Bibelsøk

Søk
Velg oversettelse
Hvor finner jeg...

Tilbake til oversikten

Jesaja

Kapittel 42
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66

Forrige kapittelNeste kapittel

Hearrá bálvaleaddji
42Geahča, mu bálvaleaddji
          gean mun doarjalan,
          mu válljen olmmái
          gean mun ráhkistan.
          Mun lean diktán iežan vuoiŋŋa
          boahtit su badjelii,
          son buktá vuoigatvuođa álbmogiidda.
          
   
 2 Ii son čuorvvo iige huikke,
          ii su jietna gullo gáhtain.
          
   
 3 Doddjon hoašša son ii cuvke,
          borggisteaddji veaikka son ii čáskat.
          Oskkáldasat son buktá vuoigatvuođa.
          
   
 4 Ii son váibba
          iige su fápmu doddjojuvvo,
          muhto son ásaha eatnamii vuoigatvuođa.
          Gáiddus eatnamat
          áibbašit su oahpahusa.
          
   
 5 Ná cealká Ipmil, Hearrá,
          son gii sivdnidii almmi ja lebbii dan,
          gii hábmii eatnama
          ja buot mii das šaddá,
          gii attii eallinvuoiŋŋa buot dasa
          mii vádjola eatnama alde:
          
   
 6 Mun, Hearrá, lean oskkáldasvuođastan
          rávkan du.
          Mun válddán du gihtii ja várjalan du.
          Du bokte mun dagan lihtu iežan álbmogiin
          čuovgan eará álbmogiidda.
          
   
 7 Don rabastat čalmmehemiid čalmmiid,
          ja luoittát fáŋggaid giddagasas,
          fáŋgaviesus daid geat
          čohkkájit seavdnjadasas.
          
   
 8 Mun lean Hearrá, dat lea mu namma.
          Iežan gudni mun in atte earrásii
          inge iežan rámádusa ipmilgovaide.
          
   
 9 Mii lea leamaš, lea vássán,
          dál mun almmuhan ođđasiid.
          Juo ovdal go dat bohciidit ovdan,
          de mun muitalan daid didjiide.

Ođđa lávlla Hearrái
    10 Lávlot Hearrái ođđa lávlaga,
          lávlot su máidnuma miehtá eatnama.
          Máraidehkos ávvudemiin mearra
          ja buot mii das lea,
          illudehkoset gáiddus rittut
          ja buot daid ássit.
          
   
11 Čurvoset meahcci ja dan gávpogat,
          siiddat main Kedar orru.
          Illudehkoset Sela olbmot,
          čurvoset sii várrečohkain.
          
   
12 Addet Hearrái gudni,
          rámidehket su gáiddus eatnamiin!
          
   
13 Hearrá vuolgá sáŋgára láhkái,
          nugo soahteolmmái son bođđe iežas soahtái,
          čuorvu soahtečuorvasiid
          ja čájeha fámus vašálaččaide.
          
   
14 Guhká mun lean leamaš jaska,
          lean orron jávohaga
          ja doalahan sárdnumis.
          Dál mun bárggun dego riegádahtti nisu,
          mun sáđan ja hahpaštuttan.
          
   
15 Mun dagan ávdimin váriid ja dieváid,
          goikadan buot ruotnasa
          mii dain šaddá.
          Jogaid mun dagan goikeeanamin,
          jávrriid mun divttán goikat.
          
   
16 Muhto čalmmehemiid mun láiden
          geainnu man sii eai leat johtán,
          mun doalvvun sin bálgáid
          maid sii eai dovdda.
          Seavdnjadasa sin ovddas
          mun dagan čuovggasin,
          ráhppás eatnamiid jalgadassan.
          Dán mun áiggun dahkat,
          mun in guođe maidege dagakeahttá.
          
   
17 Heahpanemiin gáidet ruoktot
          dat geat dorvvastit ipmilgovaide,
          geat dadjet leikejuvvon bácciide:
          “Dii lehpet min ipmilat.”

Israel, bealjehis ja čalmmehis bálvaleaddji
    18 Gullet, dii bealjeheamit!
          Čalmmeheamit, gehččet,
          de dii oaidnibehtet!
          
   
19 Gii lea čalmmeheapme
          jos ii mu bálvaleaddji,
          gii bealjeheapme jos ii mu áirras
          gean mun lean vuolggahan?
          Gii lea seammá čalmmeheapme
          go mu áirras,
          gii seammá bealjeheapme
          go Hearrá bálvaleaddji?
          
   
20 Son oaidná ollu,
          muhto ii váldde dan vuhtii,
          su bealjit leat rahpasat,
          muhto ii son gula maidege.
          
   
21 Hearrá lea vuoiggalaš,
          dan dihte son dáhttu čájehit
          ahte su láhka lea stuoris ja hearvái.
          
   
22 Muhto dát álbmot lea speddjojuvvon
          ja rieviduvvon,
          buohkat leat láhkkiin bákteráiggiin,
          čihkkojuvvon giddagasaide.
          Sii leat šaddan sálašin,
          iige oktage gájo sin,
          sii leat speddjojuvvon,
          iige oktage daja: “Luoitte sin!”
          
   
23 Guhtemuš dis jorgala bealji
          dán beallái,
          gii guldala dárkilit ja váldá vuhtii
          dás maŋás?
          
   
24 Gii divttii Jakoba speddjojuvvot
          ja attii Israela rievváriid gihtii?
          Iigoson Hearrá ieš,
          son gean vuostá mii leat suddudan.
          Ii oktage dáhtton vádjolit su geainnuid
          iige jeagadit su lága.
          
   
25 Nu Hearrá golggahii sin badjelii
          iežas buolli moari,
          son divttii soađi ja veahkaválddi
          deaividit sin.
          Sin birra njuorššui dolla,
          muhto eai sii ipmirdan,
          dat bolddii sin,
          muhto eai sii váldán das várrehusa.
Jes 42,5 viser til Jes 40,22+
Jes 42,17 viser til l 0,0
Forrige kapittelNeste kapittel

07. mars 2021

Dagens Bibelord

Markus 9,17–29

Les i nettbibelen

17En i mengden svarte: «Mester, jeg er kommet til deg med sønnen min fordi han har en ånd som gjør ham stum. ... Vis hele teksten

17En i mengden svarte: «Mester, jeg er kommet til deg med sønnen min fordi han har en ånd som gjør ham stum. 18Når den griper fatt i ham, kaster den ham over ende, og han fråder og skjærer tenner og blir helt stiv. Jeg ba disiplene dine drive ånden ut, men de maktet det ikke.» 19Da sa han til dem: «Du vantro slekt! Hvor lenge skal jeg være hos dere? Hvor lenge skal jeg holde ut med dere? Kom hit med gutten!» 20De kom med ham, og straks ånden fikk se Jesus, rev og slet den i gutten så han falt over ende og vred seg og frådet. 21Jesus spurte faren: «Hvor lenge har han hatt det slik?» «Fra han var liten gutt», svarte han. 22«Mange ganger har ånden kastet ham både i ild og i vann for å ta livet av ham. Men om det er mulig for deg å gjøre noe, så ha medfølelse med oss og hjelp oss!» 23«Om det er mulig for meg?» svarte Jesus. «Alt er mulig for den som tror.» 24Straks ropte guttens far: «Jeg tror, hjelp meg i min vantro!» 25Da Jesus så folk stimle sammen, truet han den urene ånden og sa: «Du stumme og døve ånd, jeg befaler deg: Far ut av ham, og far aldri mer inn i ham!» 26Da skrek den høyt, slet voldsomt i gutten og fór ut. Gutten lå livløs, og alle sa at han var død. 27Men Jesus tok ham i hånden og hjalp ham opp, og han reiste seg. 28Da Jesus var kommet i hus og disiplene var alene med ham, spurte de: «Hvorfor var det ikke mulig for oss å drive den ut?» 29Han svarte: «Dette slaget er det bare mulig å drive ut ved bønn *og faste•.»