Bibelsøk

Søk
Velg oversettelse
Hvor finner jeg...

.

Tilbake til oversikten

Matteusa evangelium

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28

Forrige kapittelNeste kapittel

Náittosdilli ja earráneapmi
19Go Jesus lei sárdnon visot dán, de son vulggii Galileas ja bođii Judeai Jordana nuppe beallái.  2 Ollu olbmot bohte su maŋis, ja son buoridii sin doppe.  3 Su lusa bohte muhtin farisealaččat geat dáhtto geahččalit su, ja jerre: “Oažžugo olmmái earránit áhkástis man ihkinassii ášši dihte?”  4 Son vástidii sidjiide: “Almma dii lehpet lohkan ahte Sivdnideaddji álggus sivdnidii sudno olmmájin ja nissonin?”  5 Ja son celkkii vel: “ Dan dihte olmmái guođđá áhčis ja eatnis ja eallá áhkáinis, ja dat guovttis šaddaba oktan oažžin.  6 Dalle soai nappo eaba leat šat guokte, muhto okta. Maid Ipmil lea ovttastahttán, dan ii olmmoš oaččo earuhit.”  7 Farisealaččat jerre sus: “Manne dalle Moses lea mearridan ahte jos boadnjá earrána áhkástis, de son galgá addit sutnje earrogirjji?”  8 Son vástidii: “Din váimmu garasvuođa dihte Moses suovai din earránit áhkásteattet, muhto álggu rájes ii lean nu.  9 Mun cealkkán didjiide: Gii earrána áhkástis mange eará siva go fuorrávuođa dihte ja náitala nuppiin, dat rihkku náittosdili.”
   
10 Máhttájeaddjit dadje sutnje: “Jos nu lea olbmá ja áhká gaskavuohta, de lea buoret orrut náitalkeahttá.” 11 Muhto son vástidii: “Eai buohkat sáhte áddet dán sáni, dušše sii geaidda dat addojuvvo. 12 Muhtimat leat riegádeami rájes dohkkemeahttumat náittosdillái, muhtimiid leat olbmot dahkan dakkárin, ja leat muhtimat geat ieža leat válljen náitalkeahttáivuođa almmi riikka dihte. Áddejehkos dán dat gii sáhteš.”
Jesus ja mánát
13 Olbmot bukte Jesusa lusa uhca mánážiid, vai son bijašii gieđaid daid ala ja rohkadalašii, muhto máhttájeaddjit šiggo olbmuid. 14 De Jesus celkkii: “Diktet mánážiid orrut, allet hehtte sin boahtimis mu lusa. Dasgo almmi riika gullá dakkáraččaide.” 15 Ja son bijai gieđaid sin ala ja dasto son vulggii das eret.
Rikkis nuorra olmmái
16 Muhtin olmmái bođii Jesusa lusa ja jearai: “Oahpaheaddji, maid buriid mun galggan dahkat vai oaččun agálaš eallima?” 17 Jesus vástidii: “Manne don jearat mus mii lea buorre? Dušše okta lea buorre. Muhto jos dáhtut beassat eallimii, de doala báhkkomiid.” 18 Son jearai: “Guđiid?” Jesus vástidii: “ Don it oaččo goddit, don it oaččo rihkkut náittosdili, don it oaččo suoládit, don it oaččo cealkit vearreduođaštusa, 19  gudnejahte áhčát ja eatnát ja ráhkis lagamuččat nugo iežat. 20 Nuorra olmmái dajai sutnje: “Buot dáid mun lean doallan, mii mus vel váilu?” 21 Jesus vástidii: “Jos dáhtut leat ollis, de mana ja vuovdde buot mii dus lea, ja atte gefiide. Dalle dus lea dávvir almmis. Boađe dasto ja čuovo mu.” 22 Go nuorra olmmái gulai vástádusa, de son vulggii eret morrašis, danne go sus lei ollu opmodat.
   
23 Jesus celkkii máhttájeddjiidasas: “Duođaid, mun cealkkán didjiide: Váttis lea rikkis olbmui beassat almmi riikii. 24 Mun cealkkán didjiide: Álkit lea kamelii mannat nállošalmmi čađa go riggái beassat Ipmila riikii.” 25 Go máhttájeaddjit dan gulle, de sii hirpmástuvve ja jerre: “Gii dalle sáhttá bestojuvvot?” 26 Jesus geahčai sidjiide ja celkkii: “Olbmuide dat gal lea veadjemeahttun, muhto Ipmilii buot lea vejolaš.”
   
27 Dalle Peter dajai: “Mii leat guođđán visot ja čuvvon du. Maid mii das oažžut?” 28 Jesus celkkii sidjiide: “Duođaid, mun cealkkán didjiide: Go máilbmi riegáda ođđasis ja Olbmobárdni čohkána hearvásvuođas truvdnui, de dii geat lehpet čuvvon mu, oažžubehtet čohkkát guoktenuppelohkái truvnnus ja dubmet Israela guoktenuppelohkái čeardda. 29 Juohkehaš gii mu nama dihte lea guođđán viesus, vieljaidis dahje oappáidis, áhčis, eatnis dahje mánáidis dahje bealdduidis, oažžu čuođigeardásaččat ruoktot ja árbe agálaš eallima. 30 Muhto eatnagat geat leat vuosttamuččat, šaddet maŋimužžan ja maŋimuččat vuosttamužžan.
Note mánážiid: mánát.
Matt 19,21 viser til Matt 6,19
Note ollis: Evangeliumiin greikkagiel sátni teleios adnojuvvo dušše dás ja \+xt 5,48\+xt* mas dat lea jorgaluvvon “ollásat”.
Forrige kapittelNeste kapittel

16. september 2021

Dagens Bibelord

Esekiel 37,1–14

Les i nettbibelen

1Herrens hand kom over meg. Ved Herrens ande førte han meg ut og sette meg ned i ein dal som var full av knoklar. 2Han førte meg omkring mellom dei. Sjå, det låg ei stor mengd med knoklar utover dalen, og dei var heilt tørre. ... Vis hele teksten

1Herrens hand kom over meg. Ved Herrens ande førte han meg ut og sette meg ned i ein dal som var full av knoklar. 2Han førte meg omkring mellom dei. Sjå, det låg ei stor mengd med knoklar utover dalen, og dei var heilt tørre. 3Då sa han til meg: «Menneske, kan desse knoklane bli levande att?» Eg svara: «Min Herre og Gud, det veit berre du.» 4Han sa: «Tal profetord over desse knoklane og sei til dei: Tørre knoklar, høyr Herrens ord! 5Så seier Herren Gud til desse knoklane: Sjå! Eg lèt det koma ånd i dykk, så de blir levande. 6Eg fester sener på dykk, legg kjøt på, dreg hud over og gjev dykk andedrag så de blir levande. Då skal de kjenna at eg er Herren.» 7Eg tala profetord, som eg hadde fått bod om. Sjå, eg profeterte, og det tok til å buldra og skjelva. Knoklane la seg inn mot kvarandre, knokkel mot knokkel. 8Eg såg, og sjå! – det kom sener og kjøt på dei, og det drog seg hud over. Men ånd mangla dei. 9Då sa han til meg: «Tal profetord til ånda! Menneske, tal profetisk og sei til ånda: Så seier Herren Gud: Kom, ånd, frå dei fire vindretningane og blås på desse drepne så det kjem liv i dei.» 10Eg tala profetord, som han hadde bode meg. Då kom det ånd i dei, så dei vart levande. Dei reiste seg opp og stod på føtene. Det var ein umåteleg stor hær. 11Så sa han til meg: Menneske, desse knoklane er heile Israelsfolket. Høyr kva dei seier: «Våre knoklar har tørka inn, vår von er knust. Det er ute med oss!» 12Tal difor profetord og sei til dei: Så seier Herren Gud: Sjå, mitt folk, eg opnar gravene dykkar og lèt dykk stiga opp or grav. Så fører eg dykk til Israels-landet. 13Mitt folk, de skal kjenna at eg er Herren når eg opnar gravene dykkar og lèt dykk stiga opp or grav! 14Eg gjev dykk mi ånd, så de blir levande, og lèt dykk finna kvile i dykkar eige land. Då skal de kjenna at eg, Herren, har tala og sett det i verk, seier Herren.