Hopp rett til
Kirkeårets teksterDagens bibelord
Tegnforklaringer
Bibelleseplaner
Kjøp Bibelen
< Forrige kapittel | Neste kapittel > |
Sálbma 57 57Koarrajođiheaddjái. Lávlojuvvo dego “Ale bilit”. Davida miktam, dalle go son lei báhtaran Saulis ja čiehkádan bákteráigái. 2 Leage munnje árbmugas, Ipmil, leage munnje árbmugas, dutnje mun dorvvastan. Du soajáid suoivanis mun gávnnan suoji dassážii go várra lea meaddel. 3 Mun čuorvvun Ipmilii, Alimussii, Ipmilii guhte dahká munnje buori. 4 Go mu doarrádallit bilkidit mu, de son vuolggaha munnje veahki almmis. Ipmil čájeha munnje árpmu, son lea oskkáldas. 5 Mun veallán ledjoniid gaskkas, dat borastuvvet olbmooažžái. Daid bánit leat sáittit ja njuolat, daid njuovčča lea bastilis miehkki. 6 Čájet gudnát almmis, Ipmil, iežat hearvásvuođa miehtá eatnama! 7 Sii lebbejedje fierpmi mu julggiid ovdii, vai mun nuonddahalan. Sii rogge hávddi mu ovdii, muhto gahčče dasa ieža. 8 Mu váibmu lea dorvvolaš, Ipmil, mu váibmu lea dorvvolaš, mun dáhtun lávlut ja čuojahit. 9 Gohccá, mu siellu, morit, hárpa ja lyra! Mun dáhtun boktit iđedisroađi. 10 Hearrá, mun máinnun du álbmogiid gaskkas, mun lávllun du rámádusa buot álbmogiidda. 11 Du árbmugasvuohta ollá albmái, du oskkáldasvuohta gitta balvvaid rádjái. 12 Ipmil, čájet gudnát almmis, iežat hearvásvuođa miehtá eatnama! |
< Forrige kapittel | Neste kapittel > |
21Ikkje alle som seier til meg: ‘Herre, Herre!’ skal koma inn i himmelriket, men den som gjer det Far min i himmelen vil. ... Vis hele teksten
21Ikkje alle som seier til meg: ‘Herre, Herre!’ skal koma inn i himmelriket, men den som gjer det Far min i himmelen vil. 22Mange skal seia til meg på den dagen: ‘Herre, Herre! Har vi ikkje tala profetord i ditt namn, drive ut vonde ånder i ditt namn og gjort mange mektige gjerningar i ditt namn?’ 23Då skal eg seia det beint ut: ‘Eg har aldri kjent dykk. Gå bort frå meg, de som gjer urett!’ 24Den som høyrer desse orda mine og gjer det dei seier, liknar ein klok mann som bygde huset sitt på fjell. 25Regnet silte, elvane fløymde, og vindane bles og slo mot huset. Men det fall ikkje, for det var tufta på fjell. 26Men den som høyrer desse orda mine og ikkje gjer det dei seier, liknar ein uforstandig mann som bygde huset sitt på sand. 27Regnet silte, elvane fløymde, og vindane bles og slo mot huset. Då fall det, og fallet var stort.» 28Då Jesus hadde fullført denne talen, var folket fulle av undring over læra hans. 29For han lærte dei med myndig tale og ikkje som deira skriftlærde.