtt og blod. Han skal bygge huset for mitt navn.» 20Nå har Herren oppfylt det ordet han talte. Jeg har fulgt etter min far David og har tatt sete på Israels trone, slik Herren har sagt, og jeg har bygd huset for navnet til Herren, Israels Gud. 21Der har jeg sørget for et sted for paktkisten som inneholder den pakten som Herren sluttet med våre fedre da han førte dem ut av Egypt. 22Så sto Salomo for Herrens alter midt foran hele Israels menighet. Han bredte hendene sine ut mot himmelen 23og sa: Herre, Israels Gud! Det er ingen Gud som du, verken oppe i himmelen eller her nede på jorden. Du holder pakten og viser godhet mot dine tjenere når de ferdes helhjertet for ditt ansikt. 24Du har holdt det løftet du ga din tjener David, min far. Du har oppfylt med din hånd det som du hadde lovet med din munn, slik vi ser i dag. 25Så hold nå, Herre, Israels Gud, det løftet du ga din tjener David, min far, da du sa: «Det skal aldri mangle en mann av din ætt til å sitte på Israels trone for mitt ansikt, så sant dine sønner akter på sin ferd og vandrer for mitt ansikt slik som du har gjort.» 26La det nå stå fast, Herre, Israels Gud, det ordet du talte til din tjener David, min far! 27Men bor Gud virkelig på jorden? Se, himmelen og himlers himmel kan ikke romme deg, langt mindre dette huset som jeg har bygd! 28Vend deg mot din tjeners bønn og hans rop om nåde, Herre, min Gud! Hør det ropet og den bønnen som din tjener bærer fram for deg i dag. 29La dine øyne våke over dette huset natt og dag, over det stedet der du har lovet at navnet ditt skal bo. Hør de bønnene som din tjener bærer fram, vendt mot dette stedet! 30Ja, hør bønnen om nåde som din tjener og ditt folk Israel ber, vendt mot dette stedet! Hør dem i himmelen der du bor, hør og tilgi!