Bibelsøk

Søk
Velg oversettelse
Hvor finner jeg...

.

Tilbake til oversikten

Esra

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Neste kapittel

Kyros diktá juvddálaččaid máhccat ruoktot
1Persia gonagasa Kyrosa vuosttaš ráđđenjagi Hearrá bijai sutnje jurdaga addit gulahusa, vai dat sátni maid Hearrá lei sárdnon Jeremia bokte, ollašuvašii. Son gulahii miehtá iežas riikka sihke njálmmálaččat ja čálalaččat:  2 “Ná cealká Kyros, Persia gonagas: Hearrá, almmi Ipmil, lea addán munnje buot eatnama riikkaid. Son lea dál gohččon mu hukset alccesis viesu Jerusalemii, mii lea Judas.  3 Dii buohkat geat gullabehtet su álbmogii, galgabehtet vuolgit Jerusalemii Judas hukset viesu Hearrái, Israela Ipmilii. Vare din Ipmil livččii dinguin! Son lea dat Ipmil guhte ássá Jerusalemis.  4 Buohkat geat leat báhcán su álbmogis, gos juo ássetge, galget oažžut veahki iežaset guovllu olbmuin. Sii galget oažžut silbba ja golli, dávviriid ja omiid ja muđui eaktodáhtolaš attáldagaid Ipmila viesu várás, mii huksejuvvo Jerusalemii.”
   
 5 Juda ja Benjamina bearašoaivámuččat, báhpat ja levilaččat, buohkat geaid vuoiŋŋa Ipmil lei boktán, ráhkkanedje vuolgit Jerusalemii hukset Hearrá viesu.  6 Buot guovllu olbmot veahkehedje sin ja adde silbba ja golli, dávviriid, omiid ja divrras biergasiid ja vel eaktodáhtolaš attáldagaid.  7 Gonagas Kyros gohčui buktit ovdan bassi lihtiid maid Nebukadnesar lei buktán Hearrá viesus Jerusalemis ja bidjan iežas ipmila tempelii.  8 Kyros, Persia gonagas, attii daid Mitredatii, vuorkámeaštárii, gii dagai dain logu Šešbassarii, Juda oaivámužžii.  9 Dát lei daid lohku: Golbmalogi gollelihti, duhát silbalihti ja guoktelogiovcci eará lihti, 10 golbmalogi gollecearkki, njeallječuođilogi silbacearkki ja duhát eará biergasa. 11 Gollelihtit ja silbalihtit ledje oktiibuot vihttaduhát njeallječuođi. Buot daid Šešbassar buvttii mielddis, go eret dolvojuvvon olbmot máhcce Babylonias Jerusalemii.
Note Šešbassar: dan joavkku oaivámuš mii vuosttamužžan máhcai fáŋgavuođas Israelii. Son lei Juda persialaš eatnanhearrá ja bijai Jerusalema ođđa tempela vuođu. Vrd. \+xt 3,1eč; 5,16.
Neste kapittel

16. september 2021

Dagens Bibelord

Esekiel 37,1–14

Les i nettbibelen

1Herrens hand kom over meg. Ved Herrens ande førte han meg ut og sette meg ned i ein dal som var full av knoklar. 2Han førte meg omkring mellom dei. Sjå, det låg ei stor mengd med knoklar utover dalen, og dei var heilt tørre. ... Vis hele teksten

1Herrens hand kom over meg. Ved Herrens ande førte han meg ut og sette meg ned i ein dal som var full av knoklar. 2Han førte meg omkring mellom dei. Sjå, det låg ei stor mengd med knoklar utover dalen, og dei var heilt tørre. 3Då sa han til meg: «Menneske, kan desse knoklane bli levande att?» Eg svara: «Min Herre og Gud, det veit berre du.» 4Han sa: «Tal profetord over desse knoklane og sei til dei: Tørre knoklar, høyr Herrens ord! 5Så seier Herren Gud til desse knoklane: Sjå! Eg lèt det koma ånd i dykk, så de blir levande. 6Eg fester sener på dykk, legg kjøt på, dreg hud over og gjev dykk andedrag så de blir levande. Då skal de kjenna at eg er Herren.» 7Eg tala profetord, som eg hadde fått bod om. Sjå, eg profeterte, og det tok til å buldra og skjelva. Knoklane la seg inn mot kvarandre, knokkel mot knokkel. 8Eg såg, og sjå! – det kom sener og kjøt på dei, og det drog seg hud over. Men ånd mangla dei. 9Då sa han til meg: «Tal profetord til ånda! Menneske, tal profetisk og sei til ånda: Så seier Herren Gud: Kom, ånd, frå dei fire vindretningane og blås på desse drepne så det kjem liv i dei.» 10Eg tala profetord, som han hadde bode meg. Då kom det ånd i dei, så dei vart levande. Dei reiste seg opp og stod på føtene. Det var ein umåteleg stor hær. 11Så sa han til meg: Menneske, desse knoklane er heile Israelsfolket. Høyr kva dei seier: «Våre knoklar har tørka inn, vår von er knust. Det er ute med oss!» 12Tal difor profetord og sei til dei: Så seier Herren Gud: Sjå, mitt folk, eg opnar gravene dykkar og lèt dykk stiga opp or grav. Så fører eg dykk til Israels-landet. 13Mitt folk, de skal kjenna at eg er Herren når eg opnar gravene dykkar og lèt dykk stiga opp or grav! 14Eg gjev dykk mi ånd, så de blir levande, og lèt dykk finna kvile i dykkar eige land. Då skal de kjenna at eg, Herren, har tala og sett det i verk, seier Herren.