Bibelsøk

Søk
Velg oversettelse
Hvor finner jeg...

Tilbake til oversikten

Vuosttaš Samuelgirji

Kapittel 1
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31

Neste kapittel

Samuel riegáda
1Sufa eatnama Ramatajimis, Efraima várreeatnamis, ásai olmmái gean namma lei Elkana. Son gulai Efraima čerdii, ja su áhčči lei Jeroham, Elihu bárdni. Elihu áhčči lei Tohu ja su áhčči lei Suf.  2 Elkanas ledje guokte áhká. Nuppi namma lei Hanna ja nuppigis Peninna. Peninnas ledje mánát, muhto Hanna lei mánáheapme.
   
 3 Elkana manai juohke jagi iežas ruovttugávpogis Šiloi rohkadallat ja oaffaruššat Hearrái, Almmiveagaid Ipmilii. Doppe Eli guokte bártni, Hofni ja Pinehas, bálvaleigga báhppan.  4 Go Elkana lei oaffaruššamin, de son attii áhkkásis Peninnai ja buot su bártniide ja nieiddaide oasi oaffarbierggus,  5 ja Hannaige son attii oasi. Son anii dattetge Hanna ráhkkáseabbon, vaikko Hearrá lei buđđon su goaŧu.  6 Muhto nubbi áhkká, Peninna, hárddii ja givssidii ovtto Hanna das ahte Hearrá lei buđđon su goaŧu.  7 Nu dáhpáhuvai jagis jahkái: Juohke háve go Hanna manai Hearrá vissui, de Peninna givssidii su, nu ahte son čierui iige dáhtton borrat.  8 Dalle su boadnji Elkana dajai sutnje: “Manin don čierut, Hanna, itge bora? Manin don leat morrašis? Almma mun leat dutnje buoret go logi bártni?”
   
 9 Oktii go sii ledje geargan borramis oaffarmállásiid Šilos, de Hanna loaiddastii Hearrá muođuid ovdii. Báhppa Eli lei čohkkámin stuolus Hearrá tempela uksastoalppu guoras. 10 Morrašis Hanna rohkadalai Hearrá ja čierui bahččagit. 11 Son dagai dán lohpádusa: “Hearrá, Almmiveagaid Ipmil! Jos don geahčat iežat bálvaleaddjinissona vártnuhisvuođa beallái, muittát mu itge vajáldahte mu muhto attát munnje bártni, de mun attán su dutnje oppa su eallinahkái, iige ráhkenniibi goassege boađe su oaivái.” 12 Son rohkadalai Hearrá guhká, ja Eli dárkui su baksamiid lihkastagaid. 13 Hanna oainnat rohkadalai jávohaga; dušše su baksamat lihkadedje, muhto jietna ii gullon. Danin Eli gáttii su leat gárremiin 14 ja dajai sutnje: “Man guhká don áiggut leat gárrenoaivvis? Doama čielgat!” 15 Muhto Hanna vástidii: “Ii nu, hearrážan, in mun leat juhkan viinni inge garra juhkamuša. Mun lean nisson geas lea bahča moraš, ja mun golggahin váibmon Hearrá muođuid ovdii. 16 Ale ane iežat bálvaleaddjinissona fuones nissonin, dušše iežan stuorra morraša ja váimmu bákčasa dihte mun rohkadallen ná guhká.” 17 Dalle Eli dajai: “Mana ráfái! Israela Ipmil addá dutnje dan maid leat sus ánuhan.” 18 Hanna vástidii: “Vare du bálvaleaddjinisson gávnnašii árpmu du čalmmiin!” De son vulggii, borai iige lean šat morrašis.
   
19 Árrat iđedis sii lihkke ja rohkadalle Hearrá muođuid ovddas. De sii máhcce Ramai. Go Elkana de veallái áhkáinis Hannain, de Hearrá muittii Hanna. 20 Ovdal go jahki lei dievvan, de son lei šaddan áhpeheapmin ja riegádahttán bártni. Son bijai bárdnásis nama Samuel ja dajai: “Hearrás mun su ánuhin.”
Samuel dolvojuvvo Šilo bassibáikái
21 Go Elkana fas lei vuolgimin oppa bearrašiinnis Šiloi oaffaruššat Hearrái jahkásaš oaffara ja iežas lohpádusoaffara, 22 de Hanna ii dáhttonge vuolgit fárrui, muhto dajai boadnjásis: “Go mun lean botkehan bártnáža, de mun doalvvun su Hearrá muođuid ovdii, ja doppe son oažžu orrut oppa eallinagis.” 23 Elkana vástidii sutnje: “Daga maid anát buoremussan. Oro ruovttus dassážii go leat botkehan bártnáža. Vare Hearrá divttášii šaddat nu go don dajat.”
        Hanna orui ruovttus ja njamahii bártnis dassážii go botkehii su.
24 Go son lei botkehan bártnis, de son vulggii Elkanain doalvut su Hearrá vissui Šiloi, ja sudnos lei fárus golmmajahkásaš vuoksá, efa veardde jáffut ja viidneseahkka. Áhčči oaffarušai njuovvanoaffara Hearrái, nugo son lávii dahkat juohke jagi, 25 ja njuovai vuovssá. Hanna, bártni eadni, doalvvui bártni Eli lusa 26 ja dajai: “Gula mu, hearrá! Nu duohta go don ealát, hearrá, de mun lean dat nisson gii čužžon dás du luhtte rohkadallamin Hearrá. 27 Dán bártni mun ánuhin, ja Hearrá lea addán munnje maid mun bivden sus. 28 Dál mun attán su ruoktot Hearrái. Son gullá Hearrái nu guhká go eallá.”
        De sii rohkadalle doppe Hearrá.
1 Sam 1,1 viser til 1 Muit 6,27-33
Note Ramatajimis: Rama Efraimis, (gč. v. 19); Ođđa testamenttas gávpoga namma lea Arimatea gč. \+xt Matt 27,57.
1 Sam 1,3 viser til 2 Mos 23,17, Duop 0,0
Note Šilo: >\+xt Jos 18,1.
1 Sam 1,11 viser til 4 Mos 6,5+, Luk 1,48
Note iige ráhkenniibi goassege boađe: Vrd. nasiralohpádusa, \+xt 4 Mos 6,1–8\+xt*. Nasiralohpádusa čanas lea vel čielgaset Septuagintas, mas lea teaksta “Viinni ja garra juhkamuša son ii oaččo juhkat, ja ii goassege …” >\+xt 1,22.
1 Sam 1,20 viser til 1 Mos 16,11
Note Samuel: Namma sulastahttá dajaldaga “Ipmil lea gullan”.
Note : Qumrana giehtačálus lasiha “ja mun dagan su nasiran agálaččat, nu guhká go son eallá”. Gč. \+xt 1,11.
1 Sam 1,24 viser til 4 Mos 15,8
Note efa: su. 36 l. \fr 1,24–25 \fq golmmajahkásaš vuoksá: Masorehtalaš teavsttas lea “golbma vuovssá”. Jorgalus čuovvu Septuaginta ja Qumrana giehtačállosa.
Neste kapittel

28. februar 2021

Dagens Bibelord

Lukas 7,36–50

Les i nettbibelen

36Ein av farisearane bad Jesus eta hos seg. Og han gjekk inn i huset til farisearen og tok plass ved bordet. ... Vis hele teksten

36Ein av farisearane bad Jesus eta hos seg. Og han gjekk inn i huset til farisearen og tok plass ved bordet. 37No var det ei kvinne der i byen som levde eit syndefullt liv. Då ho fekk vita at Jesus låg til bords hos farisearen, kom ho dit med ei alabastkrukke med dyr salve. 38Ho vart ståande bak Jesus, nede ved føtene, og gret. Så tok ho til å fukta føtene hans med tårene og tørka dei med håret sitt. Ho kyste føtene hans og smurde dei med salven. 39Då farisearen som hadde bede han heim, såg det, tenkte han med seg: «Var denne mannen ein profet, visste han kva slag kvinne det er som tek i han, at ho lever eit syndefullt liv.» 40Då tok Jesus til orde og sa til farisearen: «Simon, eg har noko å seia deg.» «Tal, meister», svara han. 41Jesus sa: «To menn stod i skuld til ein som lånte ut pengar. Den eine var skuldig fem hundre denarar, den andre femti. 42Men då dei ikkje hadde noko å betala med, ettergav han dei begge skulda. Kven av dei vil halda mest av han?» 43«Den han ettergav mest, tenkjer eg», svara Simon. «Du har rett», sa Jesus. 44Så vende han seg til kvinna og sa til Simon: «Ser du denne kvinna? Eg kom inn i ditt hus; du gav meg ikkje vatn til føtene mine, men ho fukta dei med tårer og tørka dei med håret sitt. 45Du helsa meg ikkje velkomen med eit kyss, men ho har ikkje halde opp med å kyssa føtene mine heilt frå eg kom inn. 46Du salva ikkje hovudet mitt med olje, men ho smurde føtene mine med velluktande salve. 47Difor seier eg deg: Dei mange syndene hennar er tilgjevne, difor har ho vist stor kjærleik. Men den som får tilgjeve lite, elskar lite.» 48Så sa han til kvinna: «Syndene dine er tilgjevne.» 49Då tok dei andre gjestene til å tenkja med seg: «Kven er han, som jamvel tilgjev synder?» 50Men Jesus sa til kvinna: «Trua di har frelst deg. Gå i fred!»