Bibelsøk

Søk
Velg oversettelse
Hvor finner jeg...

Tilbake til oversikten

Paulusa girji romalaččaide

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

Forrige kapittelNeste kapittel

Allet dubme guhtet guimmiideattet
14Dohkkehehket dan olbmo geas lea rašis osku alletge dubme iešguđetlágan oaiviliid.  2 Muhtuma osku suovvá su borrat buotlágážiid, muhto dat geas lea rašis osku, borrá dušše ruotnasiid.  3 Dat gii borrá, ii oaččo badjelgeahččat dan gii ii bora, ja dat gii ii bora, ii oaččo dubmet dan gii borrá, dasgo Ipmil lea dohkkehan su.  4 Mii vuoigatvuođaid dus lea dubmet nuppi bálvaleaddji? Iežas hearrá ovddas son čuožžu dahje gahččá, muhto son gal bissu čuoččat, danne go Hearrás lea fápmu bisuhit su čuoččat.
   
 5 Muhtun olmmoš atná nuppi beaivvi buorebun go nuppi, soames eará atná buot beivviid ovttalágážin. Lehkos juohkehaš gievra iežas oainnus.  6 Dat gii atná árvvus vissis beivviid, dahká dan Hearrá gudnin, ja dat gii borrá, borrá Hearrá gudnin; dasgo son giitá Ipmila. Dat gii ii bora, orru borakeahttá Hearrá gudnin, ja son maid giitá Ipmila.  7 Ii oktage mis eale alccesis iige oktage jáme alccesis.  8 Jos mii eallit, de mii eallit Hearrái, ja jos mii jápmit, de mii jápmit Hearrái. Jos mii eallit dahje jápmit, de mii gullat Hearrái.  9 Dasgo Kristus jámii ja eallái vai son livččii sihke jábmiid ja ealli olbmuid Hearrá. 10 Muhto mo don sáhtát dubmet iežat vielja? Dahje mo don sáhtát badjelgeahččat iežat vielja? Mii buohkat gártat Ipmila duopmostuolu ovdii. 11 Lea čállojuvvon: Nu duohta go mun ealán, cealká Hearrá, juohke čibbi sodjá mu ovddas, ja juohke njuovčča máidnu Ipmila.
   
12 Juohkehaš mis ferte dahkat logu Ipmila ovddas.
   
13 Allot šat dubme guhtet guimmiideamet. Atnet baicca fuola das ahte ii oktage jorralahte dahje vearránahte vieljas. 14 Mun luohtán Hearrá Jesusii ja lean vissis ahte ii mihkkege leat buhtismeahttun iešalddes. Muhto jos muhtun atná juoidá buhtismeahttumin, sutnje dat lea buhtismeahttun. 15 Jos don bávččagahtát vieljat dainna maid borat, de don it šat eale ráhkisvuođas. Ale divtte iežat borramuša doalvut hevvui dan gean dihte Kristus lea jápmán! 16 Allet divtte bilkidit dan buori maid lehpet ožžon. 17 Ipmila riika ii leat borran iige juhkan, muhto vanhurskkisvuohta, ráfi ja illu Bassi Vuoiŋŋas. 18 Dat gii bálvala Kristusa dán láhkái, lea Ipmila miela mielde, ja maiddái olbmot atnet su árvvus.
   
19 De váinnuhehkot dan mii duddjo ráfi ja hukse searvevuođa din gaskkas. 20 Ale gaikkot Ipmila dagu borramuša dihte. Buot lea gal olbmui buhtis, muhto sutnje ii leat buorre borrat juoidá mii jorralahttá su. 21 Dan dihte lea buorre ahte it bora bierggu itge juga viinni itge daga earáge mii jorralahttá du vielja. 22 Divtte iežat oskku leat du ja Ipmila ášši. Ávdugas dat gii ii dubme iežas go dahká dan maid atná vuoigadin. 23 Muhto dat gii borrá vaikko eahpida, dat lea dubmejuvvon, danne go son ii daga dan oskkus. Buot mii ii dahkkojuvvo oskkus, lea suddu.
Rom 14,2 viser til 1 Mos 1,29, 1 Mos 9,3
Note borrat buotlágážiid: mearkkašupmi lea rihkkut juvddálaččaid borrannjuolggadusaid. buhtisvuohta.
Rom 14,5 viser til Gal 4,10
Note Muhtun olmmoš … go nuppi: doallat bassebeivviid mat ledje oassin Boares testamentta ávvudanáiggi.
Rom 14,12 viser til Luk 16,2
Note Ipmila ovddas: Sánit váilot máŋgga giehtačállosis.
Forrige kapittelNeste kapittel

18. juni 2021

Dagens Bibelord

1. Tessaloniker 2,5–13

Les i nettbibelen

5Vi opptrådte aldri med smigrende ord, det vet dere, heller ikke med baktanker om egen vinning; Gud er vårt vitne. 6Vi søkte heller ikke ære hos mennesker, verken hos dere eller andre, ... Vis hele teksten

5Vi opptrådte aldri med smigrende ord, det vet dere, heller ikke med baktanker om egen vinning; Gud er vårt vitne. 6Vi søkte heller ikke ære hos mennesker, verken hos dere eller andre, 7selv om vi kunne ha brukt vår myndighet som Kristi apostler. I stedet var vi som spedbarn blant dere, som når en amme steller med sine egne barn, 8slik var vi blitt inderlig glad i dere og ville gjerne gi dere ikke bare Guds evangelium, men også vårt eget liv. Så høyt elsket vi dere. 9For dere husker, søsken, hvordan vi strevde og slet. Vi forkynte Guds evangelium for dere samtidig som vi arbeidet natt og dag for ikke å være til byrde for noen av dere. 10Dere, og Gud selv, er vitner om hvordan vi levde hellig, rettskaffent og uklanderlig blant dere troende. 11Dere vet også at vi var mot hver enkelt av dere som en far mot sine barn: 12Vi formante, oppmuntret og ba dere inntrengende om å føre et liv verdig for Gud, han som kaller dere til sitt rike og sin herlighet. 13Derfor takker vi stadig Gud, for da dere fikk overlevert det Guds ord som vi forkynte for dere, tok dere imot det – ikke som menneskeord, men som det Guds ord det i sannhet er. Og dette ordet er virksomt i dere som tror.