Bibelsøk

Søk
Velg oversettelse
Hvor finner jeg...

Tilbake til oversikten

Nubbi Muitalusaid girji

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36

Neste kapittel

Ipmil almmustuvvá Gibeonis
1Salomo, Davida bárdni, šattai veagalaš gonagassan, danin go Hearrá, su Ipmil, lei suinna ja nannii su gonagasválddi.  2 Salomo rávkkai lusas oppa Israela, duháha- ja čuohtásaoaivámuččaid, duopmáriid ja buot Israela hálddašeddjiid ja sohkaoaivámuččaid.  3 Go buohkat ledje čoagganan, de Salomo vulggii singuin Gibeona oaffarbáikái. Doppe lei Ipmila almmustusgoahti maid Hearrá bálvaleaddji Moses lei dahkan meahcis.  4 Muhto Ipmila árkka David lei buktán Kirjat-Jearimis Jerusalemii dan báikái, maid son lei dahkan dasa ja masa son lei ceggen goađi dan várás.  5 Bronsaáltár maid Besalel, Uri bárdni, Hura áddjut, lei dahkan, lei Gibeonis Hearrá goađi ovddas. Doppe Salomo ja álbmot mii lei čoagganan, jorgaledje Ipmila beallái.  6 Doppe almmustusgoađi ovddas Salomo oaffarušai Hearrái bronsaáltára alde duhát boaldinoaffara.
   
 7 Dan ija Ipmil almmustuvai Salomoi ja celkkii sutnje: “Ánut mus maid dáhtut, de mun attán dan dutnje.”  8 Salomo vástidii Ipmilii: “Don ledjet hui buorre áhččásan Davidii, ja don leat dahkan mu gonagassan su maŋŋil.  9 Hearrá, mu Ipmil, divtte dál ollašuvvat dan maid lohpidit áhččásan Davidii! Don leat bidjan mu ráđđet álbmoga mas leat olbmot nu eatnat go eatnama gavja. 10 Atte munnje dál viissisvuođa ja dáiddu, vai mun máhtášin jođihit dán álbmoga. Mo mun muđui máhtášin ráđđet du stuorra álbmoga?”
   
11 Ipmil celkkii Salomoi: “Go don it ánut riggodaga, dávvira itge gudni, it vašálaččaidat jápmima itge alccesat guhkes eallima, muhto ánuhat viisodaga ja dáiddu máhttit dubmet mu álbmoga, man gonagassan mun lean bidjan du, 12 de mun attán dutnje viisodaga ja dáiddu. Mun attán dutnje maiddái riggodaga, dávvira ja gudni eambbo go ovttage gonagasas lea leamaš ovdal du dahje lea du maŋŋil.”
   
13 Salomo máhcai Gibeona oaffarbáikki almmustusgoađi ovddas Jerusalemii ja ráđđegođii Israela.
Salomo riggodat
14 Salomo skáhppui vovnnaid ja heasttaid. Sus ledje duhátnjeallječuođi vovnna ja guoktenuppelotduhát heastta, ja son bijai daid muhtumassii vovdnagávpogiidda ja muhtumassii iežas gávpogii Jerusalemii. 15 Salomo áigge silba ja golli šattai Jerusalemis seammá dábálažžan go geađgi, ja seder lei nu ollu go meahccefiikonmuorat Šefelas. 16 Salomo heasttat buktojuvvojedje Egyptas ja Kues; gonagasa olbmát oste daid Kues. 17 Sii bukte vovnnaid Egyptas. Ovttat vovnnat mákse guhttačuođi šekela silbba, ja okta heasta čuođivihttalogi šekela silbba. Seammá láhkái sii háhke vovnnaid ja heasttaid hetlaččaid ja aramealaččaid gonagasaide.
Note Kue: >\+xt 1 Gon 10,28.
Note guhttačuođi silbašekelii … čuođivihttalogi silbašekelii: sullii 6,8 kilo ja 1,7 kilo.
Neste kapittel

06. mai 2021

Dagens Bibelord

1. Kongebok 3,5–14

Les i nettbibelen

5I Gibeon viste Herren seg for Salomo i en drøm om natten. Gud sa: «Be om hva du vil. Jeg skal gi deg det!» ... Vis hele teksten

5I Gibeon viste Herren seg for Salomo i en drøm om natten. Gud sa: «Be om hva du vil. Jeg skal gi deg det!» 6Salomo svarte: «Du har vist stor godhet mot din tjener David, min far, fordi han vandret for ditt ansikt i troskap og rettferd og hadde et hjerte som var oppriktig mot deg. Du har holdt fast ved din store godhet ved å gi ham en sønn som i dag sitter på hans trone. 7Nå har du, Herre, min Gud, gjort din tjener til konge etter min far David, enda jeg bare er en ung og uerfaren mann. 8Her står din tjener midt iblant ditt folk som du har utvalgt, et folk så stort at det ikke kan telles, og så tallrikt at det ikke kan regnes. 9Gi da din tjener et lydhørt hjerte, så jeg kan styre ditt folk og skille mellom godt og ondt. For hvem kan ellers styre dette folket, så stort som det er?» 10At Salomo svarte dette, var godt i Herrens øyne. 11Og Gud sa til ham: «Siden du ba om dette og ikke om et langt liv eller rikdom eller død over dine fiender, men om evne til å høre hva som er rett, 12så vil jeg gjøre det du har bedt om. Nå gir jeg deg et hjerte som er så klokt og forstandig at din like aldri før har vært og heller ikke skal komme etter deg. 13Selv det som du ikke ba om, vil jeg gi deg: både rikdom og ære. Så lenge du lever, skal det ikke finnes din like blant kongene. 14Og hvis du vandrer på mine veier og holder mine lover og bud, slik som din far David gjorde, vil jeg gi deg et langt liv.»