Bibelsøk

Søk
Velg oversettelse
Hvor finner jeg...

Tilbake til oversikten

Nehemja

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

Forrige kapittelNeste kapittel

Juvddálaččat áitojuvvojit
4Go Sanballat gulai ahte mii huksiimet muvrra, de su moarri cahkiidii, ja son suhtai ja bilkidii juvddálaččaid.  2 Son dajai ustibiiddásis ja Samaria soahteolbmáide: “Maid duot juvddálaš rávkkit leat dahkamin? Diktetgo sii áššiset báhcit Ipmila gihtii, oaffaruššet ja gerget ovtta beaivvis? Sáhttetgo sii dahkat ođasin buollán geđggiid mat leat čievračomain?”  3 Ammonlaš Tobia gii čuoččui su bálddas, dajai: “Huksejehkoset! Jos riebange njuike sin geađgemuvrra ala, de dat gahččá.”
   
 4 Ipmileamet, gula mo mii bilkiduvvot! Divtte sin bilkádusa máhccat sin iežaset oaivái. Vare sii rieviduvvošedje ja dolvojuvvošedje fáŋgan vieris eatnamii!  5 Ale čiega sin vearredagu alege jávkat sin suttu muođuidat ovddas, siihan leat bilkidan huksejeddjiid.
   
 6 Mii huksiimet ain muvrra, ja dat lei juo bealleallodagas. Álbmot lei viššalit mielde barggus.
   
 7 Go Sanballat ja Tobia ja arabalaččat, ammonlaččat ja ašdodlaččat gulle ahte Jerusalema muvrraid divvun ovdánii ja ahte muvragaikáneamit devdojuvvojedje, de sii moaráskedje.  8 Sii lihtodedje fallehit Jerusalema ja dagahit doppe moivvi.  9 Mii rohkadalaimet Ipmileamet ja bijaimet fávttaid caggat sin ija beaivvi. 10 Muhto Juda olbmot dadje: “Guoddit fámohuvvet, ollu lea čievra. Eat mii nagot hukset muvrra válmmasin.”
   
11 Min vuostálastit dadje: “Sii eai árvit eaige fuomáš maidege ovdal go mii leat sin gaskkas. De mii goddit sin ja loahpahit sin barggu.” 12 Juvddálaččat geat orro sin lahka, bohte ovtta nuppe háve muitalit sin áigumušaid midjiide. 13 De mun gohččon olbmuid čuoččastit rabas sajiide muvrra vuollegeamos báikkiide. Mun bidjen sin čuožžut sogaid mielde miehkit, sáittit ja dávggit gieđas. 14 Go mun ledjen geahčadan sin, de mun dadjen hearráide, oaivámuččaide ja earáide: “Allet bala sis! Muitet Hearrá, stuorrá ja hirbmatlačča, ja sohtet vieljaideattet, bártniideattet ja nieiddaideattet, áhkáideattet ja ruovttuideattet ovddas!”
   
15 Min vašálaččat gulle ahte mii diđiimet sin áigumušaid. Ná Ipmil dagai daid duššin, ja mii buohkat beasaimet máhccat muvrra lusa, juohkehaš iežas bargui. 16 Dan beaivvi rájes dušše bealli mu olbmáin barggai, dan botta go nubbi bealli čuoččui fáktan sáittit, galbbat ja dávggit gieđas ja ruovdebáiddit gárvun Juda álbmoga duohken, 17 go sii huksejedje muvrra. Maiddái noađđeguddiin ledje vearjjut: Nuppiin gieđain sii barge ja nuppi gieđas sis lei vearju. 18 Buot huksejeddjiin lei barggu botta miehkki alimiin. Mu bálddas jođii dorvečuojaheaddji. 19 Mun dadjen hearráide, oaivámuččaide ja earáide: “Bargu lea stuoris ja viiddis, ja mii leat bieđgguid ja guhkkálagaid miehtá muvrra. 20 Go dii gullabehtet dorvve jiena, gos dal leažžabehtet, de galgabehtet čoagganit min birra. Min Ipmil soahtá min ovddas.”
   
21 De mii barggaimet ain, dan botta go bealli álbmogis čuoččui das sáittit gieđas, iđitroađi rájes gitta dassážii go násttit ihte. 22 Dalle mun dadjen álbmogii: “Buohkat, maiddái bálvaleaddjit, galget idjadit Jerusalemis, nu ahte mii beassat fáktet ihkku ja bargat beaivet.” 23 Mii eat beassan nuoladit, in mun eaige mu vieljat, eai bálvaleaddjit eaige fávttat geat johte mu mielde. Juohke olbmás lei vearju gieđas.
Neh 4,1 viser til Neh 2,19
Note Sanballat: >\+xt 2,10.
Note ašdodlaččat: filistalaččaid dološ gávpoga Ašdoda ássit; dalle dat lei Ašdoda provinssa oaivegávpot.
Forrige kapittelNeste kapittel

10. april 2021

Dagens Bibelord

Johannes 21,4–14

Les i nettbibelen

4Da morgenen kom, sto Jesus på stranden, men disiplene visste ikke at det var han. 5«Har dere ikke noe å spise, barna mine?» sa Jesus til dem. «Nei», svarte de. ... Vis hele teksten

4Da morgenen kom, sto Jesus på stranden, men disiplene visste ikke at det var han. 5«Har dere ikke noe å spise, barna mine?» sa Jesus til dem. «Nei», svarte de. 6«Kast garnet ut på høyre side av båten, så skal dere få», sa Jesus. De kastet garnet ut, og nå klarte de ikke å dra det opp, så mye fisk hadde de fått. 7Disippelen som Jesus hadde kjær, sa da til Peter: «Det er Herren.» Da Simon Peter hørte at det var Herren, bandt han kappen om seg – den hadde han tatt av – og kastet seg i sjøen. 8De andre disiplene kom etter i båten og dro garnet med fisken etter seg. De var ikke langt fra land, bare omkring to hundre alen. 9Da de var kommet i land, så de et bål der, og det lå fisk og brød på glørne. 10«Kom hit med noen av de fiskene dere nettopp fikk», sa Jesus til dem. 11Simon Peter gikk da om bord i båten og trakk garnet i land. Det var fullt av stor fisk, ett hundre og femtitre i alt. Men enda det var så mange, revnet ikke garnet. 12Jesus sa til dem: «Kom og få mat!» Ingen av disiplene våget å spørre ham: «Hvem er du?» De visste at det var Herren. 13Så gikk Jesus fram, tok brødet og ga dem, det samme gjorde han med fisken. 14Dette var tredje gang Jesus åpenbarte seg for disiplene etter at han var stått opp fra de døde.