Bibelsøk

Søk
Velg oversettelse
Hvor finner jeg...

Tilbake til oversikten

Nehemja

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

Forrige kapittelNeste kapittel

Nehemja oažžu vuolgit Jerusalemii
2Gonagas Artaxerxesa guoktelogát ráđđenjagi, nisanmánus, mun ledjen oktii bidjan viinni gonagasa ovdii. Gonagas ii lean goassege ovdal oaidnán mu šlundin, ja go mun geigejin sutnje viinni,  2 de son jearai mus: “Manne dus lea nu morašlaš hápmi? It don goit leat buozus. Ii dat sáhte leat eará go váibmomoraš.” Mun suorganin sakka  3 ja dadjen gonagassii: “Ellos gonagas agálaččat! Manne mus ii livčče morašlaš hápmi, go dat gávpot gosa mu áhčit leat hávdáduvvon lea duššaduvvon ja dan poarttat boldojuvvon?”  4 Gonagas jearai: “Maid don sávat?” Dalle mun rohkadallen almmi Ipmila  5 ja dadjen gonagassii: “Jos don anát buorrin, gonagas, ja jos du bálvaleaddji lea dohkálaš du čalmmiin, de divtte mu vuolgit Judai hukset ođđasis gávpoga gosa mu áhčit leat hávdáduvvon.”  6 De gonagas gean bálddas dronnet lei čohkkámin, jearai mus: “Man guhká don jávkkat? Goas áiggut máhccat?” Mun evttohin áiggi, ja gonagas suovai mu vuolgit.  7 De mun dadjen gonagassii: “Jos gonagas atná buorrin, de bija mu mielde reivviid Eanu oarjjabeali provinssa eatnanhearráide, vai sii veahkehit mu go mun mátkkoštan Judai,  8 ja velá reivve Asafii, gonagasa vuovdefáldái, vai son addá munnje hirssaid tempelladni poartabielkkáid, gávpotmuvrra ja dan vistti várás gos mun ieš orun.” Ja gonagas attii munnje reivviid, dasgo mu Ipmila buorre giehta lei muinna.
   
 9 Go mun de ledjen boahtán Eanu oarjjabeale provinssa eatnanhearráid lusa, de mun adden sidjiide gonagasa reivviid. Gonagas lei maiddái bidjan mu mielde riidejeddjiid ja sin oaivámuččaid. 10 Muhto go horonlaš Sanballat ja ammonlaš virgeolmmái Tobia dan gulaiga, de soai eaba liikon dasa ahte lei boahtán olmmái gii bivddii israellaččaid ávkki.
Nehemja dárkkista gávpotmuvrra
11 Go mun ledjen joavdan Jerusalemii ja ledjen leamaš doppe golbma beaivvi, 12 de mun vulgen ihkku olggos ja válden mielde dušše moadde olbmá. Mun in lean muitalan ovttage olbmui maid Ipmil lei ávžžuhan mu dahkat Jerusalema ávkin. Mun in váldán mielde eará ealli go dan mainna riidejin. 13 Guovdelaš ija mun mannen olggos Leahkepoartaráigge Guovdeádjaga ja Duvdnepoartta guvlui, geahčadin Jerusalema gaikojuvvon muvrraid ja boldojuvvon poarttaid. 14 Mun riidejin Ájapoartta lusa ja Gonagasláddo gáddái, muhto de ii lean šat sadji beassat ovddos dainna elliin mainna mun riidejin. 15 Ija áigge mun mannen leahkeráigge bajás ja dárkkistin muvrra. De mun jorggihin ja máhccen gávpogii Leahkepoartaráigge.
   
16 Oaivámuččat eai diehtán gos mun ledjen fitnan dahje maid mun ledjen dahkan, dasgo mun in lean velá almmuhan áigumušaidan juvddálaččaide, in báhpaide inge hearráide, in oaivámuččaide inge earáide geaidda dát bargu gulai. 17 Muhto dál mun dadjen sidjiide: “Dii oaidnibehtet ieža man heajos dilis mii leat. Jerusalem lea čievračopman ja dan poarttat leat boldojuvvon. Huksejehkot ođđasit Jerusalema muvrra, vai eat šat hiddjiduvvo!” 18 De mun muitalin mo Ipmila buorre giehta lei leamaš muinna ja maid gonagas lei cealkán munnje. Sii dadje: “Dál mii huksegoahtit!” Ja sii bargagohte áŋgirit dán buori barggu.
   
19 Muhto go horonlaš Sanballat, ammonlaš virgeolmmái Tobia ja arabalaš Gešem gulle dan, de sii bilkidedje ja hiddjidedje min ja dadje: “Mii dátgis lea maid dii lehpet dahkamin? Áigubehtetgo dii stuibmidit gonagasa vuostá?” 20 Mun vástidin sidjiide: “Almmi Ipmil diktá min lihkostuvvat. Mii, su bálvaleaddjit, áigut huksegoahtit. Muhto dis ii leat oassi iige vuoigatvuohta Jerusalemii, iige dis báze deike makkárge muitu.”
Note nisanmánus: \+w mánut.
Neh 2,3 viser til Neh 1,3
Note Sanballat: Persia eatnanhearrá Samaria provinssas.
Neh 2,20 viser til Ef 2,12
Forrige kapittelNeste kapittel

10. april 2021

Dagens Bibelord

Johannes 21,4–14

Les i nettbibelen

4Da morgenen kom, sto Jesus på stranden, men disiplene visste ikke at det var han. 5«Har dere ikke noe å spise, barna mine?» sa Jesus til dem. «Nei», svarte de. ... Vis hele teksten

4Da morgenen kom, sto Jesus på stranden, men disiplene visste ikke at det var han. 5«Har dere ikke noe å spise, barna mine?» sa Jesus til dem. «Nei», svarte de. 6«Kast garnet ut på høyre side av båten, så skal dere få», sa Jesus. De kastet garnet ut, og nå klarte de ikke å dra det opp, så mye fisk hadde de fått. 7Disippelen som Jesus hadde kjær, sa da til Peter: «Det er Herren.» Da Simon Peter hørte at det var Herren, bandt han kappen om seg – den hadde han tatt av – og kastet seg i sjøen. 8De andre disiplene kom etter i båten og dro garnet med fisken etter seg. De var ikke langt fra land, bare omkring to hundre alen. 9Da de var kommet i land, så de et bål der, og det lå fisk og brød på glørne. 10«Kom hit med noen av de fiskene dere nettopp fikk», sa Jesus til dem. 11Simon Peter gikk da om bord i båten og trakk garnet i land. Det var fullt av stor fisk, ett hundre og femtitre i alt. Men enda det var så mange, revnet ikke garnet. 12Jesus sa til dem: «Kom og få mat!» Ingen av disiplene våget å spørre ham: «Hvem er du?» De visste at det var Herren. 13Så gikk Jesus fram, tok brødet og ga dem, det samme gjorde han med fisken. 14Dette var tredje gang Jesus åpenbarte seg for disiplene etter at han var stått opp fra de døde.