Bibelsøk

Søk
Velg oversettelse
Hvor finner jeg...

.

Tilbake til oversikten

Mika

1 2 3 4 5 6 7

< Forrige kapittel

Váidalus ja doaivu
7Vuoi mu!
          Munnje lea geavvan nugo dalle
          go šaddosat lea ráddjojuvvon
          ja maŋimus viidnemuorjjit čoakkilduvvon:
          Eai leat viidnemuorjjit borrat,
          eai varas fiikonat njálbmái.
          
   
 2 Oskkáldas olbmot leat jávkan eatnamis,
          ii leat oktage vuoiggalaš olbmuid gaskkas.
          Buohkat vuđgŋet varaid,
          juohkehaš dáhttu bivdit firpmiin vieljas.
          
   
 3 Sii leat čeahpit dahkat dan mii lea bahá.
          Oaivámuš gáibida duolgguid,
          duopmár dubme mávssus,
          fámolaš buktá ovdan iežas anistumiid;
          de sii jorahit ášši nugo dáhttot.
          
   
 4 Buoremus sis lea dego bastilislátnjá,
          reháleamos vearrát go bastilislátnjágárdi.
        
          Dat beaivi maid du várdájeaddjit
          gulahedje, lea boahtán.
          Ráŋggáštusbeaivi lea joavdan,
          visot lea dušše moivi.
          
   
 5 Ale jáhke lagamužžii,
          ale dorvvas ustibii.
          Várut ságaidat nissonis
          gii veallá du salas.
          
   
 6 Dasgo bárdni badjelgeahččá áhčis,
          nieida ceakkasta eadnásis,
          mannji vuotnámasas.
          Olbmá vašálaččat
          leat su iežas dálu olbmot.
          
   
 7 Muhto mun várdán Hearrá,
          vuorddán iežan bestojumi Ipmila.
          Mu Ipmil gullá mu!

Čuovga seavdnjadasas
     8 Ale illut mu dihte, vašálažžan!
          Vaikko mun gahččen,
          de mun čuožžilan fas,
          vaikko mun čohkkán seavdnjadasas,
          de Hearrá lea mu čuovga.
          
   
 9 Mun lean suddudan Hearrá vuostá,
          danin mun ferten gierdat su moari,
          dassážii go son jođiha mu ášši
          ja addá munnje vuoigatvuođa.
          Son doalvu mu čuovgasii,
          ja mun beasan oaidnit
          su vanhurskkisvuođa.
          
   
10 Mu vašálaš oaidná dan ja heahpana,
          son gii jearai mus:
          “Gos lea Hearrá, du Ipmil?”
          Mun beasan geahččat
          go son dulbmojuvvo dego gáhta durdi.
          
   
11 Boahtá beaivi
          goas du muvrrat huksejuvvojit,
          goas du rájit gáidet.
          
   
12 Dalle du olbmot máhccet Assyrias,
          bohtet Egypta gávpogiin
          – Egypta rájes gitta Eufrateanu rádjái –
          mearas merrii, váris várrái.
          
   
13 Duot eatnamat šaddet ávdimin
          ássiideaset dihte,
          dan dihte maid sii leat dahkan.
          
   
14 Gozit soppiinat iežat álbmoga,
          ealu mii lea du opmodat
          ja ássá sierranassii gasku mehciid,
          guhkkin gilvvaeatnamiin.
          Doalvvo dan Bašana ja Gileada ealabáikkiide
          nugo dološ áiggiid.
          
   
15 Divtte min oaidnit oavdudaguid,
          dego dalle go don vulget Egyptas.
          
   
16 Álbmogat oidnet dan ja heahpanaddet,
          vaikko leatge fámolaččat.
          Sii fertejit bidjat gieđa njálmmi ovdii
          ja čuožžut bealjeheapmin.
          
   
17 Sii njollot muoldda nugo gearpmaš,
          dego eatnama njoammuspiret.
          Sii bohtet čiehkádansajiineaset
          doarggistemiin Hearrá, min Ipmila, ovdii.
          Dus, Hearrá, sii suorganit ja ballet!

Ipmil, gii lea du veardásaš?
    18 Gii lea dakkár Ipmil go don,
          guhte válddát eret vearredagu
          ja attát suttu ándagassii
          iežat álbmoga bázahassii?
          Don it leat moaris agálaččat,
          don dáhtut leat árbmugas.
          
   
19 Don árpmihat min fasttain
          ja sihkut min rihkkumiid.
          Don bálkestat buot min suttuid
          ábi čiekŋalassii.
          
   
20 Don čájehat oskkáldasvuođa Jakobii
          ja árpmu Abrahamii,
          nugo don vurdnot
          min áhčiide don dološ áiggi.
< Forrige kapittel

01. juli 2022

Dagens bibelord

Josva 24,19–28

Les i nettbibelen

19Josva sa til folket: «Dere makter ikke å tjene Herren, for han er en hellig Gud. Han er en nidkjær Gud, som ikke bærer over med deres lovbrudd og synder. ... Vis hele teksten

19Josva sa til folket: «Dere makter ikke å tjene Herren, for han er en hellig Gud. Han er en nidkjær Gud, som ikke bærer over med deres lovbrudd og synder. 20Hvis dere forlater Herren og dyrker fremmede guder, vil han igjen føre ulykke over dere og gjøre ende på dere, hvor mye godt han enn har gjort mot dere før.» 21Folket sa til Josva: «Nei! Herren vil vi tjene.» 22Da sa Josva til dem: «Så er dere vitner mot dere selv at dere har valgt Herren og vil tjene ham.» De svarte: «Vi er vitner!» 23Da sa Josva: «Skill dere av med de fremmede gudene som finnes hos dere, og vend deres hjerte mot Herren, Israels Gud!» 24Folket sa til Josva: « Herren vår Gud vil vi tjene, hans stemme vil vi lyde.» 25Den dagen sluttet Josva en pakt for folket og fastsatte lov og rett for dem i Sikem. 26Han skrev disse ordene opp i Guds lovbok. Så tok han en stor stein og reiste den der, under eika som står ved Herrens helligdom. 27Og Josva sa til hele folket: «Se, denne steinen skal være et vitne mot oss, for den har hørt hvert ord som Herren har sagt til oss. Den skal vitne mot dere, så dere ikke fornekter deres Gud.» 28Så lot Josva folket gå, hver til sin eiendom.