Hopp rett til
Kirkeårets teksterDagens bibelord
Tegnforklaringer
Bibelleseplaner
Kjøp Bibelen
Bibelsøk
Søk
 |
 |
 |
| Hvor finner jeg... |
.
Mika
1 2 3 4 5 6 7| < Forrige kapittel |
Váidalus ja doaivu 7Vuoi mu! Munnje lea geavvan nugo dalle go šaddosat lea ráddjojuvvon ja maŋimus viidnemuorjjit čoakkilduvvon: Eai leat viidnemuorjjit borrat, eai varas fiikonat njálbmái. 2 Oskkáldas olbmot leat jávkan eatnamis, ii leat oktage vuoiggalaš olbmuid gaskkas. Buohkat vuđgŋet varaid, juohkehaš dáhttu bivdit firpmiin vieljas. 3 Sii leat čeahpit dahkat dan mii lea bahá. Oaivámuš gáibida duolgguid, duopmár dubme mávssus, fámolaš buktá ovdan iežas anistumiid; de sii jorahit ášši nugo dáhttot. 4 Buoremus sis lea dego bastilislátnjá, reháleamos vearrát go bastilislátnjágárdi. Dat beaivi maid du várdájeaddjit gulahedje, lea boahtán. Ráŋggáštusbeaivi lea joavdan, visot lea dušše moivi. 5 Ale jáhke lagamužžii, ale dorvvas ustibii. Várut ságaidat nissonis gii veallá du salas. 6 Dasgo bárdni badjelgeahččá áhčis, nieida ceakkasta eadnásis, mannji vuotnámasas. Olbmá vašálaččat leat su iežas dálu olbmot. 7 Muhto mun várdán Hearrá, vuorddán iežan bestojumi Ipmila. Mu Ipmil gullá mu! Čuovga seavdnjadasas 8 Ale illut mu dihte, vašálažžan! Vaikko mun gahččen, de mun čuožžilan fas, vaikko mun čohkkán seavdnjadasas, de Hearrá lea mu čuovga. 9 Mun lean suddudan Hearrá vuostá, danin mun ferten gierdat su moari, dassážii go son jođiha mu ášši ja addá munnje vuoigatvuođa. Son doalvu mu čuovgasii, ja mun beasan oaidnit su vanhurskkisvuođa. 10 Mu vašálaš oaidná dan ja heahpana, son gii jearai mus: “Gos lea Hearrá, du Ipmil?” Mun beasan geahččat go son dulbmojuvvo dego gáhta durdi. 11 Boahtá beaivi goas du muvrrat huksejuvvojit, goas du rájit gáidet. 12 Dalle du olbmot máhccet Assyrias, bohtet Egypta gávpogiin – Egypta rájes gitta Eufrateanu rádjái – mearas merrii, váris várrái. 13 Duot eatnamat šaddet ávdimin ássiideaset dihte, dan dihte maid sii leat dahkan. 14 Gozit soppiinat iežat álbmoga, ealu mii lea du opmodat ja ássá sierranassii gasku mehciid, guhkkin gilvvaeatnamiin. Doalvvo dan Bašana ja Gileada ealabáikkiide nugo dološ áiggiid. 15 Divtte min oaidnit oavdudaguid, dego dalle go don vulget Egyptas. 16 Álbmogat oidnet dan ja heahpanaddet, vaikko leatge fámolaččat. Sii fertejit bidjat gieđa njálmmi ovdii ja čuožžut bealjeheapmin. 17 Sii njollot muoldda nugo gearpmaš, dego eatnama njoammuspiret. Sii bohtet čiehkádansajiineaset doarggistemiin Hearrá, min Ipmila, ovdii. Dus, Hearrá, sii suorganit ja ballet! Ipmil, gii lea du veardásaš? 18 Gii lea dakkár Ipmil go don, guhte válddát eret vearredagu ja attát suttu ándagassii iežat álbmoga bázahassii? Don it leat moaris agálaččat, don dáhtut leat árbmugas. 19 Don árpmihat min fasttain ja sihkut min rihkkumiid. Don bálkestat buot min suttuid ábi čiekŋalassii. 20 Don čájehat oskkáldasvuođa Jakobii ja árpmu Abrahamii, nugo don vurdnot min áhčiide don dološ áiggi. |
| < Forrige kapittel |
Lukk X
Her kan registrerte brukere snart lagre egne kommentarer på det valgte verset.
19Josva sa til folket: «Dere makter ikke å tjene Herren, for han er en hellig Gud. Han er en nidkjær Gud, som ikke bærer over med deres lovbrudd og synder. ... Vis hele teksten
19Josva sa til folket: «Dere makter ikke å tjene Herren, for han er en hellig Gud. Han er en nidkjær Gud, som ikke bærer over med deres lovbrudd og synder. 20Hvis dere forlater Herren og dyrker fremmede guder, vil han igjen føre ulykke over dere og gjøre ende på dere, hvor mye godt han enn har gjort mot dere før.» 21Folket sa til Josva: «Nei! Herren vil vi tjene.» 22Da sa Josva til dem: «Så er dere vitner mot dere selv at dere har valgt Herren og vil tjene ham.» De svarte: «Vi er vitner!» 23Da sa Josva: «Skill dere av med de fremmede gudene som finnes hos dere, og vend deres hjerte mot Herren, Israels Gud!» 24Folket sa til Josva: « Herren vår Gud vil vi tjene, hans stemme vil vi lyde.» 25Den dagen sluttet Josva en pakt for folket og fastsatte lov og rett for dem i Sikem. 26Han skrev disse ordene opp i Guds lovbok. Så tok han en stor stein og reiste den der, under eika som står ved Herrens helligdom. 27Og Josva sa til hele folket: «Se, denne steinen skal være et vitne mot oss, for den har hørt hvert ord som Herren har sagt til oss. Den skal vitne mot dere, så dere ikke fornekter deres Gud.» 28Så lot Josva folket gå, hver til sin eiendom.